詩篇 42

1 可拉後裔的訓誨詩，交與伶長。 上帝啊，我的心切慕你， 如鹿切慕溪水。

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

2 我的心渴想上帝，就是永生上帝； 我幾時得朝見上帝呢？

Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

3 我晝夜以眼淚當飲食； 人不住地對我說：你的上帝在哪裏呢？

Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt?

4 我從前與眾人同往， 用歡呼稱讚的聲音 領他們到上帝的殿裏，大家守節。 我追想這些事， 我的心極其悲傷。

Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

5 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因他笑臉幫助我； 我還要稱讚他。

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

6 我的上帝啊，我的心在我裏面憂悶， 所以我從約旦地， 從黑門嶺，從米薩山記念你。

Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.

7 你的瀑布發聲，深淵就與深淵響應； 你的波浪洪濤漫過我身。

Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

8 白晝，耶和華必向我施慈愛； 黑夜，我要歌頌禱告賜我生命的上帝。

Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

9 我要對上帝－我的磐石說： 你為何忘記我呢？ 我為何因仇敵的欺壓時常哀痛呢？

Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.

10 我的敵人辱罵我， 好像打碎我的骨頭， 不住地對我說： 你的上帝在哪裏呢？

Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

11 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因我還要稱讚他。 他是我臉上的光榮，是我的上帝。

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.