Cingthuilawk 1
1 Isarel siangpahrang, Devit capa Solomon e cingthuilawknaw:
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 Lungangnae hoi cangkhainae panue hane hoi thaipanuenae lawk hah thaipanuek hane hoi,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 lungangnae, lannae, lawkcengnae hoi lannae koelah cangkhainae pang hane hoi,
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 kamawngrame kâhruetcuet poe hane hoi, thoundounnaw ni panuenae hoi poukthainae a tawn awh nahanlah,
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 tami lungkaang ni a thai navah lungang a kâthap vaiteh, thaipanueknae ka tawn e ni lamthung patue thainae a hmu han.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Cingthuilawk hoi bangnuenae, lungangnae hoi kâpâvêinae naw thaipanuek nahanlah,
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 BAWIPA takinae teh panuenae kamtawngnae doeh. Hatei, tamipathunaw ni teh lungangnae hoi cingthuinae hah a dudam awh.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Ka capa, na pa e pâtunae hah thai nateh, na manu e kâlawk hai pahnawt hanh.
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 Hothateh na lû dawk kamthoupnae sammuem lah awm vaiteh, na lahuen dawk awi e dingyin lah ao han.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka capa, tamikayonnaw ni na pasawt pawiteh, ngai pouh hanh.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Kai koe tho van haw, tami thei hanelah pawm sei. A khuekhaw awm laipalah yonnae ka tawn hoeh naw hah arulahoi pawm awh sei.
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Sheol patetlah a hring lahoi payawp awh vaiteh, kadungpoung e tangkom dawk ka bawt e patetlah, (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Aphu kaawm e hno pueng la awh vaiteh, lawphno hoi mamae im dawk kawi sak awh sei.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Kaimouh koe kambawng van leih, maimae tangkabom suekâvan sak awh sei ati awh nakunghai,
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 ka capa, ahnimouh koe kambawng hanh. Ahnimae lamthung hah roun hanelah kâyawmh.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Ahnimae khok teh yonnae koe lah a yawng teh, tami thei hanelah a hue a rang awh.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Bangpatet e tava nakunghai a hmunae koe tamlawk yangda pawiteh, ayawm doeh.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 Hatei, ahnimouh teh amamouh hoi amamouh kâthei hanlah a kâpawp awh teh, amamae hringnae arulahoi ka pawm e lah doeh ao awh.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Hot patetlah, kamsoumhoehe pungdawnae koe lah kahounlounnaw e hringnae teh, katawnkung hringnae hah a thei awh.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Lungangnae ni a lawi lahoi kacaipounglah a kaw teh, lam tangkuem dawk lawk ceiceikapanglah a oung.
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 Tami kamkhuengnae koe a oung teh, khopui kâennae longkha koe lawk a dei.
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Nangmouh kamawngramenaw, nâtotouh maw cungkeihoehe kamawngrame hah na lungpataw awh han rah. Kadudamnaw ni, dudamnae dawk a nawm awh teh, tamipathunaw ni panuethainae hah a hmuhma awh.
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Kaie yuenae koe kamlang awh, nangmae thung ka muitha ka awi vaiteh, ka lawk hah na panue sak han.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Na kaw awh ei, na ngai awh hoeh. Ka kut ka dâw ei, apinihai banglah na pouk awh hoeh.
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Kâhruetcuet na poe awh e puenghai na hnoun awh teh, na yuenae puenghai buet touh boehai bout na tarawi awh hoeh.
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 Hatdawkvah, yawthoenae na kâhmo awh toteh, na panuikhai vaiteh, lungpuennae na kâhmo awh to hai na panuikhai awh han.
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 Takinae kahlî kathout ni na kanawi awh teh, bongparui ni na parit awh toteh, kângairu temdengnae a tho toteh, na panuikhai han.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Hatnavah, na kaw awh han, hatei, na pato awh mahoeh. Atangcalah na tawng awh han, hatei, na hmawt awh mahoeh.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Panuethainae hah a hmuhma awh teh, BAWIPA taki hane hah na kârawi awh hoeh.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Pouknae ka poe e hah ngai awh hoeh, ka yuenae puenghai banglah noutna awh hoeh.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Hatdawkvah, a hringnuen pawhik hah amamouh ni a ca awh han. A khopouk awh e ni letlang a paha sak han.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Bangkongtetpawiteh, kamawngrame ni a phen saknae ni a thei awh vaiteh, lawlulawlei ka panuek laipalah, a onae ni a raphoe awh han.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Hatei, ka lawk ka tarawi e teh, karoumcalah kho a sak han. Thoenae taket laipalah karoumcalah ao awh han.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
