< Saam 22 >
1 Katoeng kruek zaehoikung han oihaih loe, akhawnbang ih tasuk tala. David ih Saam laa. Ka Sithaw, ka Sithaw, tipongah nang caeh taak ving loe? Kai nang bomh ai, tikhoe ka hanghaih lok pathim ai ah kangthla ah na oh ving loe?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 Aw ka Angraeng, khodai ah ka hangh, toe nang pathim ai; khoving ah doeh kang hngai duem thai ai.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 Toe aw nang loe na ciim, nang loe Israel kaminawk saphawhaih ah na oh.
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 Kam panawk mah nang ni oep o: nang ang oep o pongah, nihcae to na pahlong.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 Nang khaeah a hang o naah, nihcae to na pahlong; nang ang oep o pongah, azathaih tongh o ai.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 Kai loe kami na ai, sadong ah ni ka oh; minawk mah kasaethuih moe, hnaphnae han koi ah ni ka oh.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 Kai hnu kaminawk boih mah ang patoek o moe, ang pahnuih o thuih: pahni ang baek o thuih moe, lu ang haek o thuih,
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 anih loe Angraeng oephaih tawnh na ai maw, Angraeng mah pahlong nasoe khae: anih ih mikcuk naakrak ah om nahaeloe, anih mah pahlong nasoe khae, tiah a thuih o.
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 Toe kam no zok thung hoiah nang taprok moe, tahnu ka naek naah kamongah nang ohsak.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 Zok thung hoiah boeh ni nang khaeah kang tathlang boeh, nang loe kam no zok thung hoiah ka Sithaw ah na oh boeh.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 Kangthla ah na om taak hmah; raihaih mah ang phak thuih tom boeh; bomkung mi doeh om ai.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Maitaw taenawk mah ang takui o khoep; thacak Bashan ih maitaw taenawk mah ang ven o khoep boeh.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 Hanghaih hoi moi kaek kaipui baktiah, nihcae mah pakha ang angh o thuih.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 Tui baktiah ang kraih o moe, ka huhnawk doeh angkhring boih boeh: ka palungthin loe samdai baktiah oh moe, ka palung thungah amnaeng boih boeh.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 Ka thacakhaih loe laom koi baktiah oh, ka palai doeh akam huh hoiah angbet caeng boeh; kai hae duekhaih maiphu thungah nang zaeh tathuk boeh.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 Kai loe uinawk mah ang takui o khoep: nawnto amkhueng kasae kaminawk mah ang ven o khoep boeh: ka ban hoi ka khoknawk to ang takhing o.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 Kai ih ahuhnawk loe kroek thai boih han koiah ni oh boeh: nihcae mah padaenghaih hoiah ang khet o.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 Nihcae mah ka khukbuennawk to amzet o moe, kai ih laihaw lak hanah taham khethaih phoisa to a vah o.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 Toe, Aw Angraeng, kangthla ah na om taak hmah: Aw ka thacakhaih, kai abomh han karangah angzo ah.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 Sumsen thung hoiah ka hinghaih pakhra hae pahlongh loe, ka palung koek ih pakhra hae ui thacakhaih thung hoiah pahlong ah.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Kaipui pakha thung hoiah na pahlongh loe, hmawsaeng kokno ih taki thung hoi nang pahlong hanah ka lok hae nang thaih pae boeh.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 Kam nawkamyanawk khaeah na hmin to ka thuih moe, kaminawk salakah nang kang pakoeh han.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Angraeng zii kaminawk, anih to pakoeh oh; nangcae Jakob ih caanawk boih, anih to pakoeh oh; nangcae Israel caanawk boih, anih to zii oh!
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 Anih loe patangkhang kami hoi raihaih tong kami to khet patoek ai, panuethaih doeh tawn ai; a mikhmai doeh hawk ving ai, Angmah khaeah hang naah, Anih mah pathim pae.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 Kami rangpui salakah nang to kang pakoeh moe, Anih zii kaminawk hmaa ah lokkamhaih to ka sak han.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 Mi tlim ah khosah kaminawk loe caa o ueloe, zok amhah o tih: Angraeng pakrong kaminawk loe, Anih to saphaw o tih: to tiah nahaeloe nangcae ih palungthin dungzan khoek to hing tih.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 Long boenghaih ah kaom kaminawk boih mah panoek o ueloe, Angraeng khaeah amlaem o tih: prae kaminawk boih mah na hmaa ah bok o tih.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 Ukhaih prae loe Angraeng ih ni: anih loe prae kaminawk boih ukkung ah oh.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 Long ah kaom angraengnawk boih hoi caaknaek kamtlai ah tawn kaminawk mah nang to bok o tih: a hinghaih pakaa thai ai kaminawk, maiphu thungah caeh kaminawk boih na hmaa ah akuep o tih:
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 nihcae acaengnawk mah anih ih tok to sah pae o ueloe, angzo han koi a caanawk khaeah Angraeng kawng to thui pae o tih.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 Nihcae angzo o ueloe, Anih mah hae hmuen hae sak boeh, tiah Anih toenghaih to tapen han koi kaminawk khaeah taphong o tih.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.