2 Johannes 1
1 Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som have erkendt Sandheden,
I Zokey, Ho ami’ty rakemba jinoboñe naho o ana’eo, o kokoako an-katòo; le tsy izaho avao, fa ze hene mahafohiñe ty hatò,
ie i hatò mimoneñe aman-tikañe vaho ho aman-tikañe nainai’ey. (aiōn g165)
3 Naade, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
Hasoa naho fiferenaiñañe vaho hanintsiñe aman-tika boak’ aman’ Añahare Rae naho hirik’ am’ Iesoà Norizañey, anan-dRae, an-katò naho an-koko.
4 Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
Vata’e nahaehak’ ahy te nahatrea o ana’o ila’eo nañavelo ami’ty hatò, do’e amy nandilian-dRae antikañey.
5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
Mañontane azo iraho, rakemba, tsy t’ie isokirako lily vao, fa i tàman-tika am-baloha’ey, t’ie hifampikoko.
6 Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.
Zao o fikokoañeo, t’ie mañavelo am-pañambenañe o lili’eo. Inao i liliy, hañaveloa’ areo amy jinanji’ areo tam-baloha’ey.
7 Thi mange Forførere ere udgaaede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En saadan er Forføreren og Antikrist.
Maro ty mpamañahy fa niboele ami’ty voatse toy ze tsy miantoke te niavy an-tsandriñe t’Iesoà Norizañe. Izay i mpamañahiy, i norizam-bìlañey.
8 Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I maa faa fuld Løn.
Mitaoa tsy ho motso ty nifanehafan-tika, soa t’ie handrambe tambe heneke.
9 Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen.
Ndra ia ia milosotse tsy mimoneñe amy fañòha’ i Norizañeiy, le tsy ama’e t’i Andrianañahare; f’ie mifahatse amy fañòhañey, le ama’e t’i Rae naho i Anakey.
10 Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
Aa ndra ia ia mitilik’ azo tsy minday i fañòhañe zay, ko anoe’o añ’anjomba, vaho ko añontanea’o,
11 Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.
amy te mpitraok’ amo sata-rati’eo ze mañontane aze.
12 Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde maa være fuldkommen.
Aa ndra te maro ty ho nisokirako, tsy teako t’ie an-taratasy naho rano-mainte, fe salalaeko ty hitilike vaho hifañaoñe ama’o naho hifañatreke hampahaeneñe o haehan-tikañeo.
13 Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
Mañontane azo o ana-drahavave’o jinoboñeo.
