Ezekiel 7
1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
I puta mai ano te kupu a Ihowa ki ahau; i mea,
2 Og du Menneskesøn! saa siger den Herre, Herre om Israels Land: Der er Ende; Enden kommer over Landets fire Hjørner.
Na, e koe, e te tama a te tangata, ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa, ki te whenua o Iharaira: He whakamutunga! kua tae mai te whakamutunga ki nga pito e wha o te whenua.
3 Nu forestaar Enden dig, og jeg vil sende min Vrede over dig og dømme dig efter dine Veje og lade dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Ko aianei te whakamutunga mou, ka tukua atu e ahau toku riri ki runga ki a koe, ka rite ano ki ou ara taku whakarite mou; ka hoatu ano e ahau au mea whakarihariha katoa ki runga ki a koe.
4 Og mit Øje skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
E kore ano toku kanohi e manawapa ki a koe, e kore ahau e tohu: engari ka hoatu e ahau te utu o ou ara ki a koe; ka mau hoki au mea whakarihariha ki roto i a koe, a ka mohio koutou ko Ihowa ahau.
5 Saa siger den Herre, Herre: Ulykke, en eneste Ulykke, se, den kommer!
Ko te kupu tenei a te Ariki, a Ihowa: He kino! he kino kotahi! nana, te haere mai nei.
6 Ende kommer! kommen er Enden, den er vaagnet op imod dig; se, den kommer.
He whakamutunga kua tae mai, kua tae mai te whakamutunga, kei te oho ki a koe; nana, e haere mai nei.
7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer; Forstyrrelsens Dag er nær, og der er intet Frydeskrig paa Bjergene.
Ko te mea kua rite mou, tenei kua tae mai, e te tangata o te whenua: kua tae mai te wa, kua tata te ra; he ra no te ngangau, ehara i te ra o te umere harakoa i runga o nga maunga.
8 Nu snart vil jeg udøse min Harme over dig og fuldkomme min Vrede paa dig og dømme dig efter dine Veje og lade alle dine Vederstyggeligheder falde tilbage paa dig.
Akuanei ka tata te ringihia e ahau toku weriweri ki runga ki a koe, ka whakapaua e ahau toku riri ki a koe, ka rite ano ki ou ara taku whakarite mou; ka hoatu ano e ahau he utu ki a koe mo au mea whakarihariha katoa.
9 Og mit Øje skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lade dine Veje falde tilbage paa dig, og dine Vederstyggeligheder skulle blive i din Midte, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaar.
E kore ano toku kanohi e manawapa, e kore ahau e tohu; ka rite ki ou ara taku e hoatu ai ki a koe, ka mau ano au mea whakarihariha ki waenganui i a koe; a ka mohio koutou e whiu ana ano ahau, a Ihowa.
10 Se Dagen! se, den kommer! Morgenen bryder frem, Riset blomstrer, Hovmodigheden skyder op.
Nana, te ra; nana, kua tae mai: kua puta te mea ku rite mou; kua puawai te tokotoko, kua kopuku te whakapehapeha.
11 Vold rejser sig til et Ris over Ugudelighed; der bliver intet tilovers af dem; og intet af deres Mangfoldighed, og intet af deres Mængde, og intet herligt iblandt dem!
Kua ara te tutu hei tokotoko mo te kino: e kore e toe tetahi o ratou, tetahi ranei o to ratou mano, o o ratou taonga ranei; kahore ano hoki he arikitanga i roto i a ratou.
12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær, den, som køber, glæde sig ej, og den, som sælger, sørge ej; thi Vreden naar hele dens Mangfoldighed.
Kua tae mai te wa, kua tata te ra: kaua te kaihoko mai e koa; kaua ano te kaihoko atu e pouri: no te mea ka pa te riri ki tona mano katoa.
13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte Gods igen, om og hans Liv er iblandt de levende; thi Synet angaaende hele dens Mangfoldighed tages ej tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
No te mea ahakoa i te ora raua, e kore te tangata i te utu e hoki atu ki te mea i hokona; mo ona mano katoa hoki te whakakitenga, e kore ratou e hoki; e kore ano tetahi e whakakaha i a ia i runga i tona he i ana mahi i a ia e ora ana.
14 Man blæser i Trompeten og gør alt rede, men der drager dog ingen ud til Krigen; thi min Vrede naar hele dens Mangfoldighed.
Kua whakatangihia e ratou te tetere, a kua whakaritea nga mea katoa; heoi kahore he tangata e haere ana ki te whawhai; no te mea kei runga toku riri i ona mano katoa.
15 Sværdet udenfor og Pesten og Hungeren indenfor! den, som er paa Marken, skal dø for Sværdet, og den, som er i Staden, skulle Hunger og Pest fortære.
I waho ko te hoari, i roto ko te mate uruta, ko te hemokai. Ko te tangata i te parae ka mate i te hoari; ko te tangata i te pa ka pau i te hemokai, i te mate uruta.
16 Og undkomme nogle undkomne af dem, skulle de være paa Bjergene som Duer i Dalene, sukkende alle, hver for sin Misgernings Skyld.
Ko nga morehu o ratou e mawhiti, ka mawhiti, a ka noho ki nga maunga, ka rite ki nga kukupa o nga awaawa, tumutumu katoa ratou i runga i tona he, i tona he.
17 Alle Hænder skulle synke og alle Knæ ryste som Vand.
Ka ngoikore katoa nga ringa, a ka ngonge nga turi ano he wai.
18 Og de skulle iføre sig Sæk, og Rædsel skal betage dem, Skam skal komme over alle Ansigter og Skaldethed over alle deres Hoveder.
Ka whitikiria ano he kakahu taratara ki a ratou, ka taupokina ratou e te wehi; he whakama kei nga mata katoa, a i runga i o ratou mahunga katoa ko te pakira.
19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være dem til Modbydelighed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne fri dem paa Herrens Vredes Dag, de skulle ikke kunne mætte deres Sjæl og ej fylde deres Indvolde dermed; thi det var dem Anstød til at synde.
Ka maka e ratou ta ratou hiriwa ki nga ara, ka waiho ta ratou koura hei mea poke; e kore ta ratou hiriwa, ta ratou koura, e tau hei whakaora i a ratou i te ra o to Ihowa riri; e kore e ngata o ratou wairua, e kore ano e ki o ratou puku i era: ko te tutukitanga waewae hoki tera i he ai ratou.
20 Som stadseligt Smykke brugte de det til Hoffærdighed og gjorde deraf deres Vederstyggeligheders Billeder, deres Grueligheder; derfor gjorde jeg dem til Modbydelighed.
Na, ko te ataahua o tona whakapaipai, nana i whakawhiwhi ki te kororia: heoi hanga ana e ratou nga ahua o a ratou mea anuanu, o a ratou mea whakarihariha ki reira: no reira meinga iho e ahau hei mea poke ki a ratou.
21 Og jeg vil give det i de fremmedes Haand som Rov og til de ugudelige paa Jorden som Bytte, at de kunne vanhellige det.
Ka tukua ano e ahau hei taonga parakete ki te ringa o nga tangata ke, ki nga tangata kino o te whenua, hei taonga parau; a ka whakapokea e ratou.
22 Og jeg vil vende mit Ansigt bort fra dem, og de skulle vanhellige min Skat; og Røvere skulle komme derind og vanhellige den.
Ka tahuri atu ano toku mata i a ratou, a ka whakapokea e ratou toku wahi ngaro; ka tae mai ano nga kaipahua ki reira whakapoke ai.
23 Gør Lænken færdig! thi Landet er fuldt af Blodskyld og Staden fuld af Vold.
Hanga he mekameka: kua ki hoki te whenua i nga he whakaheke toto; ki tonu hoki te pa i te tutu.
24 Og jeg vil lade de værste iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Ejendom; og jeg vil gøre Ende paa de stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges.
Mo reira ka kawea mai e ahau nga tauiwi kino rawa, a ka riro o ratou whare i a ratou; ka mutu ano i ahau te whakapehapeha o te hunga kaha, ka whakapokea o ratou wahi tapu.
25 Ødelæggelse kommer; og de skulle søge Fred, og den skal ikke findes.
Kei te haere mai te whakangaromanga; ka rapua e ratou te rangimarie; heoi kahore noa iho.
26 Ulykke over Ulykke skal komme, og Rygte over Rygte skal opstaa; og de skulle søge efter et Syn hos en Profet; men Loven skal være borte for Præsten, og Raad for de gamle.
Ka tae mai te aitua ki runga ki te aitua, te rongo ki runga ki te rongo: a ka rapua e ratou ta te poropiti whakakitenga; heoi ka whakakahoretia te ture i te tohunga, te whakaaro i nga kaumatua.
27 Kongen skal sørge, og Fyrsten skal iføre sig Forfærdelse, og Hænderne paa Folket i Landet skulle ryste; jeg vil handle med dem efter deres Veje og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Ka tangi te kingi, ko te ngaromanga hoki he kakahu mo te rangatira, ka ohooho ano nga ringa o te iwi o te whenua; ka rite ki o ratou ara taku e mea ai ki a ratou, kei a ratou ritenga ano hoki he ritenga mo taku whakawa i a ratou; a ka mohio rato u ko Ihowa ahau.
