Saam 23

1 David ih Saam laa. Angraeng loe kai ih tuu toepkung ah oh; kam tang mak ai.

(En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

2 Anih mah qam kahing ahmuen ah ang taboksak: anih mah tui taengah ang hoih.

han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

3 Anih mah ka hinghaih tha ang caksak: anih mah angmah ih ahmin hanah, toenghaih loklam ah ang hoih.

han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

4 Ue, duekhaih tahlip mah khuk ih tahawt thungah ka caeh langlacadoeh, kai nang oh thuih pongah, kahoih ai hmuen roe to ka zii mak ai: nang ih thing hoi cunghet mah poekhaih ang mongsak.

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

5 Ka misanawk hmaa ah caboi nang paroep pae: ka lu ah situi nang bawh; ka boengloeng loe amtlai pok.

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

6 Ka hing thung hoihaih hoi palungnathaih to ka hnu poe ueloe, Angraeng imthung ah dungzan khoek to ka om tih boeh.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.