Proverbs 20

1 Ẹlẹ́yà ni ọtí wáìnì, aláriwo sì ní ọtí líle; ẹnikẹ́ni tí ó bá fi tànjẹ kò gbọ́n.

En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

2 Ìbẹ̀rù ọba dàbí kíké e kìnnìún; ẹnikẹ́ni tí ó bá mú un bínú ba ayé ara rẹ̀ jẹ́.

Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

3 Iyì ni ó jẹ́ fún ènìyàn láti sá fún ìjà, ṣùgbọ́n gbogbo aláìgbọ́n a máa tètè wá ìjà.

Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.

4 Ọ̀lẹ kì í ṣiṣẹ́ oko nígbà tí ó yẹ, nítorí náà ní àsìkò ìkórè, yóò wá kò sì ní rì nǹkan.

Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

5 Ète ọkàn ènìyàn dàbí omi jíjìn; ṣùgbọ́n ènìyàn olóye á wá wọn jáde.

Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

6 Ọ̀pọ̀lọpọ̀ ènìyàn ni wọ́n máa ń sọ pe àwọn ní ìfẹ́ àìṣẹ̀tàn, ṣùgbọ́n kò rọrùn láti rí ènìyàn olóòtítọ́.

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

7 Olódodo ènìyàn a máa gbé ìgbé ayé àìlábùkù ìbùkún ni fún àwọn ọmọ rẹ̀ lẹ́yìn rẹ̀.

Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.

8 Nígbà tí ọba bá jókòó sórí ìtẹ́ rẹ̀ láti ṣe ìdájọ́ yóò fẹ́ gbogbo ibi dànù pẹ̀lú ojú rẹ̀.

Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

9 Ta ni ó le è wí pé, “Mo ti ṣe ọkàn mi ní mímọ́, mo mọ́, n kò sì lẹ́ṣẹ̀”?

Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«

10 Ìwọ̀n èké àti òsùwọ̀n ìrẹ́jẹ Olúwa kórìíra méjèèjì.

To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.

11 Kódà a mọ ọmọdé nípa iṣẹ́ rẹ̀ nípa pe bóyá iṣẹ́ rẹ mọ́ tàbí pé ó tọ̀nà.

Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

12 Etí tí ó ń gbọ́ àti ojú tí ó ń ríran Olúwa ni ó dá méjèèjì.

Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

13 Má ṣe fẹ́ràn oorun, àìṣe bẹ́ẹ̀ ìwọ yóò di tálákà. Ma ṣe sùn ìwọ yóò sì ní oúnjẹ láti tún fi tọrọ.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

14 “Kò dára, kò dára!” ní ẹni tó ra ọjà máa ń wí; nígbà tí ó bá kúrò níbẹ̀ tán, yóò máa yangàn bí òun tí ṣe rí rà sí.

Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.

15 Wúrà wà, iyùn sì wà rẹpẹtẹ, ṣùgbọ́n, ahọ́n tí ń sọ ìmọ̀ gan an ni ọ̀ṣọ́ iyebíye.

Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

16 Gba abọ́ ẹni tí ó ṣe onídùúró fún àlejò; mú un lọ́wọ́ bí ìbúra bí ó bá ṣe é fún obìnrin onírìnkurìn.

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

17 Oúnjẹ tí a fi ọ̀nà èrú rí máa ń dùn lẹ́nu ènìyàn, ṣùgbọ́n, a yọrí sí ibi ẹnu tí ó kún fún erùpẹ̀.

Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

18 Pa ètè rẹ mọ́ nípa wíwá ìmọ̀ràn bí o bá ń jagun, gba ìtọ́sọ́nà.

Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

19 Olófòófó a máa tú àṣírí nítorí náà yẹra fún ènìyàn tí ń rojọ́ púpọ̀.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!

20 Bí ènìyàn kan bá ṣépè fún baba tàbí ìyá rẹ̀, ìmọ́lẹ̀ rẹ̀ ni a ó pa kú nínú òkùnkùn biribiri.

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.

21 Ogún tí a kójọ kíákíá ní ìbẹ̀rẹ̀ kì yóò ní ìbùkún ní ìgbẹ̀yìn gbẹ́yín.

Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

22 Má ṣe wí pé, “N ó sẹ̀san àṣìṣe rẹ yìí fún ọ.” Dúró de Olúwa yóò sì gbà ọ́ là.

Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.

23 Olúwa kórìíra òdínwọ̀n èké. Òsùwọ̀n ìrẹ́jẹ kò sì tẹ́ ẹ lọ́rùn.

To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

24 Olúwa ni ó ń ṣe olùdarí ìgbésẹ̀ ènìyàn. Báwo wá ni òye gbogbo ọ̀nà ènìyàn ṣe le yé ni?

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

25 Ìdẹ̀kùn ni fún ènìyàn láti ṣe ìlérí kíákíá nígbà tí ó bá sì yá kí ó máa ro ẹ̀jẹ̀ rẹ̀ wò.

Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.

26 Ọlọ́gbọ́n ọba tú ènìyàn búburú ká; Ó sì fi òòlọ ìpakà lọ̀ wọ́n.

Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.

27 Àtùpà Olúwa ń ṣe àwárí ẹ̀mí ènìyàn a máa ṣàwárí ibi ìkọ̀kọ̀ inú.

Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.

28 Ìfẹ́ àti òdodo pa ọba mọ́, nípa ìfẹ́, ìtẹ́ rẹ̀ wà láìléwu.

Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

29 Ògo àwọn ọ̀dọ́mọkùnrin ni agbára wọn, ewú orí ni iyì arúgbó.

Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.

30 Ìgbájú ìgbámú àti ìfarapa máa ń mú ibi lọ, pàṣán sì máa ń ṣe àfọ̀mọ́ ibi ìkọ̀kọ̀ inú.

Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.