< Tingtoeng 27 >
1 [David kah] BOEIPA tah ka vangnah neh ka daemnah ni. Unim ka rhih bal eh. BOEIPA tah ka hingnah lunghim ni. Unim ka rhih pueng eh?
Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?
2 Thaehuet ka rhal rhoek neh ka thunkha rhoek loh ka saa caak ham ka taengla halo vaengah paloe uh vetih cungku uh ni.
Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!
3 Caem loh ka taengah rhaeh cakhaw ka lungbuei loh rhih mahpawh. Caemtloek loh kai taengah a thoh vaengah he khaw ka pangtung ni.
Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.
4 Ka hingnah khohnin boeih he BOEIPA im ah khosak tih BOEIPA kah mueithen te hmuh ham neh a bawkim ah hnukdawn ham pakhat bueng te ka hue tih BOEIPA taengah ka bih.
Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.
5 Yoethae hnin ah amah kah po ah kai n'khoem ni. A dap kah a huephael ah kai n'thuh vetih lungpang sola kai n'pomsang ni.
Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.
6 Ka kaepvai kah ka thunkha rhoek sola ka lu a pomsang pawn vetih amah kah dap ah hmueih ka nawn ni. Tamlung neh ka hlai vetih BOEIPA te ka tingtoeng ni.
Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.
7 Aw BOEIPA, ka ol han ya lah. Kan khue vaengah n'rhen lamtah n'doo dae.
HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!
8 Ka lungbuei loh nang kawng dongah, “Kai maelhmai tlap lah!,” a ti dongah nang maelhmai ni ka tlap eh BOEIPA.
Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;
9 Kai taeng lamkah na hmai thuh boeh. Na sal kah thintoek dongah mangthung boel mai. Kai aka bomkung la na om tih kai nan phap sut pawt dongah ka daemnah Pathen nang loh kai nan hnoo moenih.
skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
10 A nu neh a pa long pataeng kai n'hnoo rhoi dae BOEIPA loh kai n'khoem.
Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
11 Kai he na longpuei n'thuinuet lamtah ka lungawn rhoek kongah kai he tlangkol caehlong ah m'mawt lah BOEIPA.
Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;
12 A hong kah laipai rhoek neh kuthlahnah kah hil loh kai taengah tlai uh dae ka rhal rhoek kah hinglu dongah kai nan tloeng moenih.
giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.
13 Aka hing rhoek kah khohmuen ah BOEIPA kah a thennah te hmuh ham ka tangnah pueng.
Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —
14 BOEIPA te lamtawn lah. Thaahuel lamtah na lungbuei ning sak. Te dongah BOEIPA te lamtawn lah.
Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!