Romans 9
1 Mambu ndituba mu Klisto madi makiedika ayi ndikadi vuna. Mayindu mama ma ntima meti kuthelimina kimbangi mu Pheve Yinlongo:
Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligaand,
2 ti kiadi kingolo kidi yama ayi phasi yika yilendi suka ko yidi yama mu ntima.
at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
3 Bila minu veka nditomba singu kuidi Nzambi ayi vambana ayi Klisto mu diambu di bakhomba ziama, bibutu biama bi dikanda.
Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
4 Bawu badi basi Iseli, bobo bakitulu bana bandi ayi bavuidi nkembo, zinguizani, dikaba di tambula Mina; tsambudulu yi kiedika ayi zitsila;
de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkaarelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
5 bawu bavuidi bakulu. Mu kimutu, Klisto wutotukila mu bawu: Niandi wunyadila bima bioso. Nzambi niandi wunsakumunanga mu zithangu zioso. Amen. (aiōn g165)
hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
6 Bika sia ti mambu ma Nzambi mabedoso bila baboso batotukila mu Iseli basiko basi Iseli.
Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
7 Bobuawu, babo badi mu nkuna Abalahami basi ko bana bandi. Bila Nzambi wukamba Abalahami: Mu Isaki kaka muela totukila nkunꞌaku.
ej heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.‟
8 Bu dinsundula ti: bika sia ti bana bobo babutukila mu kinsuni bawu bana ba Nzambi, vayi bobo babutukila mu tsila bawu bantangulungu bana ba nkuna.
Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
9 Bila mambu mama madi mambu ma tsila: Mu tsungi yayi ndiela kuiza ayi Sala wela buta muana wu bakala.
Thi et Forjættelsesord er dette: „Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.‟
10 Bika sia ti mambu momo kaka vayi buawu bobo mu Lebeka, mutu wowo wubutulu bitsimba kuidi dise dimosi, nkulu eto Isaki.
Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
11 Bila tuamina bitsimba bibutuka ayi buna bavengi ko kadi diambu dimosi di mboti voti di mbimbi mu diambu di dedikisa tsobodolo yi Nzambi; bika sia ti mu diambu di mavanga vayi mu diambu di mutu wowo wutela;
Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
12 niandi bakamba ti: nleki wela yadila nkulutu.
sagt til hende: „Den ældste skal tjene den yngste, ‟
13 Banga bu disonimina: minu ndizola Yakobi ayi ndilenda Esawu.
som der er skrevet: „Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.‟
14 Buna mbi tutuba e? Nzambi kasi wusonga ko e? Nana buawu ko.
Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
15 Bila niandi wukamba Moyize: Minu ndiela monina kiadi woso mutu thidi mona kiadi. Ayi ndiela vangila mamboti kuidi woso thidi vangila mamboti.
Thi han siger til Moses: „Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.‟
16 Momo masi ko mu diambu di luzolo lu mutu voti mu diambu di zingolo zi mutu vayi madi mu diambu di Nzambi wummonanga batu kiadi.
Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
17 Bila mu masonoko Nzambi wukamba Falawo ti: Mu bila kioki minu nditotula muingi ndimonisa lulendo luama mu ngeyo; muingi dizina diama diyamukusu va ntoto wumvimba.
Thi Skriften siger til Farao: „Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.‟
18 Diawu niandi weti mona kiadi woso mutu katidi mona kiadi ayi weta kitula mfua matu woso mutu wu kazodidi.
Saa forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
19 Buna ngeyo wela kukhamba: bila mbi kakidi tubidilanga e? Bila nani wulenda kakidila luzolo luandi e?
Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem staar hans Villie imod?
20 Mutu, ngeyo widi nani mu findana ziphaka ayi Nzambi e? Kima kivangu kilenda tuba kuidi mutu wuvanga kiawu ti: “Bila mbiwuphangila buabu e?”
Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som gaar i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig saaledes?
21 Mbumbi kasi ko minsua mu vanga mu tuma tumosi nzungu yi nzitusu ayi yinkaka yikambulu nzitusu e?
Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
22 Buna mbi wulenda tuba enati Nzambi, bu kazola monisa nganzi andi ayi monisa lulendo luandi, wuvibidila mu thangu yinda zinzungu zituma zi nganzi zikubuku mu bivusu e?
Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed taalte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
23 Bosi mbi diaka wulenda tuba enati Nzamni wuvanga buawu mu diambu di monisa kimvuama ki nkemboꞌandi mu zinzungu zituma zi kiadi zikakubika tona thama mu diambu di nkembo e?
ogsaa for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
24 Bila beto katela, bika sia ti muidi Bayuda kaka vayi ayi mu Bapakanu.
Og hertil kaldte han ogsaa os, ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger,
25 Banga bu katubila mu nkanda Oze: Bobo basia ba batu bama ko, ndiela ku batedila “batu bama” Nketo wowo wusia ba kiluzolo kiama ko, ndiela kuntedila kiluzolo.
som han ogsaa siger hos Hoseas: „Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede, den elskede;
26 Va buangu kioki baba kambila ti: “beno luisi batu bama ko” vana bela ku batedila: “bana ba Nzambi yi moyo.”
og det skal ske, at paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.‟
27 Ezayi wutuba mu diambu di Iseli ti: Enati thalu yi bana ba Iseli yilenda dedakana banga nzielo yi mbu, ndambu yela siala yawu kaka yela vuka.
Men Esajas udraaber over Israel: „Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal kun Levningen frelses.
28 Bila mu nsualu ayi mu bufuana Pfumu kela zengila mambu va ntoto.
Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det paa Jorden.‟
29 Banga Ezayi bu katuama tuba: Enati Pfumu yi minkangu mi masodi kasia kutubikila ndambu wu nkuna wu batu ko, nganu tudedakana banga basi Sodoma; nganu tuba banga basi Ngomola.
Og som Esajas forud har sagt: „Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra.‟
30 A diambu mbi tutuba e? Bapakanu, bankambu kuawu landakananga busonga babakudi busonga; busonga bobo buntotukilanga mu minu.
Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig Retfærdigheden af Tro;
31 Vayi Iseli bu kalandakana Mina mu diambu di ba wusonga kasia tula ku Mina beni ko.
men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, naaede ikke til en saadan Lov.
32 Bila mbi e? Bila Iseli kasia kumilandikinina ko mu minu vayi mu mavanga. Babumina thutu mu ditadi,
Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Gerninger. De stødte an paa Anstødsstenen,
33 banga bu masonimina: Tala, minu thudidi ditadi mu Sioni ditadi di mbumina batu thutu ayi ditadi dinneni di mbuisa batu;
som der er skrevet: „Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
