诗篇 42

1 可拉后裔的训诲诗，交与伶长。 神啊，我的心切慕你， 如鹿切慕溪水。

Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn.

2 我的心渴想 神，就是永生 神； 我几时得朝见 神呢？

Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

3 我昼夜以眼泪当饮食； 人不住地对我说：你的 神在哪里呢？

Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg dog komme og ses for Guds Ansigt?

4 我从前与众人同往， 用欢呼称赞的声音 领他们到 神的殿里，大家守节。 我追想这些事， 我的心极其悲伤。

Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

5 我的心哪，你为何忧闷？ 为何在我里面烦躁？ 应当仰望 神，因他笑脸帮助我； 我还要称赞他。

Det vil jeg komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid.

6 我的 神啊，我的心在我里面忧闷， 所以我从约旦地， 从黑门岭，从米萨山记念你。

Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl, og bruser i mit Indre? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham for Frelsen for hans Ansigt.

7 你的瀑布发声，深渊就与深渊响应； 你的波浪洪涛漫过我身。

Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

8 白昼，耶和华必向我施慈爱； 黑夜，我要歌颂祷告赐我生命的 神。

Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig.

9 我要对 神—我的磐石说： 你为何忘记我呢？ 我为何因仇敌的欺压时常哀痛呢？

Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud.

10 我的敌人辱骂我， 好像打碎我的骨头， 不住地对我说： 你的 神在哪里呢？

Jeg vil sige til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig? hvorfor maa jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig?

11 我的心哪，你为何忧闷？ 为何在我里面烦躁？ 应当仰望 神，因我还要称赞他。 他是我脸上的光荣，是我的 神。

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud? Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.