約伯記 7
1 人在世上豈無爭戰嗎？ 他的日子不像雇工人的日子嗎？
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 像奴僕切慕黑影， 像雇工人盼望工價；
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 我也照樣經過困苦的日月， 夜間的疲乏為我而定。
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 我躺臥的時候便說： 我何時起來，黑夜就過去呢？ 我盡是反來覆去，直到天亮。
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 我的肉體以蟲子和塵土為衣； 我的皮膚才收了口又重新破裂。
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 我的日子比梭更快， 都消耗在無指望之中。
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 求你想念，我的生命不過是一口氣； 我的眼睛必不再見福樂。
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 觀看我的人，他的眼必不再見我； 你的眼目要看我，我卻不在了。
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 他不再回自己的家； 故土也不再認識他。
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 我不禁止我口； 我靈愁苦，要發出言語； 我心苦惱，要吐露哀情。
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 我對上帝說：我豈是洋海， 豈是大魚，你竟防守我呢？
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 若說：我的床必安慰我， 我的榻必解釋我的苦情，
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 你就用夢驚駭我， 用異象恐嚇我，
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 甚至我寧肯噎死，寧肯死亡， 勝似留我這一身的骨頭。
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 我厭棄性命，不願永活。 你任憑我吧，因我的日子都是虛空。
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 人算甚麼，你竟看他為大， 將他放在心上？
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 每早鑒察他， 時刻試驗他？
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 你到何時才轉眼不看我， 才任憑我咽下唾沫呢？
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 鑒察人的主啊，我若有罪，於你何妨？ 為何以我當你的箭靶子， 使我厭棄自己的性命？
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 為何不赦免我的過犯， 除掉我的罪孽？ 我現今要躺臥在塵土中； 你要殷勤地尋找我，我卻不在了。
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
