Psalms 130

1 Orin fún ìgòkè. Láti inú ibú wá ni èmi ń ké pè é ọ́ Olúwa

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Olúwa, gbóhùn mi, jẹ́ kí etí rẹ kí o tẹ́ sílẹ̀ sí ohùn ẹ̀bẹ̀ mi.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Olúwa, ìbá ṣe pé kí ìwọ máa sàmì ẹ̀ṣẹ̀, Olúwa, tá ni ìbá dúró.

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Nítorí ìdáríjì wà lọ́dọ̀ rẹ, kí a lè máa bẹ̀rù rẹ.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 Èmi dúró de Olúwa, ọkàn mi dúró, àti nínú ọ̀rọ̀ rẹ ni èmi ń ṣe ìrètí.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Ọkàn mi dúró de Olúwa, ju àwọn tí ń ṣọ́nà òwúrọ̀ lọ, àní ju àwọn tí ń ṣọ́nà òwúrọ̀ lọ.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Israẹli, ìwọ ní ìrètí ní ti Olúwa: nítorí pé lọ́dọ̀ Olúwa ni àánú wà, àti lọ́dọ̀ rẹ̀ ni ọ̀pọ̀lọpọ̀ ìdáǹdè wà.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 Òun ó sì dá Israẹli ní ìdè kúrò nínú ẹ̀ṣẹ̀ rẹ̀ gbogbo.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.