1 Peter 3
1 Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
Manahake izay ry roakembao, miandalia amo vali’ areoo, ke ho jehare’ ty ila’e i tsaray, fe ho reketeñe tsy aman-tsara, fa ami’ty sata-soa’ i rakemba’ey,
2 naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
ie isa’e ty fañaveloa’ areo ki’e naho pea fiasiañe.
3 Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
Tsy ty fihaminañe alafe’e, naho ty firandranañe maròy naho ty firagoragoam-bolamena vaho ty fisaroñañe maviake,
4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
te mone indaty mikafitse an-trok’ aoy, hendre naho an-kamoràm-po tsy mete modo, izay ty fihaminan-tsarotse am-pivazohoan’ Añahare;
5 Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
ie ka ty fihamina’ o roakemba miavake taolo mpitamàn’ Añahareo, mpiandaly ami’ty vali’e;
6 som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
manahake ty niambanea’ i Sarahae amy Abraàme, nanao aze Talè; toe anak’ ampela’e t’ie mitolon-draha soa naho tsy ampitsolofìñen-kahembañañe.
7 Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
Ry roandriañeo, mitraofa fimoneñe an-kahilala amo vali’ areoo, iasio hoe korobo mareforefo, ie mpitrao-dova amy falalàn-kaveloñey, soa tsy ho sebañeñe o halali’ areoo.
8 Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
Hengaha’e, ehe songa hiharo rehake naho arofo, mifampikoko hoe mpilongo naho mifampitretrè vaho mifampilèn-troke,
9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
ko valean-draty ty raty, ndra tera ty tera, fa mitatà, amy te izay ty nikanjiañe anahareo handova fitahiañe.
10 Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
Aa: Ze misalala haveloñe, naho fikokoañe, hahaisahañe andro soa, tsy mete tsy mitañe ty famele’e amo haratiañeo naho o fivimbi’eo tsy hisaontsy famañahiañe;
11 han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
tsy mahay tsy isitaha’e ty raty naho hanoe’e ty soa; hitsoeke fifampilongoañe vaho hañeañe aze.
12 Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
Tolihem-pihaino’ Iehovà o vantañeo, naho janjiñen-dravembia’e o halali’ iareoo, fe atreatrè’ Iehovà an-daharañe o mpanao ratio.
13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
Ia ty handilo kanao lozohe’areo ty hasoa?
14 Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
Fe, naho ampisoañeñe t’ie vantañe, mifalea le ko hembañe ami’ty fañembaña’ iareo vaho ko marimarike
15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
fe hamasiño i Norizañey ho Talè añ’arofo ao, nainai’e veka’e hanoiñe an-kamoràn-troke naho fiasiañe ndra iaia mañontane ty talim-pitamà’ areo,
16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
le mifahara ami’ty hazavan-troke, soa t’ie fosañe hoe mpanao raty, le ho salatse o mañonjitse ty fañaveloa’ areo amy Norizañeio.
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
Ie satrin’ Añahare, hàmake te hijale am-panoan-tsoa ta te am-panoan-draty.
18 Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
Nivilasy indraike nahafonitse ty amo tahiñeo i Norizañey, i vantañey ho a o mengokeo, hanese azo mb’aman’ Añahare, ie vinono an-tsandriñe, fe vinañom-beloñe amy Arofoy,
19 i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
izay ka ty nihitrifa’e naho nitsey amo fañahy an-drohio,
20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
o nanjehatse haehaeo, amy fandiñisan’ Añahare tañandro’ i Noey amy nandranjiañe i lakam-poloaiy, ie tsy niampe, toe ondaty valo ty rinombak’ añamy ranoy.
21 hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
Izay ty fanalinjoañe i filiporañe mandrombak’ anahareo henaneo—tsy ty fañafahan-deotse an-tsandriñe, fa t’ie mifelek’ aman’ Añahare ho ami’ty hazavan-troke, añamy fivañonam-belo’ Iesoà Norizañey,
22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
i am-pitàn-kavanan’ Añaharey; ie fa nizilik’ an-dikerañe ao naho nampiambanèñe ama’e o anjelio naho o fifelehañeo vaho o haozarañeo.
