Sam 46
1 Kathutkung: Korah capanaw Cathut teh ka kânguenae hoi ka thaonae doeh. Runae tueng navah kabawmkung kahnai poung e doeh.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
2 Hatdawkvah, talai heh kampuen niteh, monnaw teh talî dawk ka bawt nakunghai, ka taket mahoeh.
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
3 Tuinaw teh hramki laihoi ka phuen nakunghai, tuicapa ni mon totouh ka thaw nakunghai, ka taket mahoeh.
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4 Palang buet touh ao teh, a cakang teh Cathut khopui, Lathueng Poung onae koe totouh, ka konawmsakkung lah ao.
om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
5 Cathut teh a thung vah ao teh, kâhuen mahoeh. Khodai toteh Cathut ni a kabawp han.
Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
6 Miphun pueng teh a hramki awh. Uknae pueng teh a kâhuet. Ahni ni a lawk a tho boteh, talai teh a kamyawt.
Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao teh, Jakop Cathut teh kânguenae doeh.
Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
8 Tho awh haw, BAWIPA ni a sak e naw hoi talai van e hno a raphoe e naw pueng hah khenhaw.
Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 Ama ni tarantuknae hah talai pout totouh a roum sak teh, licung hah a khoe. Tahroe hah a tâtueng teh, lengnaw hah hmai hoi koung a sawi.
Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
10 Duem awm awh nateh, Cathut lah ka o e heh panuek awh. Miphunnaw koe tawm lah ka o vaiteh, talai van vah tawm lah ka o han.
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
11 Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao. Jakop Cathut teh kânguenae doeh,
Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
