Esther 4
1 To ih hmuen kawng to Mordekai mah panoek naah, angmah ih khukbuen to asih, kazii to angzaeng moe, vaipoep hoiah angphuih, vangpui thungah a caeh moe, thaa hoiah a hangh.
Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab;
2 Toe kazii angzaeng kami loe siangpahrang ih khongkha thungah akun o sak ai pongah, siangpahrang ih khongkha taeng khoek to khue ni a phak.
og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.
3 Siangpahrang lok takroekhaih hoi lokpaekhaih ca phakhaih prae kruek ih, Judahnawk loe buhzah o moe, qahhaih hoiah hangh o; paroeai kaminawk loe kazii angzaeng o moe, vaipoep nuiah angsong o.
Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Graad og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.
4 Esther khenzawnkung tanglanawk hoi anih han toksah kalah tamnanawk mah, Mordekai kawng to siangpahrang zu khaeah thuih pae o. To naah siangpahrang zu loe paroeai palungset; Mordekai mah kazii angkraih hanah, Mordekai hanah khukbuen to a paeksak, toe anih mah la pae ai.
Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem paa og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.
5 To naah Esther mah anih khenzawnkung ah siangpahrang mah suek ih angraeng Hathak to kawk moe, tih raihaih maw a tongh, tipongah maw Mordekai loe to tiah oh, tiah lok a duengsak.
Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
6 To pongah Hathak loe Mordekai hnuk hanah, siangpahrang khongkha taeng, vangpui loklam ah caeh.
Da Hatak kom ud til Mordokaj paa Byens Torv foran Kongens Port,
7 To naah Mordekai mah, a tongh ih hmuen kawng to a thuih pae boih, Judah kaminawk hum hanah, siangpahrang ih tangka nuiah, Haman mah tangka thap let hanah thuih ih loknawk boih to a thuih pae.
fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at faa Lov til at tilintetgøre Jøderne.
8 Judahnawk tamit boih hanah siangpahrang ohhaih ahmuen Susan vangpui ah takroek ih lokpaekhaih tarik pakong ih kawpi ca to Esther khaeah patuek hanah a paek. Esther mah siangpahrang khaeah caeh nasoe loe, angmah ih acaengnawk hanah tahmenhaih hni pae nasoe, tiah lok a pat pae.
Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paalægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.
9 Hathak loe caeh moe, Mordekai mah thuih ih loknawk to Esther khaeah thuih pae.
Hatak gik saa ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
10 To pongah Esther mah Mordekai khaeah lokthuih hanah Hathak to patoeh let.
Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:
11 Siangpahrang ih tamnanawk boih, anih mah ukhaih prae thung ih kaminawk boih, nongpa hoi nongpata, mi kawbaktih mah doeh, siangpahrang mah kawkhaih om ai ah siangpahrang ih imthung longhmaa ah akun kami loe, paduek han oh, tiah maeto khue kaom ukhaih daan to panoek o; siangpahrang mah angmah ih sui cunghet tadong kalah bangah paqoi ving ih kami ni hing tih: toe kai loe hae ni quithumto thung siangpahrang khaeah caeh hanah na kawk ai, tiah a naa.
»Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«
12 Esther mah thuih ih loknawk to Mordekai khaeah thuih pae o.
Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
13 Mordekai mah Esther khaeah, siangpahrang im ah na oh pongah Judahnawk thung hoiah ka loih tih, tiah poek hmah.
bød Mordokaj ham svare Ester: »Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
14 Hae baktih atue thuemah nang hngai duem nahaeloe, Judahnawk loihaih loe ahmuen kalah bang hoiah angzo tih; toe nang hoi nam pa imthung takoh loe anghmaa angtaa o tih; hae baktih raihaih tong nathuem han ih na ai maw siangpahrang im ah na phak? tiah thui paeh, tiah a naa.
Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!«
15 To pacoengah Esther mah Mordekai khaeah,
Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
16 caeh ah loe Susan vangpui thungah kaom Judahnawk boih nawnto amkhuengsak ah, ni thumto thung, aqum athun, buhcaa ai, tui doeh nae ai ah, kai hanah buhzaa oh! Kaimah hoi kai khenzawnkung tanglanawk doeh buh ka zah o toeng han; to pacoengah daan baktih na ai ah, siangpahrang khaeah ka caeh han; ka duek nahaloe, duek ah ka om tih, tiah a thuih pae.
»Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«
17 To naah Mordekai loe caeh moe, Esther mah anih han thuih pae ih lok baktih toengah a sak.
Saa gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde paalagt ham.
