Ezra 10

1 Og der Esra bad, og der han bekendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Hus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Kvinder og Børn; thi Folket græd med megen Graad.

Ezra mah Sithaw im hmaa ah akuep moe, mikkhraetui hoi zae taphonghaih hoiah lawkthuih naah, kami paroeai pop Israel nongpa, nongpatanawk hoi nawktanawk boih, Ezra khaeah angpop o moe, qah o.

2 Og Sekania, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi have forgrebet os imod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk bo hos os; men med dette er der end Forhaabning for Israel.

To naah Elam acaeng, Jehiel capa Shekaniah mah Ezra khaeah, Aicae taengah kaom prae kalah nongpatanawk to zu ah a lak o pongah, aimacae ih Sithaw hmaa ah zaehaih a sak o boeh, toe Israel hanah oephaih oh vop.

3 Saa lader os nu gøre en Pagt for vor Gud, at vi ville lade alle disse Hustruer og de af dem fødte drage ud, efter Raad af Herren og af dem, som ere forfærdede for vor Guds Bud; og lad der gøres efter Loven!

To pongah vaihiah ka angraeng hoi aicae Sithaw lokpaekhaih zii kaminawk mah thuitaek ih lok baktih toengah, a zu hoi acaa nawktanawk haek o boih hanah, aicae Sithaw khaeah lokkamhaih sah si, kaalok baktih toengah sah o si.

4 Staa op, thi den Sag paaligger dig, og vi ville være med dig; vær frimodig og gør det!

Angthawk ah; hae hmuen loe na ban ah ni oh; misahoihaih hoiah sah ah, kaicae mah doeh kang doet o haih toeng han hmang, tiah a naa.

5 Da stod Esra op og tog en Ed af de øverste for Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gøre efter dette Ord; og de svore.

To pongah Ezra mah angthawk moe, qaima zaehoikungnawk, Levinawk hoi Israelnawk khaeah a thuih o ih lok baktih toengah sak o hanah lokkamsak boih.

6 Og Esra stod op fra Stedet foran Guds Hus og gik til Johanans, Eliasibs Søns, Kammer; og han gik derhen, han aad ikke Brød og drak ikke Vand; thi han sørgede over deres Forsyndelse, som havde været bortførte.

To pacoengah Ezra loe Sithaw im hmaa hoiah angthawk moe, Eliashib capa Jehohanan imthung ah caeh; to ah oh naah doeh, misong ah kalaem kaminawk ih zaehaih pongah, buh to caa ai moe, tui doeh nae ai.

7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

Misong ah kalaem kaminawk loe, Jerusalem ah amkhueng hanah,

8 Og hver, som ikke vilde komme inden tre Dage, alt hans Gods skulde, efter de Øverstes og de Ældstes Raad, være sat i Band, og han selv skulde udelukkes fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

ni thumto thung amtueng ai kami loe, ukkungnawk hoi kacoehtanawk ih lok takroekhaih baktih toengah, a tawnh o ih hmuennawk to lomh pae boih moe, misong ah kalaem kaminawk amkhuenghaih thung hoiah haek han oh tiah, Judah hoi Jerusalem boih ah taphong o.

9 Og alle Judas og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned paa den tyvende Dag i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden foran Guds Hus og skælvede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

Judah hoi Benjamin kaminawk boih, ni thumto pacoeng, khrah takawtto haih, ni pumphaeto naah, Jerusalem ah nawnto amkhueng o. Hae amkhuenghaih loe lokpui parai ah oh pongah kaminawk loe tasoeh takuenhaih hoiah kho angzo thungah anghnut o.

10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I have forsyndet eder og ladet fremmede Kvinder bo hos eder for at lægge mere til Israels Skyld.

To naah qaima Ezra mah angdoet moe, nihcae khaeah, Nangcae loe prae kalah nongpata to na zu o haih pongah, na zae o boeh moe, Israel kaminawk zaehaih nang pung o sak aep.

11 Saa gører nu Bekendelse for Herren eders Fædres Gud og gører hans Vilje og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Kvinder!

Vaihi nam panawk ih Angraeng Sithaw khaeah zaehaih taphong oh loe, a koehhaih to sah oh; na taeng ih kaminawk hoi angkom o hmah loe, nihcae ih canunawk to zu o haih hmah, tiah a naa.

12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.

To ah kaom angpop kaminawk mah, Na thuih ih lok baktih toengah, ka sak o han oh, tiah tha hoiah hang o.

13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.

Toe kami paroeai pop o moe, cawh tue ah oh pongah, tasa bangah angdoe o thai ai; hae tiah zaehaih sah kami paroeai ka pop o pongah, hae hmuen loe nito maw, ni hnetto hoiah maw pacoeng thai koi hmuen ah om ai.

14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.

Ukkungnawk mah rangpui kaminawk hanah sah pae nasoe; vangpui kruekah kaom prae kalah nongpata zu haih kaminawk boih hanah atue khaek pae oh loe, vangpui kruek ih kacoehtanawk hoi lok takroek kaminawk hoiah nawnto angzo o nasoe; hae hmuen kawng pongah, zitthok aicae Sithaw palungphuihaih aicae khae hoi amlaem let ai karoek to sah o nasoe, tiah a naa o.

15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.

Asahel capa Jonathan hoi Tikvah capa Jahaziah hnik khue mah ni hae tok hae sak hoi, Levi acaeng Meshullam hoi Shabbethai mah nihnik to abomh hoi.

16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.

To pongah thuih ih lok baktih toengah, misong kalaem kaminawk mah sak o. Ezra mah acaeng ukkungnawk to qoih, canawk maeto thung hoiah kami maeto a qoih moe, nihcae ih ahmin to tarik boih; khrah hato haih, ni tangsuek naah, to kawng to lok takroek hanah nawnto anghnut o.

17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned.

Hmaloe koek ih khrah, amtong tangsuekhaih niah, prae kalah nongpata zu haih kaminawk nuiah lokcaekhaih to pacoeng o.

18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.

Prae kalah nongpata zu haih qaimanawk loe, Jeshua ih acaeng, Jozadak ih caa hoi anih ih nawkamyanawk ah kaom, Maaseiah, Eliezer, Jarib hoi Gedaliah cae hae ni.

19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

Nihcae loe angmacae ih zu to pakhrak hanah lokkam o; a sak o pazae moeng pongah zae angbawn haih hanah, tuu tae maeto a paek o.

20 Og af Immers Børn fandtes Hanani og Sebadja;

To pacoengah Immer ih capanawk thung hoiah Hanani hoi Zebediah,

21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

Harim ih capanawk thung hoiah Maaseiah, Elijah, Shemaiah, Jehiel hoi Uzziah,

22 og af Pashurs Børn, Elioenaj, Maeseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

Pashhur ih capanawk thung hoiah Elioenai, Maaseiah, Ishmael, Nethanel, Jozabad hoi Elasah,

23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelajaf (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;

Levi ih capanawk thung hoiah Jozabad, Shimei, Kelaiah (anih loe Kelita ni), Pethahiah, Judah hoi Eliezer,

24 og af Sangerne, Eliasib; og af Portnerne, Sallum og Telem og Uri;

Laasah kaminawk thung hoiah Eliashib: khongkha toep kaminawk thung hoiah Shallum, Telem hoi Uri,

25 og af Israel, af Pareos's Børn, Ramia og Jesia og Malkia og Mijamin og Eleasar og Malkia og Benaja;

Israel acaeng thung hoiah Parosh ih capanawk; Ramiah, Jeziah, Malkiah, Miamin, Eleazar, Malkijah hoi Benaiah,

26 og af Elams Børn, Matthania, Sakaria og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

Elam ih capanawk thung hoiah Mattaniah, Zekariah, Jehiel, Abdi, Jeremoth hoi Eliah,

27 og af Sattus Børn, Elioenaj, Eliasib, Matthania og Jeremoth og Sabad og Asisa;

Zattu ih caanawk thung hoiah Elioenai, Eliashib, Mattaniah, Jeremoth, Zabad hoi Aziza,

28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;

Bebai ih caanawk thung hoiah Jehohanan, Hananiah, Zabbai hoi Athlai,

29 og af Banis Børn, Mesullam, Malluk og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

Bani ih caanawk thung hoiah Meshullam, Malluk, Adaiah, Jashub, Sheal hoi Ramoth,

30 og af Pahath-Moabs Børn, Adna og Kelal, Benaja, Maeseja, Matthania, Bezaleel og Binnuj og Manasse;

Pahath-Moab ih capanawk thung hoiah Adna, Khelal, Benaiah, Maaseiah, Mattaniah, Bezalel, Binnui hoi Manasseh,

31 og af Harims Børn, Elieser, Jisia, Malkia, Semaja, Simeon,

Harim ih capanawk thung hoiah Eliezer, Ishijah, Malkiah, Shemaiah, Shimeon,

32 Benjamin, Malluk, Semarja;

Benjamin, Malluk hoi Shemeriah,

33 af Hasums Børn, Mathnaj, Matthatha, Sabad, Elifelet, Jeremaj, Manasse, Simei;

Hashum ih capanawk thung hoiah Mattenai, Mattathah, Zabad, Eliphelet, Jeremai, Manasseh hoi Shimei,

34 af Banis Børn, Maedaj, Amram og Uel,

Bani ih capanawk thung hoiah Maadai, Amram, Uel,

35 Benaja, Bedja, Keluj,

Benaiah, Bedeiah, Kheluh,

36 Vanja, Meremoth, Eliasib,

Vaniah, Meremoth, Eliashib,

37 Matthania, Mathnaj og Jaesan,

Mattaniah, Mattenai hoi Jaasau,

38 og Bani og Binnuj, Semei,

Bani, Binnui, Shimei,

39 og Selemia og Nathan og Adaja,

Shelemiah, Nathan, Adaiah,

40 Maknadbaj, Sasaj, Sarak,

Maknadebai, Shashai, Sharai,

41 Asareel og Selemia, Semarja,

Azarel, Shelemiah, Shemariah,

42 Sallum, Amarja, Josef;

Shallum, Amariah hoi Joseph,

43 af Nebos Børn, Jejel, Mathitja, Sabad, Sebina, Jaddaj og Joel og Benaja.

Nebo ih capanawk thung hoiah Jeiel, Mattithiah, Zabad, Zebina, Jadau, Joel hoi Benaiah cae hae athum o.

44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og somme af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

Hae kaminawk boih loe prae kalah nongpatanawk to zu o haih, thoemto kaminawk loe hae ih a zunawk mah caa nawktanawk to sak pae o.