3 Johannes 1
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
I Zokey, Ho an-drañeko Gaio, ikokoako an-katò.
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
O rañetse, mitat’azo iraho, lonike t’ie hiraorao naho ho jangañe, mira amo fanintsiñan’ arofo’oo.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Akore ty hafalean-troko, te niloneak’ atoy o rolongoo nitaroñe ty hatò ama’o ao, ty fañaveloa’o an-katò.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Tsy eo ty mahaehak’ ahy mandikoatse zao, t’ie mahatsanoñe te mañavelo an-katò o anakoo.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
O rañetse, migahin-drehe amo hene fañimbà’o an-drolongoo antsak’ amo ambahinio.
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
Fa nitalilie’ iareo añatrefa’ i Fivoriy ty fikokoa’o. Aa le mahasoa azo t’ie ampionjone’o mañeva an’Andrianañahare,
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.
amy te i Tahina’ey ty niavota’ iareo mb’eo tsy nandrambe ndra inoñ’ inoñe amo kilakila ondatio.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Aa le mete aman-tika ty mañimba ondaty hoe zaio, hitraofan-tika fitoloñe ami’ty hatò.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Nisokireko i Fivoriy, fe tsy mandrambe ty enta-tika t’i Diotrefa, ie te ho mpiaolo añivo’ iereo.
10 Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Aa naho mb’eo iraho le hampanohineko aze o sata anoe’eo ie manambaitambaiñ’ antika. Mbore tsy mahaeneñe aze, kanao mitoky tsy handrambe o rahalahio, naho sebañe’e o te hanao zaio, toe aitoa’e amy Fivoriy.
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
O rañetse, ko mitsikombe ty raty fa ty soa. Boak’ aman’ Añahare ty manao soa; tsy nahaisak’ an’ Andrianañahare ty mpanao raty.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Hene mitalily soa i Demetrio, naho ty hatò, naho onjone’ay amy taro’aiy vaho fohi’o te to ty taro’ay.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Maro ty ho nisokirako, fe tsy teako t’ie an-taratasy ndra rano-mainte te sokireñe.
14 Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Misalala hahatrea azo te aniany, hifañòhahohàn-tika laharañ’ an-daharañe. Hanintsiñe ama’o. Mañontane azo o rañetseo. Añontaneo an-tahinañe o rañetseo.
