Apostelenes gerninger 4
1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Ie mbe nisaontsy am’ondatio, le nivotrak’ am’iereo o mpisoroñeo naho ty beim-pigari’ i anjomban’ Añaharey naho o Tsadokeo,
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
nitsimboetse te nañoke ondatio naho t’ie nitaroñe ty fivañonan-ko veloñe amy Iesoà.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Nipao-pitañe ama’e iereo le najoñe am-pandrohizañ’ ao ampara’ ty loak’ andro amy te nihaleñe.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Fe maro amo nahajanjiñe i tsaraio ty niantoke; va’e lime arivo ty ia’indaty rezay.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Ie amy loak’ àndroy, nivory e Ierosaleme ao o mpifeleke naho roandriañe naho mpanoki-dili’ iareoo
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
naho i Anasy talèm-pisoroñe naho i Kaiafa naho i Jaona naho i Aleksandro vaho ze hene longo’ i talèm-pisoroñey.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Aa ie fa nadoke añivo eo, le hoe ty nañontaneañe: ami’ty lili’ ia ndra ami’ty tahina’ ia ty nanoe’ areo o raha zao?
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Lifotse i Arofo Masiñey t’i Petera nanao ty hoe: O ry mpifehe naho roandria’ ondatio:
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
Naho ty hasoa nanoe’ay amy lahilahy nideme’e nijanganeñey ty añotsohotsoa’ areo anay androany,
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
le hampahafohine’ay ama’areo naho amo nte Israele iabio te i tahina’ Iesoà nte Nazareta Norizañey, i naradorado’ areo fe natroan’ Añahare amy havilasiiy, ty ijohaña’ t’indaty jangañe toy añatrefa’areo etoa,
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Ie i vato nadò’ areo mpandrafitsey, naho fa vato-lahi’e henaneo.
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
Le tsy aman’ iaia ila’e ty fandrombahañe, amy te tsy nitolorañe tahinañe ila’e ambane’ i likerañey ondatio, ze maharombak’ antika.
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
Ie nahaisake ty fahasibeha’ i Petera naho i Jaona, naho nahaoniñe te ondaty tsy nianatse naho tsy nioke, le nilatsa vaho nahatiahy t’ie mpiam’ Iesoà.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Aa kanao niisake te nindre nijohañe am’iereo i lahilahy nijanganeñey, le tsy nahatìñe aze iereo,
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
f’ie nanitak’iareo mb’alafem-pivory ao vaho nisafiry
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
ty hoe: Hataon-tika akore i lahilahy rey? Ie midodea amo hene mpimoneñe e Ierosalemeo t’ie ro nanoañe raha tsitantane, tsy lefe-tika liereñe.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Aa, tsy mone ho losotse ty fiboelea’e am’ondatio, antao hañatahata iareo tsy hivolañe i añarañey ama’ ondaty ndra iaia.
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Le nikanjiañe vaho nililieñe t’ie tsy hivolañe naho tsy hañoke ami’ty tahina’ Iesoà ka.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Fe hoe ty natoi’ i Petera naho i Jaona: Tsakoreo hera ho to am-pivazohoan’ Añahare, t’ie hañaoñe anahareo ambone’ i Andrianañahare?
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Amy te tsi-mahay tsy taroñe’ay o raha niisa’ay naho jinanji’aio.
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Aa ie nendahañe indraike, le navotsotse, fa tsy eo ty handafàñe iareo ty am’ondatio, ie hene nandrenge an’ Andrianañahare ty amy nitafatendrekey.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
Nilosotse ty efa-polo taoñe i lahilahy nampiboahañe i vilom-pijangañañeiy.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
Ie nihaha le nimb’amo mpiama’ iareoo mb’eo nitalily i nisaontsia’ o mpisorom-beioy naho o roandriañeo.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Ie nahajanjiñe, le nipoña-peo aman’ Añahare nanao kapindre ty hoe: Ry Iehovà, Ihe ro Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy naho i riakey vaho ze he’e am’iereo ao,
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
le nanoe’o am-palie’ i Davide mpitoro’oy, ty hoe: Ino ty mampidabadoa o kilakila ‘ndatio naho ty ikaboha’ondatio raha kafoake?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Miongake o mpanjaka’ ty tane toio, vaho mifanontoñe o mpifelekeo hiatreke Iehovà naho i Noriza’ey.’
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Toe ami’ty rova toy ty nifanontona’ i Heroda naho i Pontio Pilato naho o kilakila ondatio mindre amo nte Israeleo, hañatreatre i Mpitoro’o masiñey, Iesoà Noriza’oy.
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Nanoe’ iereo iaby ze sinafirim-pità’o naho nisatrien’ arofo’o taolo hanoeñe.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Aa ie henane zao, ry Iehovà, vazohò o hatahata’ iareoo, le toloro fahasibehañe o mpitoro’oo hahafitaroña’ iareo o tsara’oo,
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
ie añitia’o fitàñe hampijangañe; vaho anoeñe an-tahina’ Iesoà mpitoro’o masiñey ty viloñe naho raha tsi-tantane.
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Ie niloloke iereo, le niezeñezeñe i toetse nivoria’ iereoy; le fonga nilifotse i Arofo Masiñey vaho nahasibeke nisaontsy ty tsaran’ Añahare.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Songa nitraok’ arofo naho havelo i valobohòm-piantokey, le tsy eo ty nanao te aze o vara’eo fa kila nitraofañe.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
Tan-kafatraram-bey ty nitalilia’ o Firàheñeo i fivañonam-belo’ Iesoà Talèy, vaho am’ iereo iaby ty hasoa mitoabotse.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Tsy amam-pisotry iereo, fa ze aman-tane ndra anjomba ro nandeta naho ninday ty vili’ i naletakey,
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
le nibanabana’e am-pandia’ o Firàheñeo vaho hene nitsahareñe am’ondatio songa ty amy paiañey.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
Teo t’i Josefe, nte-Levy boake Kiprosy, i natao’ o Firàheñeo Barnabasiy, (ze midika: Anam-pañohòañe).
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Nanan-tane re, le naleta’e naho nendese’e i volay vaho nazotso’e am-pandia’ o Firàheñeo.
