Apostelenes gerninger 5
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom
Fe teo t’indaty atao Ananiasy; ie naho i Safirae vali’e ro nandeta-hanañañe,
2 og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.
le nañaja’e i vili’ey ampahafohina’ i rakemba’ey naho nañendesa’e vaho napo’e am-pandia’ o Firàheñeo.
3 Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?
Aa le hoe t’i Petera: O Ananiasy, akore te nilifore’ i mpañìnjey ty tro’o handañitse amy Arofo Masiñey, ie nañajà’o i vilin-taney?
4 Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.‟
Tsy tama’o avao hao t’ie mbe tsy naletake? le ie naletake, tsy ihe ty nanandily ama’e? Akore te nikililie’o an-trok’ ao o raha zao? Tsy ondatio ty nandañira’o fa i Andrianañahare.
5 Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udaandede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.
Ie jinanji’ i Ananiasy i tsaray le nikorovoke eo, nihomake; vaho nivotraha’ ty fangebahañe ze hene nahajanjiñe.
6 Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.
Niongak’ amy zao o ajalahio, namolonkoñe naho nitakoñe aze mb’eo vaho nalenteke.
7 Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.
Ie miha-telo ora añe, le nizilik’ ao ka ty vali’e, fa namoea’e ty nizò.
8 Da sagde Peter til hende: „Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?‟ Og hun sagde: „Ja, til den Pris.‟
Aa hoe ty ontane’ i Petera tama’e: Naleta’ areo amy vili’e zao v’i taney? le hoe re: Eka, ie.
9 Men Peter sagde til hende: „Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud.‟
Le hoe t’i Petera tama’e: Akore ty nikinia’ areo hitsoke ty Arofo’ Iehovà? Hehe te an-dalañe eo ty fandia’ o nandeveñe i vali’oio, hitakoñ’ azo ka.
10 Men hun faldt straks om for hans Fødder og udaandede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Le nidoñe am-pandia’e eo re namoe’ay. Naho nizilik’ ao i ajalahy rey, zoe’ iereo t’ie nivetrake, le nitakone’ iareo vaho naleveñe añ’ila’ i vali’ey.
11 Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.
Nangebahebake iaby i fivoriy naho ze hene nahajanjiñe.
12 Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.
Maro ty viloñe naho raha tsi-tantane nanoeñe am-pità’ o Firàheñeo añivo’ ondatio. Ie fonga nitrao-drehak’ an-kiririsa’ i Solomona ao.
13 Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,
Tsy nahavany hirekets’ am’ iereo ka o ila’eo, f’ie nonjone’ ondatio.
14 og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer baade af Mænd og Kvinder,
Antsake te nitovoñe amy Talè o mpiatoo; toe lahialeñe: lahilahy naho rakemba.
15 saa at de endogsaa bare de syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løjbænke, for at naar Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Aa le nasese añ’ olon-dalañe eo o matindrio, fonga nampandreañ’ an-tihy naho am-pandreañe, hera halofa’ ty talinjo’ i Petera t’ie niary eo.
16 Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og saadanne, som vare plagede af urene Aander, og de bleve alle helbredede.
Maro ka ty nifanontoñe hirik’ amo rova amparipari’ Ierosalemeo ninday ty marare naho ze nitokoen-kokolampa vaho hene nijangañe.
17 Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.
Niongak’ amy zao ty talèm-pisoroñe naho ze vavea’e amo Tsadokeo, lifo-pamarahiañe,
18 Og de lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
le nipao-pitañe amo Firàheñeo vaho najorobo’ iareo am-balabei’ i màroy ao;
19 Men en Herrens Engel aabnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:
fe sinoka’ ty anjelin’ Añahare amy haleñey o lalam-beim-porozòo naho nakare’e vaho hoe ty asa’e:
20 „Gaar hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!‟
Akia, mijohaña an-kiririsan’ anjomban’ Añahare ey vaho taroño am’ondatio ze hene enta’ ty haveloñe toy.
21 Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Raadet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.
Ie nahajanjiñe le nimoak’ añ’ anjomban’ Añahare ao te maraindrain-tsikiake, nañoke. Aa naho niavy ao ty talèm-pisoroñe naho o mpiama’eo le kinoi’ iereo i fivoriy hifanontoñe naho ze hene roandria’ o nte-Israeleo, vaho nañitrik’ am-porozò ao haneseañe iareo.
22 Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:
Fe naho pok’eo o mpifelekeo, tsy nahaoniñe iareo am-porozò ao, le nibalike vaho nitalily
23 „Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne staaende ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.‟
ty hoe: Toe nizoe’ay nigabeñe soa i porozòoy songa nijaridiñe amo lalañeo o mpigaritseo; fa ie sinoka’ay le tsy nahaoniñe ondaty ao zahay.
24 Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad dette skulde blive til.
Ie jinanji’ i talèn-anjombay naho o mpisorom-beio i hoe zay, le niveren-draha vaho nañarahara ze mete ho nizò.
25 Men der kom en og meldte dem: „Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, staa i Helligdommen og lære Folket.‟
Nimb’eo amy zao ty nitalily ty hoe: Inao, mijohañe añ’ anjomban’ Añahare ao mañòke ondatio indaty najò’ areo an-drohy ao rey!
26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.
Aa le nimb’eo i mpifehey rekets’ o mpañambeñeo nangalake iareo mora fa nihembañe am’ ondatio, ke hametsaham-bato.
27 Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Raadet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:
Ie nasese’ iareo, le navotra’ iereo añatrefa’ i fivoriy vaho hoe ty ontane’ i talèm-pisoroñey am’ iereo:
28 „Vi bøde eder alvorligt, at I ikke maatte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!‟
Tsy linili’ay mafe hao t’ie tsy hañoke amy añarañe zay? Te mone nitsitsihe’ areo t’Ierosaleme amo fañòha’ areoo, vaho kililie’ areo zahay hivave ty lio’ Indatiy!
29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: „Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.
Hoe ty natoi’ i Petera naho o Firàheñeo: Tsy mete tsy mañorike an’ Andrianañahare zahay fa tsy ondaty.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte paa et Træ og sloge ihjel.
Natroan’ Añaharen-droaen-tikañey t’Iesoà vinono naho naradorado’areo an-katae.
31 Ham har Gud ved sin højre Haand ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
Ie ro naonjon’ Añahare am-pità’e havana ho Talè naho Mpandrombake, hanolotse fisolohoañe naho fañahan-kakeo amy Israele.
32 Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogsaa den Helligaand, som Gud har givet dem, der adlyde ham.‟
Valolombeloñe amy rezay zahay naho i Arofo Masiñe natolon’ Añahare amo mpañorik’ azeoy.
33 Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de raadsloge om at slaa dem ihjel.
Ie nahajanjiñe, le niondroñondroñe naho nikilily t’ie hohofan-doza.
34 Men der rejste sig i Raadet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.
Fe niongake amy fivoriy t’i Gamaliela, Fariseo, mpañoke Hake, niasia’ ze hene ondaty, le linili’e te hakareñe alafe ao heik’ indaty rey.
35 Og han sagde til dem: „I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.
Le hoe re am’iereo: Ry nte-Israeleo, mitaoa amy ze hikililiañe am’ indaty rey.
36 Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slaaet ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.
Ie omalemale, nitroatse t’i Teodasy le nirengevoke h’ondaty vaho nirekets’ ama’e t’indaty miha-efa-jato. F’ie vinono le fonga nabaibay o nañorik’ azeo vaho nihelañe añe.
37 Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Ogsaa han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
Ie añe, niongake nandimbe aze t’i Jodasy nte Galilia amy andro fañiahañe rezay; nampañorihe’e t’indaty, f’ie nihomake naho niparaitake iaby ze nañorik’ aze.
38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;
Aa le hoe ty taroko ama’ areo henaneo, isitaho ondatio, apoho; fa naho a ondaty i safiry naho fitoloñañey, le hihotrake;
39 men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride imod Gud!‟
fe naho an’Andrianañahare, tsy ho mete’ areo harotsake, hera ho zoeñe te mifanjomotse aman’ Añahare.
40 Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.
Niantofa’ iareo i namerea’ey; le kinanji’ iareo o Firàheñeo naho nilafaeñe naho nililieñe tsy hivolañe ami’ty tahina’ Iesoà ka, vaho nihahañe.
41 Saa gik de da glade bort fra Raadets Aasyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.
Nienga i fivoriy iereo, niankahake te natao mañeva nisalareñe ho amy tahina’ey.
42 Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Boak’ andro iereo tañ’ anjomban’ Añahare ao naho nitsatsàk’ akiba nitolom-pañoke vaho nitaroñe te Iesoà i Norizañey.
