< Apostelenes gerninger 23 >
1 Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”
Paul, looking sraight at the council, said, “Brothers, right up to now I have always conducted myself before God with a clear conscience.”
2 Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
Ananias the high priest ordered the officers standing beside Paul to hit him on the mouth.
3 Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”
Paul said to him, “God will hit you, you whitewashed wall! You're sitting there to judge me according to the law, and you order me to be hit in contravention of the law!”
4 Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?”
The officers standing beside Paul said, “How dare you insult the high priest!”
5 Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”
“Brothers, I didn't know that he was the high priest,” Paul replied. “As Scriptures say, ‘You must not speak evil of any ruler of your people.’”
6 Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”
When Paul realized that some of the council were Sadducees and the others Pharisees, he shouted out, “Brothers, I am a Pharisee, the son of a Pharisee! I'm on trial because of my hope in the resurrection of the dead!”
7 Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
When he said this, a tremendous argument broke out between the Pharisees and Sadducees that split the council.
8 Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
(The Sadducees say there is no resurrection from the dead, no angels, and no spirits, but Pharisees believe in all of these.)
9 Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”
A great commotion erupted and some of the Pharisee teachers of the law stood up and argued fiercely, saying, “We find this man not guilty! Maybe a spirit spoke to him, or an angel!”
10 Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
The argument was getting out of hand, so the commander, concerned that they would tear Paul to pieces, ordered the soldiers to go and rescue him from them by force, and take him back into the fortress.
11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”
Afterwards, during the night, the Lord stood by Paul, and told him, “Keep up your courage! Just as you have given your testimony about me in Jerusalem, so you must be my witness in Rome as well.”
12 Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
Next day some Jews plotted together, and they took an oath not to eat or drink until they had killed Paul.
13 Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
Over forty were part of this conspiracy.
14 Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
They went to the chief priests and leaders and said, “We have taken a solemn oath not to eat anything until we have killed Paul.
15 Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”
So you and the council should send word to the commander that he should bring Paul down to meet with you, as if you wanted to examine his case in more detail. We're ready to kill him along the way.”
16 Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
But Paul's nephew (his sister's son) heard about their planned ambush, and he went into the fortress and told Paul about it.
17 Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”
Paul called over one of the centurions, and told him, “Take this young man to the commander, because he has some information to share with him.”
18 Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”
So the centurion took Paul's nephew and brought him to the commander and told him, “The prisoner Paul called me over and asked me to bring this young man to you. He has something to tell you.”
19 Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?”
The commander took the young man by the hand and drew him aside. “What do you have to tell me?” he asked quietly.
20 Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
“The Jews have arranged to ask you to bring Paul to the council tomorrow, as if they wanted to ask more detailed questions about his case,” he explained.
21 Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”
“Please don't listen to them, because they have planned to ambush him with more than forty men who have taken an oath not to eat or drink until they have killed him. They're ready right now, waiting for you to agree to the request.”
22 Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”
The commander sent the young man on his way, warning him, “Don't tell anyone that you've told me about this.”
23 Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”
He summoned two centurions and told them, “Get two hundred soldiers ready to go to Caesarea, together with seventy cavalry-men and two hundred spearmen. Be ready to leave at nine p.m. tonight.
24 og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
Provide horses for Paul to ride to make sure he gets to Governor Felix safely.”
25 Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
He also wrote a letter that went like this:
26 „Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
“From Claudius Lysias to His Excellency Governor Felix, greetings!
27 Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
This man was seized by the Jews and they were about to kill him, when I arrived on the scene with soldiers and rescued him, because I had found out he was a Roman citizen.
28 Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
I wanted to know the reason for their accusations, so I took him before their council.
29 og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
I found out the charges against him had to do with issues regarding their law, but he was not guilty of anything that merited death or imprisonment.
30 Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”
When I discovered a plot against this man I sent him to you right away, ordering his accusers to make their complaints before you.”
31 Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
So the soldiers followed their orders and took Paul overnight to Antipatris.
32 Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
The next morning they sent him on with the cavalry, and went back to the fortress.
33 Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
When the cavalry arrived at Caesarea they delivered the letter to the governor and brought Paul before him.
34 Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
After reading the letter, the governor asked Paul what province he came from. When he learned he was from Cilicia he told Paul,
35 „Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
“I will investigate your case when your accusers arrive.” He ordered Paul detained in Herod's palace.