Job 36
1 Elihu ni hettelah bout a dei,
Og videre sagde Elihu:
2 Na ngaithoum awh ei, na hmusak awh han rah. Cathut yueng lah lawk dei hane ka tawn rah.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Ka panuenae hah ahlanae koe e ka la han rah, lannae hah kasakkung koe kamnue sak han.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Bangkongtetpawiteh, ka lawknaw heh ayawmyin lah khoeroe ao hoeh dawkvah, panuenae kuep katawnkung teh nang koe ao.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Khenhaw! Cathut teh a thasai eiteh, apihai dudam hoeh. Ama teh athao teh thonae thaipanueknae hoi a kawi
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Tamikathoutnaw hah pâhlung hoeh. Hateiteh, hnephnap e naw hah lannae a poe.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
7 Tamikalan teh khen laipalah awm hoeh, hateiteh, siangpahrang hah bawitungkhung dawk yungyoe hanelah a tahung sak teh, ahnimouh teh tawmrasang e lah ao awh.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
8 Puenghoi kacaklah katek e lah o awh teh, rucat khangnae rui hoi katek e lah awm boipawiteh,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
9 Kâtapoenae hoi a sak e hah lungpata lahoi sakyoenae hoi a kamnue sak.
saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 Cangkhainae koelah hna a ang sak teh, yonnae dawk hoi bout a ban nahane kâ a poe.
aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Lawkngai laihoi amae thaw tawk awh pawiteh, hnopai tawnta e dawk nawm awh vaiteh, hnin, thapa, kum naw hah lunghawinae hoi a loum sak han.
Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
12 Hateiteh, lawkngai awh hoeh pawiteh, tahloi hoi kahmat ka ta awh vaiteh, panuenae tawn laipalah due awh han.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
13 Hateiteh, tamikathout e lungthin ni lungkhueknae a pâtung teh, ama ni a katek torei teh, kabawpnae hei hanelah hram awh hoeh.
Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
14 A nawca nah a due awh teh, a hringnae hah tami kahawihoehnaw hoi rei a pout.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
15 Ama ni tami ka roedeng hah reithainae thung hoi a hlout sak. Hnephnapnaw hno lahoi a hnâ a ang sak.
Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
16 Takithopoung e kângairunae thung hoi ama ni a hlout sak han. Khori kaawm hoeh e, hmuen kakawpoung koe, tawntanae dawk a kâenkhai han, na caboi teh tawntanae hoi kawi vaiteh a poum sak han.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Hateiteh, tamikathoutnaw ni hmu han kamcu e lawkcengnae hoi, na kâvan teh, lawkcengnae hoi lannae ni na kuet.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Lungkhueknae ao dawkvah, kâhruetcuet. Nahoeh pawiteh, vai touh hemnae dawk ama ni na cetkhai payon vaih. Bangkongtetpawiteh, ratangnae kalen poung ni na hlout nahane na kabawm mahoeh.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Na tawntanae hoi na thaonae, na bahu onae pueng ni, na kângairunae dawk hoi na hlout sak han na maw.
Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Karum hah kâuepkhai hanh. Taminaw karum dawk kahmanae tueng lah ao.
Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Yonnae dawkvah kamlang hoeh nahanlah kâhruetcuet, bangkongtetpawiteh, reithai khangnae hlak hai na kârawi e lah ao.
va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
22 Khenhaw! Cathut teh hnotithainae dawk hoi tawmrasang e lah ao. Apinimaw ama patetlah a cangkhai boi.
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Apinimaw a lamthung hah a poukkhai boi. Apinimaw na sak e hah na payon telah atipouh boi.
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
24 A tawk e thaw hah len sak hanelah pahnim hanh, tami ni la lah a sak awh e hah.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Tami pueng ni a hmu awh teh, tami ni ahlanae koehoi a radoung awh.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Khenhaw! Cathut teh a lentoe poung, maimouh ni panuek thai awh hoeh. Kumnaw hai panue thai lah awm hoeh.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
27 Bangkongtetpawiteh, tui ka ca e naw hah, a lathueng lah a sawn teh, tuikahu kaawm e patetlah kho a rak sak.
Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
28 Hote tâmai dawk hoi a rak sak teh, tami e lathueng vah, kho a nan sak.
og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
29 Tâmai ka tabawk e hoi ama ni a lathueng vah a ramuk e khoparitnaw hah, apinimaw a panue thai han.
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Khenhaw! a lathueng vah a angnae pheng a tue sak teh, kadung poung e tuipuinaw hah pheng a ramuk.
Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Bangkongtetpawiteh, hete hnonaw lahoi, tami hah lawk a ceng teh, rawca koung kakhoutlah a poe.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Na kut hah sumpapalik hoi a ramuk teh, ka hanelah kâ a poe.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
33 Khoparit e ni a kamnue sak teh, saringnaw ni hai tûilî a thonae hah a kamnue sak.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
