Lamentations 5
1 Rántí, Olúwa, ohun tí ó ṣẹlẹ̀ sí wa; wò ó, kí o sì rí ìtìjú wa.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Àwọn ohun ìní wa ti di ti àlejò, ilé wa ti di ti àjèjì.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Àwa ti di aláìní òbí àti aláìní baba, àwọn ìyá wa ti di opó.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 A gbọdọ̀ ra omi tí à ń mu; igi wa di títà fún wa.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Àwọn tí ó ń lé wa súnmọ́ wa; àárẹ̀ mú wa àwa kò sì rí ìsinmi.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Àwa jọ̀wọ́ ara wa fún Ejibiti àti Asiria láti rí oúnjẹ tó tó jẹ.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Àwọn baba wa ti ṣẹ̀, wọn kò sì ṣí mọ́, àwa sì ń ru ìjìyà ẹ̀ṣẹ̀ wọn.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Àwọn ẹrú ń jẹ ọba lórí wa, kò sì ṣí ẹni tí yóò gbà wá lọ́wọ́ wọn.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Àwa ń rí oúnjẹ wa nínú ewu ẹ̀mí wa nítorí idà tí ó wà ní aginjù.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Ẹran-ara wa gbóná bí ààrò, ebi sì yó wa bí àárẹ̀.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Wọ́n ti fipá bá àwọn obìnrin wa lòpọ̀ ní Sioni, àti àwọn wúńdíá ti o wa ní ìlú Juda.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Àwọn ọmọ ọbakùnrin ti di síso sókè ní ọwọ́ wọn; kò sí ìbọ̀wọ̀ fún àgbàgbà mọ́.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Àwọn ọ̀dọ́mọkùnrin wa ru òkúta; àwọn ọmọkùnrin sì ń ṣàárẹ̀ lábẹ́ ẹrù igi.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Àwọn àgbàgbà ti lọ kúrò ní ẹnu-bodè ìlú; àwọn ọ̀dọ́mọkùnrin sì dákẹ́ orin wọn.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Ayọ̀ ti ṣáko ní ọkàn wa; ọ̀fọ̀ sì ti dúró bí ijó fún wa.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Adé ti ṣí kúrò ní orí wa ègbé ni fún wa, nítorí a ti ṣẹ̀.
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Nítorí èyí, àárẹ̀ mú ọkàn wa, nítorí èyí, ojú wa sì ṣú.
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 Fún òkè Sioni tí ó ti di ahoro lórí rẹ̀ àwọn kọ̀lọ̀kọ̀lọ̀ sì ń rìn kiri.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Ìwọ, Olúwa, jẹ ọba títí láé; ìjọba rẹ dúró láti ìran kan dé ìran mìíràn.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Kí ló dé tí o ń gbàgbé wa ní gbogbo ìgbà? Kí ló dé tí o fi kọ̀ wá sílẹ̀ fún ọjọ́ pípẹ́?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Mú wa padà sí ọ̀dọ̀ rẹ, Olúwa, kí àwa kí ó le padà; mú ọjọ́ wa di tuntun bí ìgbàanì,
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 àyàfi tí o bá ti kọ̀ wá sílẹ̀ pátápátá tí ìbínú rẹ sí wa sì kọjá ìwọ̀n.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
