Mudre Izreke 7
1 Čuvaj, sine, riječi moje i pohrani moje zapovijedi kod sebe.
Son min, tak vare på ordi mine, og gøym mine bodord hjå deg!
2 Čuvaj moje zapovijedi, i bit ćeš živ, i nauk moj kao zjenicu oka svoga.
Tak vare på bodordi mine, so skal du liva, og på læra mi som din augnestein!
3 Priveži ih sebi na prste, upiši ih na ploči srca svoga;
Bitt deim på fingrarne dine, skriv deim på hjartetavla!
4 reci mudrosti: “Moja si sestra” i razboritost nazovi “sestričnom”,
Seg til visdomen: «Du er mi syster», og kalla vitet din ven,
5 da te čuva od žene preljubnice, od tuđinke koja laskavo govori.
so dei kann deg vara frå annanmanns kona, frå ei framand kvinna med sleipe ord.
6 Kad bijah jednom na prozoru svoje kuće i gledah van kroz rešetku,
For gjenom vindauga mitt, gjenom rimarne glytte eg ut.
7 vidjeh među lakovjernima, opazih među momcima nerazumna mladića:
Då såg eg millom dei fåkunnige, eg gådde ein uviting millom dei unge,
8 prolazio je ulicom kraj njezina ugla i koracao putem k njezinoj kući
som smaug um hyrna på gata, tok vegen til hennar hus,
9 u sumraku između dana i večeri kad se hvata noćna tmina;
i skumings-stundi, mot kvelden, i kolmyrke svarte natti.
10 i gle, susrete ga žena, bludno odjevena i s prijevarom u srcu.
Då kom kvinna imot han i skjøkjebunad og innful i hjarta -
11 Jogunasta bijaše i razuzdana, noge joj se nisu mogle u kući zadržati;
bråkande er ho og vill, heime hev ho’kje ro.
12 bila je čas na ulici, čas na trgovima i vrebala kod svakog ugla;
Snart på gata, snart på torgi, med kvart hyrna stend ho på lur -
13 i uhvati ga i poljubi i reče mu bezobrazna lica:
Ho tok fat på han og kysste han, og med ubljug uppsyn sagde ho til han:
14 “Bila sam dužna žrtvu pričesnicu, i danas izvrših svoj zavjet;
«Eg hev på meg eit gilde-offer, og eg held min lovnad i dag.
15 zato sam ti izašla u susret, da te tražim, i nađoh te.
Difor gjekk eg ut imot deg, vilde leita deg upp, og eg fann deg.
16 Svoju sam postelju nastrla sagovima, vezenim pokrivačima misirskim;
Mi seng hev eg reidt med tæpe, med egyptiske roselakan.
17 svoj sam krevet namirisala smirnom, alojem i cimetom.
Eg hev skvett utyver mi lega myrra, aloe og kanel.
18 Hajde da se opijamo nasladom do jutra i da se radujemo užicima ljubavi.
Kom til ein kjærleiks rus alt til morgons, lat oss hyggja oss saman i elskhug!
19 Jer muža mi nema kod kuće: otišao je na dalek put;
For mannen er ikkje heime, han er på ferd langt burte,
20 uzeo je sa sobom novčani tobolac; a vratit će se kući tek o uštapu.”
pengepungen tok han med seg, ved fullmånetid kjem han heim.»
21 Tako ga zavede svojim vičnim nagovorom, odvuče ga svojim glatkim usnama.
Ho fekk lokka han med all si sterke fyreteljing, forførde han med sine sleipe lippor.
22 I ludo on pođe za njom, kao što vol ide na klaonicu i kao što jelen zapleten u mrežu čeka
Han fylgjer henne straks, som ein ukse gjeng til slagt, som i fotjarn til tukt for dåren,
23 dok mu strijela ne probije jetra, i kao ptica što ulijeće u zamku, i ne znajući da će ga to života stajati.
til dess pili kløyver hans livr, som fuglen skundar til snara og veit ikkje at det gjeld livet.
24 Zato me, sine moj, poslušaj i čuj riječi mojih usta.
Og no, søner, høyr på meg, og lyd på det munnen min talar!
25 Nek' ti srce ne zastranjuje na njezine putove i ne lutaj po njezinim stazama.
Ei vende du hjarta til hennar vegar, vimra ikkje på hennar stigar!
26 Jer je mnoge smrtno ranila i oborila, i mnogo je onih što ih je pobila.
For mange med ulivssår hev ho felt, og stort er talet på deim ho hev drepe.
