< Tingtoeng 139 >
1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung BOEIPA aw kai nan khe tih nan ming coeng.
Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 Namah loh ka ngol ka pai khaw na ming tih ka mangtaengnah te a hla lamloh na yakming.
Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 Ka yiin tih ka yalh ah khaw nan dangrhoek tih ka longpuei khaw boeih na hmaiben coeng.
Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 BOEIPA aw boeih na ming bangla ka lai dongah ol a om moenih he.
For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 A hnuk a hmai la kai nan thingthung tih kai soah na kut nan tloeng thil.
Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 Mingnah loh mangvawt la mangvawt coeng tih kai lakah a pomdoep te tah ka pha moenih.
Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
7 Na Mueihla taeng lamloh melam ka pongpa vetih na mikhmuh lamloh melam ka yong eh?
Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
8 Vaan la ka luei cakhaw namah hnap, Saelkhui ah thingkong ka phaih cakhaw namah hnap na om. (Sheol )
Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol )
9 Mincang phae ka phuel tih tuitun rhalvang ah kho ka sak.
Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
10 Teah pataeng na kut loh kai m'mawt vetih na bantang kut loh kai n'tuuk ni.
så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
11 “Khohmuep loh kai n'thing,” ka ti ngawn cakhaw khoyin he ka taengvai ah vangnah la poeh.
Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
12 Khohmuep pataeng namah taengah hmuep pawh. Te dongah khoyin te khothaih bangla, tamyin khaw khosae bangla sae ni.
så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
13 Namah loh ka kuel khaw na lai tih a nu bungko khuiah kai nan cun coeng.
For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 Namah te kang hiin dongah ni kang uem. Na bibi khaw khobaerhambae la khobaerhambae coeng tih ka hinglu loh phaeng a ming.
Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 Ka thaa khaw namah taeng lamloh a thuh moenih. A huephael ah n'saii tih diklai laedil ah n'hlom.
Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
16 Ka pumho he na mik loh a hmuh coeng. Te boeih te na cabu khuila a daek uh vaengah khohnin khaw saii uh hlan tih amih te pakhat khaw om hlan.
Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 Te dongah Pathen namah na mangtaengnah tah kai ham bahoeng a phutlo tih a hnun bahoeng ting.
Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 Te te ka tae ham khaw laivin lakah puh. Ka haenghang vaengah kai khaw namah taengla ka om pueng.
Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
19 Pathen aw halang ke na rhaem oeh atah hlang thii he kai taeng lamloh khoe mai.
Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
20 Namah te tangkhuepnah neh a thui tih na rhal rhoek loh a poeyoek la a phueih.
de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
21 BOEIPA nang aka thiinah rhoek pawt nim ka thiinah tih nang aka tloelh rhoek taengah ka ko a oek?
Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
22 Ka taengah thunkha la a om uh dongah amih te hmuhuetnah neh a khuetnah ka thiinah.
Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
23 Pathen aw kai n'khe lamtah ka thinko ming lah. Kai noemcai lamtah ka mangvawtnah he ming lah.
Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
24 Tedae ka khuikah tloh longpuei hmu lamtah kumhal longpuei ah kai m'mawt lah.
og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!