Anden Krønikebog 20
1 Og det skete derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem nogle af Meuniterne kom imod Josafat til Krig.
Phat chomkhat jouhin Moab mite leh Ammon mite chuleh apanpi Meun mite chu Jehoshaphat doudingin ahung kon taovin ahi
2 Og man kom og gav Josafat det til Kende og sagde: Der kommer en stor Hob imod dig fra hin Side Havet fra Syrien, og se, de ere i Hazezon-Thamar, det er Engedi.
Thupole hon jong Jehoshaphat lengpa komma chun “Twikhanglen gal lang Edom ma kon in galmi alei limmin nang ma douding ngin ahung kitol uve” tin ahung seipeh taovin ahi, amahon Hazazon Tamar jong atou pha taovin ahi (Hichehi Engedy tina ahi).
3 Og Josafat frygtede og vendte sit Ansigt til at søge Herren og lod udraabe en Faste over al Juda.
Jehoshaphat chu akicha lheh jengtan Pakai kommah ataovin ikati ding hitam tin adong tan ahi. hijou chun aman gamsung pumpin an ngoldingin thu ape tan ahi
4 Og Juda samlede sig for at søge Hjælp af Herren; ogsaa af alle Judas Stæder kom de for at søge Herren.
Judah khopiho jousea kon in mijouse chu Jerusalem mah Pakai komma taodingin ahung taovin ahi.
5 Og Josafat stod i Judas og Jerusalems Forsamling, i Herrens Hus foran den nye Forgaard,
Hitichun Jerusalem ma Judah mipite jousechu Pakai houinsung indan thah kisem maija chun akikhom mun, Jehoshaphat lengpa jong achen amasang uvah adingin ahi
6 og han sagde: Herre, vore Fædres Gud! er du ej selv den Gud i Himmelen? ja, du er den, som regerer i alle Hedningernes Riger, og i din Haand er Kraft og Vælde, og der er ingen, som kan bestaa imod dig.
Amaho okithong leovin ataovun, “Vo Kapu Kapa teo Pathen vanna konin vannoi leiset chitin namtin chungah vai nahommin ahi, nangma hi thanei tahleh thahattah nahin koiman na ki dou pi joupon ahi.
7 Har du ikke, vor Gud! fordrevet dette Lands Indbyggere fra dit Folk Israels Ansigt og givet det til Abrahams, din Vens, Sæd evindelig?
Nangma hi ka Pathennu nahin, namite Israel te hiche gamsunga ahunglut phatnun nangin hiche gamma anacheng hochu nanodoh in nagolpa Abraham chilhah te atonsot na achen nadiuvin nanapen ahi
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn og sagt:
Amaho anachenglut nun nangma janan houin khat anatung doh un chuleh hitin ana seijun,
9 Om Ulykke kommer over os, Sværd, Straffedom eller Pest eller Hunger, skulle vi staa foran dette Hus og for dit Ansigt (thi dit Navn er i dette Hus), og raabe til dig i vor Nød, saa ville du høre og frelse!
“ijemtia amaho chungahi engbol na a hise – nat ahilouleh kel lhahna ahung chuh a ahileh keihon nangma angsunga hi Houin maija kadindiu (Ajeh chu namin jaum hi hiche houin nahi umma ahi) chuleh hamset na kato teng ujongleh kahung pendiu nangin neihin ngaipehdiu neihin huhdoh diu ahi.
10 Nu da, se, Ammons Børn og Moab og de fra Sejrs Bjerg, hos hvilke du ikke tilstedte Israel at drage igennem, der de kom fra Ægyptens Land — thi de gik af Vejen for dem og ødelagde dem ikke —
Chuleh tuhin Ammon mite, Moab mite, chuleh molchunga um Seir mite aummun ahi, amahohi Egyptma konna Israel tea hung dohuva chu amato kisatding neina phalpeh lou ahi hijeha chu amahochu sumang louva ana otdohu ahi.
11 se, disse betale os det med at komme for at udstøde os af din Ejendom, som du har ladet os indtage til Eje.
“Tuhin amahohin nangin katoupha diuva neinapehu gamma konna paidoh ding eigotnu ahitai.”
12 Vor Gud! vil du ikke holde Dom over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gøre; men vore Øjne ere vendte til dig.
“Vo ka Pathennu nangman amaho chunga hi thu natan louding hitam? Ajeh chu eidoudiuva hunghohi atambehseh jengun keihon amaho douna dingin tha kanei jou pouve, tuhin etiding hitam kahatapouve hitia chu nangma jengbou kavetnu ahitaan ahi.”
13 Og al Juda stod for Herrens Ansigt ogsaa deres smaa Børn, deres Hustruer og deres Sønner.
Tuhin Judah te jouse chu chapang senholeh aji achateo toh Pakai angsungah ading taovin ahi.
14 Men over Jehasiel, en Søn af Sakaria, der var en Søn af Benaja, der var en Søn af Jejel, en Søn af Matthania, Leviten af Asafs Børn, kom Herrens Aand midt iblandt Forsamlingen,
Hichun Pakai lhagao chu khoppilah achun Asaph chatelaha konna Levi mipa Mattaniah chapa, Jeiel chapa Benaiah chapa Zechariah chapa Jahaziel chunga Pakai lhagao ahung chun,
15 og han sagde: Giver Agt, alle I af Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josafat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.
Hiti hin ahinseije “Judah mipite holeh Jerusalemma cheng jousen chuleh Jehoshaphat lengpa nangman jong ngaijin! Pakaiyin nangho komah hitin aseije: Hiche mihonpi jehkhun kicha hih un tijatna jong neihihun ajeh chu hiche galhi nanghoa ahipoi Pathenna joh ahibouve.
16 I Morgen skulle I drage ned imod dem; se, de drage op ad Opgangen til Ziz, og I skulle finde dem ved Enden af Dalen lige over for Jeruels Ørk.
Jing nikho tengleh amahotoh kidou dingin konsuh jengun, amahohi Ziz lhangpanga hung kitol suhdiu ahi, chuteng leh nanghon amahochu Jeruel kom gammang gal paicham monga naki maito pidiu ahi.
17 Det skal ikke være eders Sag at stride her, stiller eder hen, bliver staaende og ser, hvorledes Herren frelser eder, o Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager i Morgen ud imod dem, thi Herren skal være med eder.
Nanghon hiche kisatna – a hi napan khel khel loudiu ahi, napan muncheh un kigol toh unlang dingdetnun chutileh nalahuva umjing Pakai mihuhdohna chu namu diu ahi, Vo Judah leh Jerusalem mite ho! Kicha hihbeh un lungkham najong neihih beh un, jingleh ama hotoh kidou dingin kondoh jengun ajeh chu Pakaiyin naum piovin ahi.
18 Da bøjede Josafat sit Ansigt ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt, at nedbøje sig for Herren.
Hichun Jehoshaphat tollah abohkhupmin, chuleh Judah hole Jerusalem ma cheng jouse aboh khupmun Pakai achibai taovin ahi
19 Og Leviterne af Kahathiternes Børn og af Koriternes Børn stode op at love Herren, Israels Gud, med overmaade høj Røst.
HichunKohat chateleh Korahit chate adding dohun a o neicha sunsunnun Pakai avahchoi taovin ahi.
20 Og de stode tidligt op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josafat og sagde: Hører mig, Juda, og I, Indbyggere i Jerusalem! tror paa Herren eders Gud, saa skulle I være sikre, tror paa hans Profeter, saa skulle I faa Lykke.
Hitichun Jingpi tahin athouvun Tekoa gammangah alut taove, hitachu ahung potdoh phatnun, Jehoshaphat adingin aseitai, Vo Judahteleh Jerusalemma chengten ngaijuvin, Pakai napathen chunguvah natahsannao ngamlhaovin chutileh nakiphudetdiu ahi. Athemgaoten nasei peh uchu tahsannun chutileh nalolhindiu ahi.”
21 Og han raadførte sig med Folket og beskikkede Sangere for Herren, at de skulde love den hellige Majestæt, og, naar de droge ud frem for de bevæbnede, da skulde de sige: Lover Herren, thi hans Miskundhed er evindelig.
Aman mipihotoh akihoutoh jouvin, Lengpan lasa themhochu kinthenga akimanchah tenguleh avonngai houchu akivonsahin chuleh amahochu sepai ho masanga chun akijot sahin “Pakai chu vahchoi un, ajeh chu amingailutnahi tonsot ading ahi! atiove.
22 Og den Tid de begyndte med Frydeskrig og Lovsang, lod Herren et Baghold komme over Ammons Børn, Moab og dem fra Sejrs Bjerg, som vare komne imod Juda, og de kæmpede med hinanden.
Amahon hiche lachu asahphatnun Pakaiyin galmi hochu athehchehtaan ahi
23 Thi Ammons Børn og Moab stode imod Indbyggerne af Sejrs Bjerg for at bandlyse og ødelægge dem; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Sejr, hjalp de den ene den anden med at ødelægge hinanden.
Ammon galmite le Moab galmiten Edom galmihochu akisatpiovin asumang hel taovin ahi, hijoucun amaholeh amaho akisattouvin akithat gamtaovin ahi.
24 Der Juda var kommen til Bjerghøjden ved Ørken, da vendte de deres Ansigter over imod Hoben, og se, der laa de døde Kroppe, som vare faldne til Jorden, og der var ingen undkommen.
Judah galmitechu neldigamma insang kisa – a – chu akaldoh uva avetnuva ahileh galmi hochu tolla achap jengun koimacha ahoidoha aumpouvin ahi.
25 Og Josafat og hans Folk kom for at røve deres Bytte, og de fandt hos dem i Mangfoldighed baade Gods hos de døde Kroppe og kosteligt Tøj, og de toge for sig, saa de ikke kunde bære det; og de røvede Bytte i tre Dage, thi der var meget.
Jehoshaphat leh amite chu galmite thilkeo hochu chomma ahunguleh mithi hochunga chun thil mantamtah tah leh thil manlutah tah songmantam jeng jong amu vin amahon apohlel setnin achomdoh un nithum jen achom chomjengun ahi.
26 Og paa den fjerde Dag forsamledes de i Lovsangsdalen, thi der lovede de Herren; derfor kaldte de samme Steds Navn Lovsangsdal indtil denne Dag.
Nilichan nan Berachah phaichammah akikhommuvin Pathen athangvahun ahi; hijehachu hiche phaicham lahchu tunigeijin Berachah akisahtaan ahi.
27 Siden vendte hver Mand af Juda og Jerusalem om, og Josafat fremmerst for dem, for at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde givet dem Glæde over deres Fjender.
Jehoshaphat nin a sepai techu Jerusalem langah kipah tah in alepui tan ahi
28 Og de kom til Jerusalem med Psaltre og med Harper og med Basuner op til Herrens Hus.
Amahohi Jerusalem khopi lamah ahungun selangdah leh semjang ahin saijuvin sumkon amutnun Pakai houin lang ajontaove.
29 Og Frygt for Gud kom over alle Landenes Riger, der de hørte, at Herren havde stridt imod Israels Fjender.
Hichegamsungleh nammite hohin Pakaiyin Israel te galmiho jouse ajopeh taove ti ajahdoh phatnun kichatnan adimtaovin ahi
30 Saa fik Josafats Rige Hvile, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.
Hitichun Jehoshaphat nin lungmong tahin vai ahommin Pathennin akimvel mitea kon in lung olna apetai.
31 Og Josafat regerede over Juda; han var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Asuba, Silhis Datter.
Jehoshaphat hi Judah te lenga ahung panchun akum 35 alhingtaan ahi, Amahi Jerusalem man apansan kum 25 sungin vai anahommin ahi, anuhi Shilhi chanu Azubah ahi.
32 Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vej og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne.
Amahin apa Asa chenadung juiyin achen apampet pon ahi, chuleh Pakai mitmun dihtahin anachonnin ahi
33 Dog bleve Højene ikke borttagne; thi Folket havde endnu ikke rettelig beredet deres Hjerte for deres Fædres Gud.
Ahinlah doihouna mun hochu asumang dehpon ahi, chuleh mipi honjong apu apateo Pathen houna – a alungthimmu aheilut hih laijuve.
34 Men det øvrige af Josafats Handeler, de første og de sidste, se, de Ting ere skrevne i Jehu, Hananis Søns, Krønike, som er indrykket i Israels Kongers Bog.
Jehoshaphat thilbol dangho jouse chu, akipatnapat achaina gei Hanani chapa Jehu thusim bu jihna – a chun akijihlut nin, hichehi Israel lengte thusim bu kijih lutna ahi
35 Men derefter forbandt Josafat, Judas Konge, sig med Ahasia, Israels Konge; denne var ugudelig i sine Gerninger.
Hichejouhin Judah lengpa Jehoshaphat hin Israel lengpa thildihlou boljing Ahaziah toh anakivop min ahi
36 Og han forbandt sig med ham om at udruste Skibe, som skulde fare til Tharsis, og de udrustede Skibe i Ezion-Geber.
Amahitoh ana kivop lhonnin Tarshish cheding kong ana semlhonnin Ezion Geber munnah ana koi lhonin ahi
37 Men Elieser, Dodavas Søn, fra Maresa, spaaede imod Josafat og sagde: Fordi du forbandt dig med Ahasia, har Herren sønderrevet, hvad du har for; da bleve Skibene sønderslagne, og de formaaede ikke at fare til Tharsis.
Ahinlah Mareshah a um Dodavah chapa Eliezer in Jehoshaphat chung changah gaothu anaseijin nangman Ahaziah toh nakivop jeh'in nanatoh chu asubei sohtai ati. Hijouchun kongho jousejong Tarshish lammah achethei tapon ahi
