< Tingtoeng 132 >
1 Tangtlaeng Laa Aw BOEIPA David ham a phaep pah te boeih poek pah.
En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
2 BOEIPA taengah a caeng tih Jakob samrhang taengah khaw a caeng coeng.
han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
3 Ka dap im khuila ka pawk pawt vetih ka soengca rhaenghmuen khaw ka paan mahpawh.
Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
4 Ka mik te ih sak ham, ka mikkhu te ngam sak ham ka pae mahpawh.
jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
5 BOEIPA ham a hmuen neh Jakob kah samrhang ham tolhmuen ka hmuh duela.
før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
6 Khohmuen duup ah m'hmuh te Epharath ah khaw n'yaak uh coeng.
Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
7 A tolhmuen la cet uh sih lamtah a kho kah khotloeng taengah bawk uh sih.
Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
8 Aw BOEIPA nang na duemnah neh na sarhi thingkawng taengah thoo lah.
Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
9 Na khosoih rhoek loh duengnah bai uh saeh lamtah na hlangcim rhoek loh tamhoe uh saeh.
La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
10 Na sal David ham tah na koelh kah maelhmai te na mangthuung tak moenih.
For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
11 BOEIPA loh David taengah oltak la a caeng coeng. Na bungko thaihtae lamkah khaw te lamloh mael pawt vetih nang ham ngolkhoel soah kang khueh bitni.
Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
12 Ka paipi neh amih ka tukkil ka olphong te na ca rhoek loh a ngaithuen uh atah a ca rhoek khaw na ngolkhoel dongah a yoeyah la ngol uh ni.
dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
13 BOEIPA loh Zion te a coelh tih amah tolrhum la a sahnaih thil.
For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
14 Ka duemnah he ka sahnaih coeng dongah a yoeyah la pahoi ka ngol thil ni.
Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
15 A sakah te ka uem ka uem pah vetih a khuikah khodaeng rhoek te buh ka cung sak ni.
Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
16 Te vaengah a khosoih rhoek te khangnah ka bai sak vetih a hlangcim rhoek loh tamhoe la tamhoe uh ni.
og dets prester vil jeg klæ med fryd.
17 David ham ki pahoi ka cawn sak vetih ka koelh ham hmaithoi ka tok pah ni.
Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
18 A thunkha rhoek te yahpohnah ka bai sak vetih anih te a rhuisam neh ka khooi sak ni.
Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.