< 诗篇 63 >
1 大卫在犹大旷野的时候,作了这诗。 神啊,你是我的 神, 我要切切地寻求你, 在干旱疲乏无水之地,我渴想你; 我的心切慕你。
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 我在圣所中曾如此瞻仰你, 为要见你的能力和你的荣耀。
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 我还活的时候要这样称颂你; 我要奉你的名举手。
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 我在床上记念你, 在夜更的时候思想你; 我的心就像饱足了骨髓肥油, 我也要以欢乐的嘴唇赞美你。
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 但是王必因 神欢喜。 凡指着他发誓的必要夸口, 因为说谎之人的口必被塞住。
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.