Olcueih 8
1 Cueihnah loh n'khue moenih a? Lungcuei loh a ol a huel dae ta.
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 Longpuei taengkah hmuensang som ah a im kah a hawn ah khaw pai ta.
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 Vangpuei la a kun phai kah vongka hmoi ah khaw thohka kah a rhai ah khaw tamhoe ta.
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 Aw hlang rhoek, nangmih te kang khue tih ka olthang he khaw hlang capa ham ni.
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Hlangyoe rhoek loh khinglangnah yakming lamtah aka ang rhoek loh lungbuei te yakming lah.
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 Hnatun uh, rhaengsang la ka thui dongah ka hmuilai ka ongnah he vanat la om.
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 Ka ka loh oltak a thuep tih halangnah te ka hmuilai kah a tueilaehkoi ni.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Ka ka dongkah duengnah olthui boeih he a hloo vilvak moenih.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 Aka yakming ham tah boeih langya tih mingnah aka dang ham tah thuem ngawn.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 Ka thuituennah tangka nen pawt tih, mingnah he sui a coelh lakah khaw lo lah.
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 Cueihnah tah lungvang lakah then tih ngaihnah sarhui khaw te nen te vanat sak thai pawh.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 Kamah tah cueihnah, khinglangnah neh kho ka sak tih thuepnah dongkah mingnah te ka hmuh.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 BOEIPA hinyahnah dongah a thae la koevoeinah te thiinah ham ni hoemdamnah neh a thae longpuei khaw, calaak ol khaw ka hmuhuet.
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Cilsuep neh lungming cueihnah tah kamah taengah, ka yakmingnah neh, kamah ham thayung thamal la om.
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Kai rhangneh manghai rhoek loh manghai tih boeica rhoek loh duengnah neh a taem uh.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Kai rhangneh mangpa rhoek khaw boei uh tih hlangcong boeih loh duengnah lai a tloek uh.
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 Kai aka lung, aka lungnah te ka lungnah tih kai aka toem rhoek loh kai m'hmuh uh.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Khuehtawn neh thangpomnah khaw, aka nguel boeirhaeng neh duengnah khaw kamah taengah om.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Sui neh suicilh lakah ka thaih then tih ka cangvuei khaw cak lakah cae.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Duengnah caehlong ah tiktamnah a hawn khui la ka pongpa.
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 Kai aka lungnah tah ka koe ka pang sak tih a thakvoh te ka koei pah.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 Daengrhae daengkhoi lamkah a bibi, hlamat kah a longpuei a tongcuek ah BOEIPA loh kai n'lai coeng.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Khosuen lamloh, a lu lamloh, diklai khothoeng lamloh kai n'hloe.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Kai ka poe vaengah tuidung khaw ana om pawh, tuisih tui ana phul pawh.
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 Tlang a buek hlan ah som a tueng hlan ah ka cuen coeng.
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 Te vaengah diklai khaw, tollong khaw, lunglai dongkah laipi lamhma khaw ana saii moenih.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Vaan a soepsoei ham vaengkah, tuidung hman kah a kueluek te a tarhit ham vaengkah khaw kamah ni.
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 A sang hmuen kah khomong thah sak ham khaw, tuidung tuiphuet tanglue sak ham vaengah khaw,
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 Tuitunli te a rhi suem pah ham vaengah khaw ka om coeng. Te dongah tui loh BOEIPA ol te poe pawh. Diklai kah a yung te a tarhit ham vaengah ka om coeng.
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 Amah taengah bibi thai la ka om tih hnin bal hnin bal hlahmaenah neh ka om. A tue boeih dongah amah mikhmuh ah ka luem.
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 A khohmuen kah lunglai dongah aka luem loh hlang ca te khaw ka hlahmaenah coeng.
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Te dongah ca rhoek loh kamah taengah hnatun uh lamtah kamah kah yoethen longpuei ngaithuen uh.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 Thuituennah he hnatun lamtah cueih lamtah hlahpham boeh.
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 Kamah taengah aka hnatun Ka thohkhaih taengah a hnin a hnin ah aka hak, ka thohka kah rhungsut aka ngaithuen hlang tah a yoethen pai.
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 Kai aka hmu long tah hingnah te a hmuh rhoe a hmuh tih, BOEIPA taengkah kolonah a dang.
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 Tedae kai aka hmaang long tah a hinglu a huet, kai aka thiinah boeih loh dueknah te a lungnah.
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
