Mudre Izreke 6
1 Sine moj, kad jamčiš bližnjemu svojem i daš svoju ruku drugome,
Hev du borga for grannen din, son min, hev du handtekest for ein annan,
2 vezao si se vlastitim usnama, uhvatio se riječima svojih usta;
er du bunden ved ord av din munn, er du fanga i ord av din munn,
3 učini onda ovo, sine moj: oslobodi se! Jer si dopao u ruke bližnjemu svojemu; idi, baci se preda nj i salijeći bližnjega svoga.
gjer då soleis, son min, og berga deg, sidan du er komen i handi på grannen: Gakk og kasta deg ned for grannen, gjer ågang på han,
4 Ne daj sna svojim očima ni drijema svojim vjeđama;
unn ikkje dine augo svevn, eller augneloki ein blund.
5 otmi se kao gazela iz mreže i kao ptica iz ruku ptičaru.
Frels deg som ei gasella or handi hans, som ein fugl or fangarvald!
6 Idi k mravu, lijenčino, promatraj njegove pute i budi mudar:
Gakk til mauren, du leting, sjå hans ferd og vert vis!
7 on nema vođe, nadzornika, ni nadstojnika,
Han hev ingen hovding eller fut eller herre,
8 ljeti se sebi brine za hranu i prikuplja jelo u doba žetve.
men lagar um sumaren maten sin til og hev um hausten sanka si føda.
9 A ti, dokle ćeš, lijenčino, spavati? Kad ćeš se dići oda sna svoga?
Kor lenge vil du liggja, du leting? Når ris du upp or di svevn?
10 Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak
Endå litt svevn, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross,
11 i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i tvoja oskudica kao oružanik.
so kjem armodi di som ein farande fant og naudi som skjoldvæpna mann.
12 Nevaljalac i opak čovjek hodi s lažljivim ustima;
Ugagns menneskje, illgjerningsmann, er den som gjeng og rengjer munnen,
13 namiguje očima, lupka nogama, pokazuje prstima;
som blinkar med augo, skrapar med foten, peikar med fingrarne,
14 prijevare su mu u srcu, snuje zlo u svako doba, zameće svađe.
med meinspel i hjarta, alltid emnar på ilt, og yppar trættor.
15 Zato će mu iznenada doći propast, i učas će se slomiti i neće mu biti lijeka.
Difor kjem hans undergang brått, snøgt vert han ulækjande krasa.
16 Šest je stvari koje Gospod mrzi, a sedam ih je gnusoba njegovu biću:
Det er seks ting som Herrens hatar, og sju er ei gru for hans sjæl:
17 ohole oči, lažljiv jezik, ruke koje prolijevaju krv nevinu,
Storlåtne augo, ljugartunga, hender som renner ut skuldlaust blod,
18 srce koje smišlja grešne misli, noge koje hitaju na zlo,
hjarta som tenkjer upp vonde råder, føter som renner rapt til vondt,
19 lažan svjedok koji širi laži, i čovjek koji zameće svađe među braćom.
den som lyg og vitnar falskt, den som yppar strid millom brør.
20 Sine moj, čuvaj zapovijedi oca svoga i ne odbacuj nauka matere svoje.
Son min, tak vare på bodet åt far din, og kasta’kje frå deg læra åt mor di!
21 Priveži ih sebi na srce zauvijek, ovij ih oko svoga grla;
Bitt deim alltid til hjarta ditt, knyt deim um halsen din!
22 da te vode kada hodiš, da te čuvaju kada spavaš i da te razgovaraju kad se probudiš.
Når du gjeng, skal læra leida deg; når du ligg, skal ho vaka yver deg; når du vaknar, skal ho tala til deg.
23 Jer je zapovijed svjetiljka, pouka je svjetlost, opomene stege put su života;
For bodet er ei lykt og lovi er ljos, og påminning med tukt er livsens veg.
24 da te čuvaju od zle žene, od laskava jezika tuđinke.
Dei kann vara deg frå den vonde kvinna, frå den sleipe framande tunga.
25 Ne poželi u svom srcu njezine ljepote i ne daj da te osvoji trepavicama svojim,
Ikkje trå i hjarta etter vænleiken hennar, og lat ho’kje fanga deg med augneloki sine!
26 jer bludnici dostaje i komad kruha, dok preljubnica lovi dragocjeni život.
For skjøkja armar ut til siste brødbit, og gifte kona jagtar etter dyre livet.
27 Može li tko nositi oganj u njedrima a da mu se odjeća ne upali?
Kann nokon taka eld i fanget og ikkje brenna klædi sine?
28 Može li tko hoditi po živom ugljevlju a svojih nogu da ne ožeže?
Ell’ kann ein gå på gløder og ikkje svida føterne?
29 Tako biva onomu tko ide k ženi svoga bližnjega: neće ostati bez kazne tko god se nje dotakne.
So vert det med den som gjeng inn til kona åt grannen; ingen kjem urefst frå det, um han rører henne.
30 Ne sramote li lupeža sve ako je krao da gladan utoli glad:
Vert ikkje tjuven vanvyrd, um han stel og vil stilla sin svolt?
31 uhvaćen, on sedmerostruko vraća i plaća svim imanjem kuće svoje.
Vert han teken, lyt han sjufaldt betala, alt han eig i sitt hus, lyt han gjeva.
32 Nerazuman je, dakle, tko se upušta s preljubnicom; dušu svoju gubi koji tako čini.
Den som driv hor med ei kona, er vitlaus, den som vil tyna seg sjølv, gjer slikt.
33 Bruke i sramote dopada i rug mu se nikad ne briše.
Hogg og skjemsla fær han, og ingen utslettar hans skam.
34 Jer bijesna je ljubomornost u muža: on ne zna za milost u osvetni dan;
For mannen harmast i åbryskap, på hemnsdagen sparer han ikkje.
35 ne pristaje ni na kakav otkup i ne prima ma kolike mu darove dao.
Han bryr seg ikkje um nokor bot og tek’kje imot um du gjev han mykje.
