Tingtoeng 26

1 [David kah] Aw BOEIPA, kai he lai han tloek lah. Thincaknah neh ka cet tih BOEIPA te ka pangtung dongah ka dinghae pawh.

Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.

2 Aw BOEIPA kai he n'loepdak lamtah kai he n'noemcai lah. Ka kuel neh lungbuei he picai la picai mai.

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Ka mik dongah na sitlohnah ka hmaitang tih na oltak dongah ka cet.

thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Hlang taengah a poeyoek la ka ngol pawt tih aka thuhrhawk neh ka yok pawh.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Thaehuet rhoek kah a hlangping te ka thinah tih halang rhoek taengah ka ngol pawh.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Ka kut he cimnah neh ka silh tih, BOEIPA nang kah hmueihtuk te ka hil he,

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 Uemonah ol te ka doek tih namah kah khobaerhambae boeih te ka tae.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 Aw BOEIPA, na lum-im khuirhung neh na thangpomnah dungtlungim hmuen te ka lungnah.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Ka hinglu he hlangtholh rhoek neh, ka hingnah he thii aka hal hlang rhoek taengla coi boeh.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 Amih kut dongah khonuen rhamtat om tih a bantang kut ah kapbaih a poem uh.

i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Tedae kai tah kamah thincaknah neh ka cet. Kai n'lat lamtah kai n'rhen lah.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!

12 Ka kho he tlangkol ah pai tih khangkhung lakli ah BOEIPA te a yoethen pai ni.

Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.