Galaterne 4
1 Men jeg siger: Saa længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Nikhomsenla, keiman ki ti nuom chu, nâi, a pa rochon murdi luo rangpu hah nâipang a lani kâr chu suok leh ite tei uol mak, neinun murdi a ta ni let khom rese.
2 men han staar under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
Nâipang a lani sûng kâr chu, a pa zora khâm atung mâka chu a donsûipu le a rochon jêkpepu a om ngâi ani.
3 Saaledes stode ogsaa vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Ma anghan eini khom ratha tieng ulien eini mân chu, rammuol ratha saloi ruoina nuoia suok ei chang ani.
4 Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
Aniatachu, zora khâm a hong tung tik han, Pathien'n a nâipasal a juongtîr ani. Mahan nupang sûnga inzirin, Juda balam nuoia a lênga;
5 for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde faa Sønneudkaarelsen.
Pathien nâingei ni theina ranga Balam nuoia om ngei murdi mirtan rangin.
6 Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
Hanchu, a nâingei nin ni ti rietnân, Pathien'n a Nâipasal Ratha hah ei mulungrîla a juongtîra, Ratha han, “Abba” O Pa tiin ei iniek ngâi ani.
7 Altsaa er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Arving ved Gud.
Masika han, suok ni khâi mak cheia, nâi nin ni zoi. Hanchu, nâi nin nina sikin Pathien'n a nâingei ranga ânkhâm murdi hah nangni pêk a tih.
8 Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Tienlâi hanchu Pathien la riet mak cheia, masikin pathien ni ngâiloi ngei suoka nin om ngâi.
9 Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
Ania atûn chu Pathien nin hong riet zoia, nônchu Pathien'n nangni riet suonûkin, inmo adok le inrieng om ratha ngei ruoina dikloi tieng inhei nôk rang nin nuoma? Inmo an suok chang nôkrêk rangin nin nuoma?
10 I tage Vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
Nangnin nikhuongei, thâ ngei, kumtentana ngei, kumngei, nin ser ngâia.
11 Jeg frygter for, at jeg maaske har arbejdet forgæves paa eder.
Nin chungroi nangni ka kamâm sabak ani! Ninta ranga ki sin murdi mangmunboi achang rang mini?
12 Vorder ligesom jeg, thi ogsaa jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Ka malngei, nangni anga ko om anghin nangni khom keima anghin om roi, tiin nangni ke ngên. Nangnin adikloiin ite mi lo mak chei.
13 Men I vide, at det var paa Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
Ka damloina sikin motontaka thurchisa nangni ki ril hah nangnîn nin rieta.
14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
Ka taksa dingmun hah nangni ranga minsinna lientak khom nisenla, mi mumâkin ni hengpai mak chei. Ma-ang nêkhan invâna vântîrton anghan le Khrista Jisua anghan mi nin modôm ani.
15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Nin râiasân bâka! itho mo? thei nisenla chu nin mitngei khom kêlpai nin ta mipêk nin tih ki ti thei.
16 Saa er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Chongdik hah nangni ki ril sikin nin râl ka chang zoi mo?
17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Midangngei han lunghâng nangni an tho sabak, ania an mindona sa mak. An nuom tak chu keima leh nangni minsen rang, hanke lunghâng nangni an tho anghan, nangni khomin lunghâng nin tho ngei rang hah ani.
18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos eder.
Mindonna asa anîn chu ma anga lunghângna hi khotik khom asa ani, nin kôma ko om lâi vai niloiin.
19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Ka nâi moroingei! avêllin voikhat, Khrista nina hah nin kôm sin mindetin a om mâka chu nupang nâiha phut anape ngâi anga na han nin rang sikin ku tuong ani.
20 — ja jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er raadvild over for eder.
Male atûn hin nin kôm honga chong rôlûm dangin thurchi misîr ku nuoma; ithomo ei tiin chu nin chungroi ka kângdoi sabak ani.
21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Balam nuoia om nuomngei hah, nangni rekel rong; Balamin ai ti hah nin rietloi mo?
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Ma anghin a ti, Abraham'n nâipasal inik a dôna inkhat chu a suoknu nâi ania, inkhat chu suok niloinu nâi ani.
23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Suoknu leh an nâi hah chu taksa balam anghan ânzira, suok niloinu leh an nâi ha chu Pathien chongkhâm sikin ânzir iti hih.
24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: Denne er Hagar.
Ma chong hah chongmintêka riet thei ani; ma nupang inik ngei hah chonginkhit inik an ni. A nâingei suoknu renga ânzir a nu hah Hagar ania, Sinai tânga chonginkhit hah ani.
25 Thi „Hagar‟ er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Male Hagar hah Arabia rama Sinai tâng hah ania, atûnlâia Jerusalem khuopuiliena mi murdi ngei le suoka omngei leh hin munkhat an ni.
26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
Hannirese, suok niloinu hah chu chung tieng Jerusalem ania, suok nimaka, hanu hah ei nû ani.
27 Thi der er skrevet: „Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og raab, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden.‟
Pathien lekhabu'n; “Nangma aching nâi nei ngâi loi, Na râiminsân roh! Nangma nâiha la doi tet ngâiloi, Râisânin tânghâi roh! Nupang a pasalin ai mathân tet ngâiloi nu Nêkin nupang mi imâknu han nâi nei mintam uol a tih,” tiin ânziek sikin.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
Atûn nangni ka malngei, eini khom Isaac anghan Pathien chongkhâm nâingei eini.
29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
Ma zora lâihan, taksa balama suokpu han Pathien Ratha lama suokpu hah deng-amintheia, atûn hin khom ma anghan ani.
30 Men hvad siger Skriften: „Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.‟
Aniatachu Pathien lekhabu'n imo ai ti hah? “Suoknu le a nâipasal chu rujûlpai roh; suoknu nâipasal han suok niloinu nâipasal leh a pa rochon luopui thei no nih.
31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Masikin, ka malngei, suoknu nâingei ni mak mea, suok niloinu nâingei kêng eini.”
