< Apostelenes gerninger 10 >
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
And there was a certain man in Caesarea, named Cornelius, a centurion of that which is called the Italian band;
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
A religious man, and fearing God with all his house, giving much alms to the people, and always praying to God.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
This man saw in a vision manifestly, about the ninth hour of the day, an angel of God coming in unto him, and saying to him: Cornelius.
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
And he, beholding him, being seized with fear, said: What is it, Lord? And he said to him: Thy prayers and thy alms are ascended for a memorial in the sight of God.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
And now send men to Joppe, and call hither one Simon, who is surnamed Peter:
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
He lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the sea side. He will tell thee what thou must do.
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
And when the angel who spoke to him was departed, he called two of his household servants, and a soldier who feared the Lord, of them that were under him.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
To whom when he had related all, he sent them to Joppe.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
And on the next day, whilst they were going on their journey, and drawing nigh to the city, Peter went up to the higher parts of the house to pray, about the sixth hour.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
And being hungry, he was desirous to taste somewhat. And as they were preparing, there came upon him an ecstasy of mind.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
And he saw the heaven opened, and a certain vessel descending, as it were a great linen sheet let down by the four corners from heaven to the earth:
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Wherein were all manner of fourfooted beasts, and creeping things of the earth, and fowls of the air.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
And there came a voice to him: Arise, Peter; kill and eat.
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
But Peter said: Far be it from me; for I never did eat any thing that is common and unclean.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
And the voice spoke to him again the second time: That which God hath cleansed, do not thou call common.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
And this was done thrice; and presently the vessel was taken up into heaven.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Now, whilst Peter was doubting within himself, what the vision that he had seen should mean, behold the men who were sent from Cornelius, inquiring for Simon’s house, stood at the gate.
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
And when they had called, they asked, if Simon, who is surnamed Peter, were lodged there.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
And as Peter was thinking of the vision, the Spirit said to him: Behold three men seek thee.
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
Arise, therefore, get thee down and go with them, doubting nothing: for I have sent them.
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
Then Peter, going down to the men, said: Behold, I am he whom you seek; what is the cause for which you are come?
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Who said: Cornelius, a centurion, a just man, and one that feareth God, and having good testimony from all the nation of the Jews, received an answer of an holy angel, to send for thee into his house, and to hear words of thee.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Then bringing them in, he lodged them. And the day following he arose, and went with them: and some of the brethren from Joppe accompanied him.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
And the morrow after, he entered into Caesarea. And Cornelius waited for them, having called together his kinsmen and special friends.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
And it came to pass, that when Peter was come in, Cornelius came to meet him, Cornelius came to meet him, and falling at his feet adored.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
But Peter lifted him up, saying: Arise, I myself also am a man.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
And talking with him, he went in, and found many that were come together.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
And he said to them: You know how abominable it is for a man that is a Jew, to keep company or to come unto one of another nation: but God hath shewed to me, to call no man common or unclean.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
For which cause, making no doubt, I came when I was sent for. I ask, therefore, for what cause you have sent for me?
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
And Cornelius said: Four days ago, unto this hour, I was praying in my house, at the ninth hour, and behold a man stood before me in white apparel, and said:
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
Cornelius, thy prayer is heard, and thy alms are had in remembrance in the sight of God.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Send therefore to Joppe, and call hither Simon, who is surnamed Peter: he lodgeth in the house of Simon a tanner, by the sea side.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
Immediately therefore I sent to thee: and thou hast done well in coming. Now therefore all we are present in thy sight, to hear all things whatsoever are commanded thee by the Lord.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
And Peter opening his mouth, said: In very deed I perceive, that God is not a respecter of persons.
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
But in every nation, he that feareth him, and worketh justice, is acceptable to him.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
God sent the word to the children of Israel, preaching peace by Jesus Christ: (he is Lord of all.)
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
You know the word which hath been published through all Judea: for it began from Galilee, after the baptism which John preached,
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
Jesus of Nazareth: how God anointed him with the Holy Ghost, and with power, who went about doing good, and healing all that were oppressed by the devil, for God was with him.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
And we are witnesses of all things that he did in the land of the Jews and in Jerusalem, whom they killed, hanging him upon a tree.
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
Him God raised up the third day, and gave him to be made manifest,
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
Not to all the people, but to witnesses preordained by God, even to us, who did eat and drink with him after he arose again from the dead;
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
And he commanded us to preach to the people, and to testify that it is he who was appointed by God, to be judge of the living and of the dead.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
To him all the prophets give testimony, that by his name all receive remission of sins, who believe in him.
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
While Peter was yet speaking these words, the Holy Ghost fell on all them that heard the word.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
And the faithful of the circumcision, who came with Peter, were astonished, for that the grace of the Holy Ghost was poured out upon the Gentiles also.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
For they heard them speaking with tongues, and magnifying God.
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
Then Peter answered: Can any man forbid water, that these should not be baptized, who have received the Holy Ghost, as well as we?
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
And he commanded them to be baptized in the name of the Lord Jesus Christ. Then they desired him to tarry with them some days.