約伯記 29

1 約伯又接着說：

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 惟願我的景況如從前的月份， 如上帝保守我的日子。

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 那時他的燈照在我頭上； 我藉他的光行過黑暗。

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 我願如壯年的時候： 那時我在帳棚中， 上帝待我有密友之情；

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 全能者仍與我同在； 我的兒女都環繞我。

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 奶多可洗我的腳； 磐石為我出油成河。

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 我出到城門， 在街上設立座位；

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

8 少年人見我而迴避， 老年人也起身站立；

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 王子都停止說話， 用手摀口；

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

10 首領靜默無聲， 舌頭貼住上膛。

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 耳朵聽我的，就稱我有福； 眼睛看我的，便稱讚我；

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

12 因我拯救哀求的困苦人 和無人幫助的孤兒。

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 將要滅亡的為我祝福； 我也使寡婦心中歡樂。

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 我以公義為衣服， 以公平為外袍和冠冕。

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 我為瞎子的眼， 瘸子的腳。

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 我為窮乏人的父； 素不認識的人，我查明他的案件。

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 我打破不義之人的牙床， 從他牙齒中奪了所搶的。

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 我便說：我必死在家中， 必增添我的日子，多如塵沙。

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

19 我的根長到水邊； 露水終夜霑在我的枝上。

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 我的榮耀在身上增新； 我的弓在手中日強。

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

21 人聽見我而仰望， 靜默等候我的指教。

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

22 我說話之後，他們就不再說； 我的言語像雨露滴在他們身上。

ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

23 他們仰望我如仰望雨， 又張開口如切慕春雨。

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

24 他們不敢自信，我就向他們含笑； 他們不使我臉上的光改變。

Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

25 我為他們選擇道路，又坐首位； 我如君王在軍隊中居住， 又如弔喪的安慰傷心的人。

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.