< Job 34 >
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 nangcae palungha kaminawk, ka lok hae tahngai oh; panoekhaih tawn kaminawk, naa patueng oh.
Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, laan mig Øre!
3 Pakha mah caaknaek pataengh baktih toengah, naa mah ni lok to khingh.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager paa Mad;
4 Toenghaih to qoi o si; aimacae han kahoih hmuen to panoek o si.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Job mah, Kai loe ka toeng, ka toenghaih Sithaw mah ang lak pae ving boeh.
Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 Kai loe ka toeng, toe amsawnlok thui kami ah ka oh, sakpazaehaih ka tawn ai, toe kahoih thai ai nathaih hoiah ka oh, tiah thuih.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg saaret til Døden!«
7 Job hoi anghmong kami mi maw kaom, kasaethuihaih to tui baktih kanae mi maw kaom?
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 Anih loe kahoih ai hmuen sah kaminawk hoiah amyok moe, kasae kaminawk hoiah angkom.
søger Selskab med Udaadsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Sithaw nuiah anghoehaih mah kami han amekhaih tidoeh paek ai, tiah Job mah thuih.
Thi han sagde: »Det baader ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!«
10 To pongah panoekhaih tawn kaminawk, ka lok hae tahngai oh; Sithaw loe hmuen kasae sah mak ai, Thacak Angraeng loe hmuen sakpazaehaih roe tawn mak ai.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Kami mah sak ih hmuen baktih toengah Sithaw mah pathok, angmah ih tuinuen baktih toengah, a nuiah phaksak.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Ue, Sithaw loe natuek naa ah doeh kasae hmuen to sah mak ai; Thacak Angraeng loe toenghaih to paqoi ving mak ai.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Mi mah maw anih to long khenzawnkung hoi long boih ukkung ah suek?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Kami nuiah Sithaw palungphui moe, angmah ih Muithla hoi a hinghaih takhi to la ving nahaeloe,
Drog han sin Aand tilbage og tog sin Aande til sig igen,
15 kaminawk loe nawnto anghma o boih tih, kami loe maiphu ah amlaem let tih.
da udaanded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Vaihi panoekhaih na tawnh nahaeloe, khopoek ah; ka thuih ih lok hae tahngai ah.
Har du Forstand, saa hør derpaa, laan Øre til mine Ord!
17 Toenghaih hnuma kami mah uk thai tih maw? Thacak toenghaih hoi lokcaekkung to kasae thui thai tih maw?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Siangpahrang khaeah, Nang loe tidoeh avang ai, angraengnawk khaeah, Nangcae loe kahoih ai kami ni, tiah thui thai tih maw?
Han, som kan sige til Kongen: »Din Usling!« og »Nidding, som du er!« til Stormænd,
19 Toe anih loe angraengnawk ih mikhmai to khen ai, amtang kaminawk pongah loe angraeng kaminawk ni mikhmai paek kue, tiah om ai; nihcae loe Sithaw mah ni sak boih.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Nihcae loe nawnetta ah duek o; kaminawk loe qum taning ah tasoeh o moe, laemh o boih; thacak kaminawk doeh kami ih ban hoi na ai ah laemh o boih.
Brat maa de dø, endda midt om Natten; de store slaar han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehaand.
21 Sithaw mah loe kami caehhaih loklam to khet moe, a khok tangkannawk doeh hnuk boih.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Zaehaih sah kaminawk anghawk ving thaihaih khoving hoi duekhaih tahlip to om ai.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udaadsmænd kan gemme sig i.
23 Lokcaek hanah kami mah Sithaw hmaa ah caeh naah, anih mah kami lokcaekhaih ani to khaeh han angai ai.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Lokduenghaih om ai ah thacak kaminawk to a vah phaeng moe, nihcae zuengah kalah kaminawk to a suek.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Nihcae mah sak ih hmuennawk to anih mah panoek boih pongah, khovingsak moe, amrosak boih.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Nihcae loe angmacae sethaih baktih toengah minawk hmaa ah danpaek,
for deres Gudløshed slaas de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 nihcae loe Sithaw to caeh o taak moe, anih ih loklamnawk to tiah doeh poek o ai;
fordi de veg bort fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 to tiah sak o pongah amtang kaminawk qahhaih lok to Angraeng hmaa ah phak moe, pacaekthlaek kaminawk hanghaih lok to anih mah thaih.
saa de voldte, at ringe raabte til ham, og han maatte høre de armes Skrig.
29 Toe Sithaw mah anghngai taak duem nahaeloe, mi mah maw raihaih paek thai tih, a mikhmai hawk ving nahaeloe, mi kawbaktih kami hoi prae kaminawk mah maw, anih to hnu thai tih?
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Aasyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker vaager han dog,
30 To tiah kaminawk thaang pongah amansak han ai ah, Sithaw panoek ai kaminawk to danpaek.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Kami maeto mah Sithaw khaeah, Kai loe thuitaekhaih ka tongh boeh pongah, ka zae let mak ai boeh;
Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 ka hnu ai ih hmuen to na patuk ah; zaekhaih ka sakpazae boeh nahaeloe, zaehaih ka sah let mak ai boeh, tiah thuih han om ai maw.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!«
33 To hmuen loe na poekhaih baktiah maw om tih? Kai na ai ni, na pahnawt cadoeh, na qoih cadoeh, Sithaw mah pathok let tih, to pongah na panoek ih baktiah thui ah.
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, saa sig da nu, hvad du ved!
34 Panoekhaih tawn kaminawk mah kai han na thui o nasoe loe, palungha kaminawk mah ka lok hae tahngai o nasoe.
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Job loe panoekhaih tawn ai ah lok to thuih; a thuih ih loknawk loe palunghahaih om ai.
»Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Job loe panoekhaih tawn ai kaminawk baktiah lokthuih pongah, anih to boeng khoek to tanoek han ka koeh.
Gid Job uden Ophør maa prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 Zaehaih sak khue na ai ah lokaekhaih doeh oh, aicae salakah ban to tabaeng moe, pop parai Sithaw kasae thuihaih lok to a thuih, tiah a naa.
Thi han dynger Synd paa Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!«