Judas 1
1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
I Joda, fetrek’oro’ Iesoà Norizañey naho rahalahi’ Iakobe, Ho amo nikanjieñe, navahen’ Añahare Rae naho tambozoreñe am’ Iesoà Norizañeio.
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
Ampitoaboreñe ama’ areo ty fitretrezañe naho ty fañanintsiñe vaho ty fikokoañe.
3 I elskede! da det laa mig alvorligt paa Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
Ry roañetse, nilozoheko sokitse i fandrombahañe itraofañey, fe inao ty nataoko: hàmake hañosik’ anahareo himane i fatokisañe natoro amo noro’eo indraike nahahenekey.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
Amy te ao t’indaty nitsifitse añetake, ie nipatereñe haehae ty fàtse hizò iareo, ie tsy mañaon-Kake, mamotetse ty hasoan’ Añaharen-tika ho an-kaloloañe vaho mitety Iehovà Andrianañahare tsi-roe-tsi-telo naho i Talèntika, Iesoà Norizañey.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
Te haniahy anahareo iraho, toe hene nifohi’ areo hey, te ie rinomba’ i Talè ondaty an-tane’ Egipte añeo, le nimongore’e o tsi-niatoo,
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, har han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
naho nitambozore’e an-drohy tsy modo am-pimoromoroñañe ao ampara’ i zaka amy andro jabajabaiy o anjely tsy nitañe ty nañorizañe iareo naho nifary i toe’ iareo do’ey; (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der paa samme Maade som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød, ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
hambañe amy Sodoma naho i Gomora naho o rova nañohokeo, ie nivalijere an-karapiloañe nipay nofotse faly, vaho nanoeñe fandrazañañe, nafàtse ho lovilovieñe añ’afo ao kitro katroke. (aiōnios g166)
8 Alligevel gaa ogsaa disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
Toe manahake izay iretiañe, ie mametaveta sandriñe amo anofisa’ iareoo, mañarinje mpanandily, vaho mañinje o amam-bolonahetseo.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: „Herren straffe dig!‟
Fa ndra i Mikaela, talèn’ anjely, ie nifañotak’ amy mpañìnjey t’ie nifandietse amy fañòva’ i Mosèy, tsy nahavany hanisý aze añ’ endake, fa nanao ty hoe: Hitrevoha’ t‘i Talè!
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
Fe mañìnje o raha tsy apota’e ondaty retiañe, naho o raha nifohi’e boak’ an-trokeo, hoe biby tsy mitsakore, izay ty mahamomoke iareo.
11 Ve dem! thi de ere gaaede paa Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gaaede til Grunde i Koras Genstridighed.
Hankàñe am’iareo! Ie nitsile an-dala’ i Kaina naho nifatrifatry nipay tambe ami’ty fandilara’ i Balama vaho mirotsak’ ami’ty fiola’ i Kòra.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmaaltider, fordi de uden Undseelse fraadse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
Ie vato-haran-driake mietak’ amo sabadidam-pikokoa’ areoo mitrao-pikama tsy aman-kembañe; tea haneñe avao; rahoñe tsy aman-drano, ahofahofan-tioke; hatae an-tsaramanty tsy mamoa, indroe mate, nombotañe reke-bahatse;
13 vilde Bølger paa Hav, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
onjan-driake mivalitaboake mandoa voren-kameñarañe; vasiañe mirererere nañajàñe ieñe mimoromoroñe zafezanake. (aiōn g165)
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: „Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
Nitokie’ i Enoka, faha-fiton-tarira’ i Dame, ka, ondatiy rey, nitaroñe ty hoe: Heheke, mitotsak’ etoa t’i Talè aman’ aleale’ o noro’eo,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!‟
hametsake zaka amy ze he’e, hañameloke ze tsi-aman-Kàke ty amo sata tsi-aman-Kàke nitoloñe’ iareoo an-kaloloañeo, naho o tambaimbaiñe nanoe’ i mpanan-kakeo tsi-aman-Kàke rezay ama’eo.
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
Mpiñeoñeoñe iereo, mpaniñetiñe; mañorike o drao tsi-voka’eo; mivolam-pirengevohañe o vava’eo, mitsiriry laharañe, hañaramamoa’e.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
Ie amy zao, ry rañetse, tiahio i saontsy nente’ o Firàhe’ i Talèntika Iesoà Norizañeio taoloy;
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
ie nitaroñe ty hoe: An-tsà honka’e, le hitoandratoandra an-kadrao tsy aman-Kàke o mpanivetìveo.
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Aand.
Ie mpampiriaria—mpañorike ty draon-troke, tsy amañ’Arofo.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder i den Helligaand;
F’inahareo, ry rañetse, ie mitomambao am-patokisañe miavake do’e naho mitalaho añamy Arofo-Masiñey,
21 bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
tambozoro i fikokoan’ Añaharey, itamao ty fiferenaiña’ i Talèntika Iesoà Norizañey minday haveloñe nainai’ey. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, naar de tvivle,
Rambeso an-tretrè o ila’e mihañahañao.
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, saa I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
Rombaho ty ila’e, isintono boak’ añ’ afo ao, ferenaiño an-kahembañañe ka o ila’eo, le hejeo ndra ty sikiñe nileore’ o nofotseo.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Aa le ho amy mahatañ’ anahareo tsy hitsikapy naho mahafitroatse anahareo ho tsy aman-kandra, an-kafaleam-bey mb’ añatrefan’ enge’e mb’eo,
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn g165)
Ho aman’ Añahare tokañe mahihitse, Mpandrombak’ antikañe, ty engeñe naho volonahetse, fifeheañe vaho haozarañe, taolo’ ze sa, henaneo vaho nainai’e donia. Amena. (aiōn g165)
