Efeserne 4
1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Hanchu, keima Pumapa sintho sika intângmi hin: Pathien'n nangni a koi lâia nangni a dar lam angtaka om rangin nangni ke ngên ani.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
Khotiklâi khom nunnêmna, rangâiinchîna le tuongtheina ngei dôn tit ngâi roi, nin lungkhamna hah tuongdiernân inkhat le inkhat chunga minlang roi.
3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
Inngêina han inpumkhatna nangni akhitlomna ngei sika Ratha nangni a pêk inpumna hah dôn tit rangin nin theidôr pûtrît roi.
4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
Pathien'n nangni a koina taka sabeina inkhat ani anghan takpum inkhat le Ratha inkhat mamang aom.
5 een Herre, een Tro, een Daab,
Pumapa inkhat, taksônna inkhat, baptisma inkhat aoma;
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
mitinngei Pathien le Pa inkhat aoma, ama hah neinun murdi Pumapa ania, neinun murdi chunga sin a thoa, neinun murdi chunga aom ani.
7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
Khrista'n ei rangtum mi pêk lamtakin ei sika neinun manboipêk satak ei chang ani.
8 Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.‟
Pathien lekhabu'n, “Chungtieng insângtaka a kal lâihan, suok intângngei tamtak a tuonga; Miriemngei kôm neinunpêkngei a pêk,” ati anghan.
9 Men dette: „Han opfor, ‟ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
“Chungtieng a kal” ti hih khoimo aomzie? Pilchung innuoitaka hin a juong chum bak tina ani.
10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
Masikin, a juong chumpu nanâk hah pil le invân murdia aom let theina rangin invân chunga le invân pênah a se nôk ani.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
“Miriemngei kôma neinunpêk a pêkpu” hah ama ania, mi senkhat chu tîrtonin a phuna, senkhat chu dêipu'n a phuna, senkhat chu Thurchisa misîrpu'n a phuna, senkhat chu koiindang enkolpu'n a phuna, senkhat chu mi minchupu'n a phun ani.
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
Khrista takpum sinmindingna rangin Pathien mingei murdi Khristien sinthona taka an inchel theina rangin maha a tho ani.
13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
Male Pathien Nâipasal ei rietna le ei taksônna lama han ei rêngin ma inkhatnina han ei hong intûp rang ani; mitungsuo nîng ei ta, Khrista ulien nina insângtak hah phâk ei tih zoi.
14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
Hanchu miriem milaknangei, an milak mang sika midangngei minvâi ngâi ngei, minchuna dikloi sika tuilien insôn ranak le sêm inmang anga nâipang nikhâi no ih.
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
Manêkin, ratha lungkhamna chongtak misîrin Khrista ei lu tieng lamtina hong insôn ei tih u.
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
Ama enkolna nuoia takpuma abâkngei murdi minsûk khomin rolotin sin atho chit anghan, takpumpui chu a sûr minding ani; Masikin abâk chitin sin an tho rang lamtakin an tho inchu takpumpui hah lungkhamna sikin insônin ândingsuok ngâi ani.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Hanchu, mahih Pumapa rimingin nangni ki minriet; sonongngei angin om khâi no roi, ha ngei mindonna ha chu asenaboi ania,
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
an mulungrîlngei khom ijînga om ani. An sêt sik le an mulungrîl inngar sika han Pathien pêk ringna han rangtum dôn makngei.
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
Inzak rietnangei murdi an minmanga, hurna le neinun innim murdi an nuom dôra tho rangin an inpêk zoi.
20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,
Khrista roi nin inchu ha chu ma anghan nimak.
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
Ama roi nin riet zoia, ama nûkjûipu ngei anghan Jisua chongtaka aom hah minchu nin ni zoia.
22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
Masikin nin mi nina muruoa, milak ôina saloia, nin lei om lam muruo asietsai hah nûksong ta roi.
23 men fornyes i eders Sinds Aand
Nin mulungrîlngei le nin mulungbôkngei sin mintharin aom ngêt rang ani,
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
male mi nina thar, Pathien angna dôna sin ringna dik minlang le ânthienga han invo ngêt roi.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Hanchu milak om khâi nonia, mitinin a iempuipu kôma chongtak ril an tih zoi, Khrista takpuma mingei eini chit sikin.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
Nin taksi khomin ma nin taksina han nunsie tieng nangni tuonglût no senla, sûntuonin taksi pumin om no roi.
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
Diabol hah zorânchum pêk no roi.
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
Inru ngâipu han inru tho khâi no senla, ama rang le inriêngngei a san theina rangin sin asa hah tho ta rese.
29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
Mi siet thei chong mang no ungla, nin chong rangâi ngeiin satna an man theina rangin akâmom chong mi sinminding ngâi le an nâng a pêk ngâi moroina chong vai hah mang roi.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Pathien Ratha Inthieng hah min ngûi no roi; asikchu Ratha hah Pathien nangni mojôk rang Nikhuoa ama ta nin nina sînthona ani.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Mulungkhana, ngalna, taksina, êrona, inmumâkna ngei murdi hah mâk ngêt ta roi.
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Manêkin, lungkham inlômin le mulungbôk minmun ungla, Pathien'n Khrista sikin nangni ngâidam angin inkhat le inkhat in ngâidam inlôm roi.
