Isaiah 44
1 Toe vaihi loe Aw ka tamna Jakob, ka qoih ih, Israel tahngai ah;
Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
2 nang sahkung, zok thung hoi omsakkung, hmabang ah nang abom han kaom, Angraeng mah hae tiah thuih;
Saa siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!
3 tui anghae kami nuiah tui to ka bawh moe, kazaek long nuiah tui to ka ohsak han; na caanawk nuiah ka Muithla to ka bawh moe, na caanawk nuiah tahamhoihhaih ka longsak han.
Thi jeg udgyder Vand paa det tørstende, Strømme paa det tørre Land, udgyder min Aand paa din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;
4 Nihcae loe tui taengah amprawk akung baktiah, phrohnawk salakah amprawk o tih.
de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.
5 Kami maeto mah, kai loe Angraeng ih hmuen ni, tiah thui tih; kalah kami mah Jakob ih ahmin hoiah angmah hoi angmah to kawk tih; kalah kami maeto bae mah doeh Angraeng ih kami ni, tiah angmah ih ban ah ca tarik ueloe, Israel, tiah angmah ih ahmin to sah tih, tiah thuih.
En skal sige: »Jeg er HERRENS«, en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Haand: »For HERREN!« og tage sig Israels Navn.
6 Israelnawk ih Siangpahrang, nihcae akrangkung misatuh kaminawk ih Angraeng, Sithaw mah hae tiah thuih; Kai loe amtonghaih hoi boenghaih ah ka oh; kai ai ah loe kalah Sithaw roe om ai.
Saa siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
7 Canghnii ih kamimawk ka sak nathuem hoi kamtong vaihi khoek to, mi maw hae hmuennawk hae kai hanah kawk moe, thui pae thaih kaom? Om nahaeloe kaom li hmuennawk hoi kaom han koi hmuennawk to nihcae hanah thui noek nasoe.
Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!
8 Tasoeh o hmah loe, zii o hmah; hae lok hae canghnii ah kang thuih o moe, kang panoek o sak coek boeh na ai maw? Nangcae loe kai hnukungah na oh o. Kai ai ah Sithaw kalah oh maw? Ue, Sithaw kalah om ai, Sithaw ah kaom maeto doeh ka panoek ai, tiah a thuih.
Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.
9 Krang sah kaminawk loe azom pui ah ni oh o boih; a tawnh o ih hmuennawk doeh atho om ai; nihcae han lok thui kami loe mik a maeng; tidoeh panoek o ai, angmacae azat hanah, angmacae to hnukungah oh o.
De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de maa blive til Skamme.
10 Mi mah maw kadueh sithaw to sak, to tih ai boeh loe sakcop ih krang loe mi mah maw sak? To krang loe atho tidoeh om ai.
Naar nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;
11 Khenah, anih ih ampuinawk loe azat o boih tih; ban tok sah thaih kaminawk loe tidoeh athum ai kami rumram ah ni oh o; nihcae loe nawnto angcu o boih nasoe loe, angdoe o nasoe; toe nihcae loe zii o ueloe, nawnto azathaih tong o tih.
se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker — lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.
12 Sumdaeng kami loe caki to lak moe, hmai to pangaeh; caki hoiah a daengh; a ban thacakhaih hoiah a daengh; ue, anih loe zok amthlam moe, thazok sut; tui nae ai pongah angpho sut.
En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; faar han ikke Mad, afkræftes han, og faar han ikke Vand at drikke, bliver han træt.
13 Ban toksak kop kami mah qui hoiah tah pacoengah, angmathaih to a quenh; a quenh baktiah angmah patoh ih sum hoiah a sak; kami krang to a soi, kranghoih parai nongpa krang to a sak moe, angmah ih im thungah a suek.
Saa fælder han Træer, udspænder Maalesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at staa i et Hus.
14 Anih mah Sedar thingnawk to pakhruk, saipress thing hoi oak thing doeh pakhruk; tupui thung ih thingnawk salakah a qoengsak, hmaica thing to thling moe, khotui mah qoengsak tahang.
Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft paa Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.
15 Hnukkhuem ah loe hmaitik han ih thing ah oh; thoemto thing to a lak moe, hmai angawt hanah a tik; ue, takaw to paop; sithaw ah a sak moe, a bok; krang ah a sak moe, a hmaa ah cangkrawn hoiah a bok.
Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød — og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.
16 Thoemto thingnawk to hmai ah a tik; thoemto thing hoiah buh to a thongh; moi to pahaih moe, kamhah ah a caak; ue, hmai to angawt moe, Aha, kai loe hmai ka cenh moe, kabae um ah ka oh boeh, tiah a thuih.
Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden« —
17 Kamthlai thing hoiah bok hanah sithaw to a sak; akuep tathuk moe, krang to a bok; lawk a thuih moe, Na pahlong ah, nang loe ka sithaw ah na oh, tiah a naa.
og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »Frels mig, thi du er min Gud!«
18 To krangnawk loe tidoeh panoek o ai, tidoeh thaih o ai; mik pasim o pongah, tidoeh hnu o thai ai; palung maengh o pongah, tidoeh thai o kop ai.
De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, saa de ikke ser, og deres Hjerter, saa de ikke skønner.
19 Mi mah doeh, Thoemto thing to hmai ah ka tik; ue, to ih hmai kamngaeh nuiah takaw to ka pahaih; moi to ka paaem moe, ka caak; kanghmat hmai saae hoiah panuet thok hmuen ah ka sak moe, to hmuen hmaa ah akuep moe, ka bok hae amsoem maw? tiah palung thungah poek o moe, panoekhaih tawn kami maeto doeh om o ai.
De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: »Halvdelen brændte jeg i Baalet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?«
20 Anih loe lungtui poep to caak moe, alinghaih palungthin mah loklam to anghmangsak boeh, a hinghaih pahlong thai ai, Ka bantang bangah kaom krang loe alinghaih ah na ai maw oh? tiah thui thai ai.
Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte daaret; han redder ikke sin Sjæl, saa han siger: »Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Haand?«
21 Aw Jakob, hae hmuenawk hae panoek ah; Aw Israel, nang loe ka tamna ah ni na oh; kai mah ni kang sak; nang loe ka tamna ni; Aw Israel, nang to kang pahnet mak ai.
Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
22 Na sak o pazaehaih loe kathah tamai baktih, na zae o haihnawk doeh tamai baktiah kang hmatsak boeh; kai mah kang krang o boeh pongah, kai khaeah amlaem oh.
jeg sletted som Taage din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!
23 Aw vannawk, laa to sah oh; Angraeng mah sak pacoeng boeh; long thungah kaom hmuennawk, tha hoi hang oh; nangcae maenawk, Aw taw taqak hoi athung ah kaom thingnawk boih, laa to sah oh; Angraeng mah Jakob to akrang moe, Israel thungah a lensawkhaih to amtuengsak boeh.
Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
24 Nangcae akrangkung, zok thungah nangcae omsakkung, Angraeng mah hae tiah thuih; Kai loe hmuen boih sahkung, angmabueng ah van amyuengsakkung; long doeh payuengkung, Angraeng ah ka oh.
Saa siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
25 Kamro tahmaanawk ih angmathaih to ka phraek moe, hmabang angzo han koi hmuen tahmaa kaminawk to kam thusak boeh; palungha kaminawk ih panoekhaih to amthuhaih ah ka sak pae;
som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spaamænd til Daarer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,
26 a tamnanawk ih lok to caaksak moe, angmah ih laicaehnawk mah thuih ih lok acungsakkung mah, Jerusalem loe kami ohhaih ahmuen ah om ueloe, Judah vangpuinawk doeh sah let tih, kamro hmuennawk to ka sak let han, tiah a thuih.
stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Raad. Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bebos!« om Judas Byer: »De skal bygges!« Ruinerne rejser jeg atter!
27 Anih mah ni kathuk parai tuinawk khaeah, Kang oh, tiah ka naa moe, vapui tuinawk to ka kangsak han, tiah thuih.
Jeg siger til Dybet: »Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!«
28 Cyrus kawng pongah, Anih loe kai ih tuutoepkung ah oh, anih mah ka koehhaih boih akoepsak tih; Jerusalem khaeah, Nang loe sak let ah na om tih; tempul khaeah, nang doehthaih ahmuen to sak amtong ah om tih boeh, tiah thuikung Angraeng ah ka oh, tiah a thuih.
Jeg siger om Kyros: »Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om Templet: »Det skal grundes!«
