< Psalmi 5 >
1 Zborovođi. Uz frule. Psalam. Davidov. Čuj, o Jahve, riječi moje, jecaje moje razaberi!
Til songmeisteren, til Nehilot; ein salme av David. Vend øyra til mine ord, Herre, gjev gaum etter min sukk!
2 Osvrni se na glas mog prizivanja, o Kralju moj i Bože moj, jer tebe vruće zazivam!
Lyd til mitt rop um hjelp, min konge og min Gud! For til deg bed eg.
3 Jahve, zorom glas mi već čuješ, zorom ti već lijem molitve u nadi čekajuć'.
Herre, um morgonen vil du høyre mi røyst; um morgonen legg eg mi sak fram for deg og ventar.
4 Jer ti nisi Bog kom je nepravda mila: zlobniku nema boravka s tobom,
For du er ikkje ein Gud som hev hugnad i ugudleg åtferd; den vonde fær ikkje bu hjå deg.
5 opaki ne mogu opstati pred tvojim pogledom. Mrziš sve što čine bezakonje
Dei ovmodige kann ikkje standa seg for dine augo; du hatar alle som gjer urett.
6 i uništavaš lažljivce. Varalica i krvopija Jahvi se gadi.
Du let deim som talar lygn ganga under; den blodgiruge og falske mann styggjest Herren ved.
7 Po velikoj dobroti tvojoj unići ću u Dom tvoj; past ću ničice pred svetim Domom tvojim, Jahve, prepun poštovanja.
Men eg vil ved di store miskunn ganga inn i ditt hus, vil med otte for deg falla ned framfyre ditt heilage tempel.
8 U svojoj me pravdi vodi poradi mojih dušmana, svoj put mi poravnaj pred očima.
Herre, leid meg ved di rettferd, for deira skuld som lurar på meg, jamna din veg for meg!
9 U njihovim ustima iskrenosti nema, srce im je puno zloće; grlo im je grob otvoren, a jezikom laskaju.
For det finst ikkje sanning i deira munn; det indre i deim er ein avgrunn; strupen deira er ei opi grav; tunga si gjer dei hål.
10 Kazni ih, o Bože! Nek' propadnu oni i osnove njine, otjeraj ih zbog mnogih nedjela njihovih; tÓa oni se digoše na tebe.
Gud, døm dei skuldige! Lat deim falla for sine eigne meinråder, støyt deim ned for deira mange misgjerningar! for dei hev gjort upprør mot deg.
11 Nek' se raduju svi što se utječu tebi, neka kliču sve dovijeka! Štiti ih i nek se vesele u tebi koji ljube ime tvoje,
Men lat alle deim gleda seg, som set si lid til deg! Lat deim til æveleg tid fagna seg høgt, av di du vil verja deim; og lat deim som elskar ditt namn frygda seg i deg!
12 jer pravednika, Jahve, ti blagoslivljaš, dobrotom ga svojom k'o štitom zaklanjaš.
For du, Herre, velsignar den rettferdige; du vernar honom med nåde som med ein skjold.