1 Johannes 3
1 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.
Inao, ty hara’elahim-pikokoañe nitoloran-dRae, t’ie atao anak’ Andrianañahare! Toe izay ty foto’ tsy ahafohina’ ty voatse toy an-tika, amy t’ie tsy nahafohiñ’ aze.
2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at, naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
Ry rañetse, anan’ Añahare tika henaneo, fe mbe tsy nabentatse t’ie ho inoñe. Fe fohin-tika t’ie misodehañ’ eo, le ho hambañe ama’e tika, ie ho onin-tika ami’ty vinta’e.
3 Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
Aa ndra ia ia ty mitamañe izay, le mañalio vatañe, hambañe amy te ie ro malio.
4 Hver den, som gør Synden, begaar ogsaa Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
Ndra ia ia mitolom-pandilatse ro mañota Hake; toe tahiñe ty fandilarañe Hake.
5 Og I vide, at han blev aabenbaret, for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham.
Fa fohi’ areo t’ie niboake hañaha o hakeon-tikañeo; ie tsy aman-tahiñe.
6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.
Tsy mitolon-kakeo ze mimoneñe ama’e ao. Tsy mitolom-pandilatse ze nahaisak’ aze naho mahafohiñ’aze.
7 Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
O keleiakoo, asoao tsy ho fañahie’ ondaty. Vantañe ty mpitolon-kavantañañe, hambañe amy te Ie ro vantañe.
8 Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.
Mpiamy mpañìnjey ze mandilatse avao, amy te mpandilatse boak’ am-baloha’e i mpañìnjey. Niboake i Anan’ Añaharey handrotsake o sata’ i mpañijeio.
9 Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Tsy mitolon-kakeo ty nasaman’ Añahare, amy te mimoneñe ama’e ao i doria’ey, vaho tsy hai’e ty mandilatse, amy t’ie nasaman’ Añahare.
10 Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligesaa den, som ikke elsker sin Broder.
Zao ty mampalange o anan’ Añahareo naho o ana’ i mpañìnjeio: tsy anan’ Añahare ty tsy mpanao havantañañe naho ty tsy mikoko rahalahy.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
Inao i entañe jinanji’ areo am-baloha’ey: t’ie hifampikoko,
12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
tsy manahak’ i Kaina nimpiamy ratiy, ie namono an-drahalahi’e. Aa ino ty talim-pamonoa’e aze? Ie niraty sata, vaho nivantañe o an-drahalahi’eo.
13 Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.
Ko latsa, ry longo, naho malaiñe anahareo ty voatse toy.
14 Vi vide, at vi ere gaaede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.
Fohin-tika te, nienga i havilasiy homb’ an-kaveloñe ao tika mpikoko longo. Mimoneñe an-kavilasy ao ty tsy mikoko.
15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)
Ndra ia ia malain-dongo ro mpamono ondaty, le fohi’ areo te tsy imoneñan-kaveloñe nainai’e ty mpañoho-doza. (aiōnios g166)
16 Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
Inao ty aharendrehan-tika fikokoañe: toe ie namoe-ay ho an-tika. Aa le hamoe-ay ho an-drolongo ka tika.
17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?
Ze manañe ty vara’ ty voatse toy, ie mahaoniñe ty paia’ i longo’ey, naho mampigaben-troke, aia te ho ama’e ty fikokoan’ Añahare.
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
Ry keleiakoo, asoao tsy hikoko an-tsaontsy ndra am-pameleke avao, fa an-tsata naho hatò.
19 Og derpaa kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Aasyn stille vore Hjerter tilfreds,
Inao ty aharendrehan-tika te mpiama’ ty hatò, hampazava troke añatrefa’e eo,
20 hvad end vort Hjerte maatte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
ie sisien-troke, jabajaba te amo arofon-tikañeo t’i Andrianañahare, kila arofoana’e.
21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,
Ry rañetse, naho tsy mamàtse antika o tron-tikañeo, le mirearea mahafañatreke an’ Andrianañahare,
22 og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
le ndra inoñ’ inoñe ihalalian-tika, ho rambeseñe, amy t’ie mpañambeñe o lili’eo vaho manao ze mahafale am-pivazohoa’e.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
Inao ty lili’e: te atokisan-tika i tahinan’ Ana’e, Iesoà Norizañey, naho hifampikoko, hambañe amy nandilia’ey.
24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
Mimoneñe ama’e ao ze mpañambeñe o lili’eo, naho ie ro ama’e ao. Le ty ahafohinan-tika te imoneña’e, i Arofo’e natolo’e aman-tikañey.
