< Anden Krønikebog 21 >
1 Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
Jehoshaphat chu apu apate toh akicholdo khom taovin David khopiah ana kivuitaan ahi, hijouchun achapa Jehoram min vai ahin hom tan ahi
2 Og han havde Brødre, Sønner af Josafat: Asaria og Jehiel og Sakaria og Asaria og Mikael og Sefatja; alle disse vare Josafats, Israels Konges, Sønner.
Aman Jehoshaphat chate sopi phabep ananeijin ahi: Azariah, Jehiel, Zachariah, Azariahu, Michael, chuleh Shephatiah ahiovin amaho jousechu Judah lengpa Jehoshaphat chate ahiove
3 Og deres Fader gav dem mange Gaver af Sølv og af Guld og kostbare Sager, tillige med faste Stæder i Juda; men Riget gav han Joram, thi han var den førstefødte.
Amahochu apaovin Sana dangka chuleh thilman tamtah tah hi anapeovin chuleh kul kikai khum Judah khopi ho khat chehtoh anape chehin ahinla lenggam vangchu Jehoram anapei ajeh chu amahi acha masapen ahi
4 Og der Joram havde overtaget sin Faders Rige og havde befæstet sig, slog han alle sine Brødre ihjel med Sværdet, ja ogsaa nogle af de Øverste i Israel.
Jehoram chu aleng gam akisuhdet phatnin athahat becheh nadingin asopiho jouseleh Israel leng chahojong athat gamsohhellin ahi
5 Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.
Jehoram leng ahung chanhin akum 32 alhingtaan ahi, chuleh Jerusalem mahin kum 8 bou aleng changin ahi
6 Og han vandrede i Israels Kongers Vej, ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akabs Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
Amahi Israel lengte chonnin achonnin Ahab tobang'in atongin ahi, ajeh chu aman Ahab chanu akichenpin Pakai deilou lamjengin akimangchan ahi
7 Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saaledes som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage.
Ahivangin David toh kitep na aneidung juiyin Davip chilhah hohi asumang nompon ahi, ajeh chu David lengmun alojing diuva Pakaiyin kitepna ananeisa ahi
8 I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig.
Jehoram vaihom sungin Edommin gal ahin bollin lenggam atummin ahin kitundoh taovin ahi
9 Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne.
Ahin Jehoram leh agal lamkaiho chu Sakolkang talai chungah atouvun Edom ana nokhum mun ahi, ahinlah Edom sepaiten akol khummin ahin amaho jannin ajamdoh un ahi
10 Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt ogsaa Libna paa samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.
Hichea patnin Edom ten Judaha kon in chamlhat na ahinnei taovin ahi, Hichesunga hin Libnah khopi injong kiphin na ahinneitaan ahi, ajeh chu Jehoram hin apu apa te Pathen apaidohtaan ahi
11 Han gjorde ogsaa Høje paa Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole, ja han drev Juda dertil.
Amahin doihouna munho anatung doh in Judah leh Jerusalem mipi ho hi Pathen dounan anachonset sahgamtaan ahi
12 Og der kom en Skrivelse til ham fra Elias, Profeten, hvori han sagde: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i din Fader Josafats Veje, ej heller i Asas, Judas Konges, Veje;
Elijah themgaovin Jehoram chu lekha ahin thotnin, “Pakai napu napa David Pathen chun nangmahi napaidohtaan ahi, ajeh chu nangin napu Asa lengpa napa Jehoshaphat chonbangin nachon tapon,
13 men du har vandret i Israels Kongers Vej og forført Juda og Jerusalems Indbyggere til at bole efter Akabs Hus's Bolerier, og du tilmed har ihjelslaget dine Brødre af din Faders Hus, hvilke vare bedre end du:
Amavang Israel lengho chonin nahung chonnin Judah le Jerusalem mipite hi Pathen doumah nabolsahin Ahab leh Israel lengho bangin na chontan chuleh nangsanga phajo nasopiho jong nahinthat gamhellin ahi
14 Se, derfor skal Herren slaa dit Folk og dine Børn og dine Hustruer og alt dit Gods med stor Plage
Hichejeha hi Pakaiyin na mipite leh nacha nanao teleh najite asuhgenthei ding chuleh naneinagou hojong asuhmang ding ahi
15 og dig selv med mange Smerter, ved en Sygdom i dine Indvolde, indtil dine Indvolde gaa ud formedelst Smerten, der skal vare fra Dag til Dag.
Nangmatah jeng jong nagil sunga thoh lel umtah hivei nakhumpeh a niseh a khoh cheh cheh ding ahi
16 Saa opvakte Herren imod Joram Filisternes Aand og de Arabers, som bo ved Siden af Morianerne.
Hiche chung chon hin Pakaiyin Philistine teleh Ethopia komma cheng Arabiate Jehoram doudingin ahin choudoh tan ahi
17 Og de droge op i Juda og brøde ind derudi og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Hus og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers uden Joakas, den yngste af hans Sønner.
Amahohi Judah gamma ahunglutnun Judah te akisatpiovin leng inpia neilegou umjouse achommun hiche tilou vinjong aji achate se akaimangun, achate laha aneopen Jehoahaz bou akhenpehin ahi
18 Og efter alt dette plagede Herren ham i hans Indvolde med Smerte, saa at der var ingen Lægedom.
Hiche jouhin Pakaiyin lengpa gilsunga chun thohlel umtah hivei anatdohsah taan ahi
19 Og det holdt ved fra Dag til Dag, og ved Enden af det andet Aar, da gik hans Indvolde ud under hans Sygdom, saa at han døde i gruelige Smerter; og hans Folk brændte intet til hans Ære, saaledes som de havde gjort for hans Fædre.
Kumni sungin lengpa natna chu athohlel cheh chehin ajona in gentheitahin athipi taan ahi. Amipiten jong apu apateo athiteng alung hempinao vetsahna a mei atijio chu atih tapouvin ahi
20 Han var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem, og han vandrede saa, at ingen havde Længsel efter ham, og de begrove ham i Davids Stad, men ikke iblandt Kongernes Grave.
Jehoram min kum 32 (Somthum le ni) alhinna lengmun alo pat ahin kum 8 sungin bou vai ahommin ahi. Athichun koimacha alhase alunghem aumpon ahi. Amachu lengte kivuina –a avui pouvin David khopi sunga vang anavui naovin ahi