Psalms 49
1 Nkunga bana ba babakala ba Kole kuidi pfumu minyimbidi. Luwa diambu diadi beno batu boso: Ludimba beno batu boso lunzinganga va nza yayi,
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 batu baphamba ayi batu banneni, zimvuama ayi minsukami.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 Munuꞌama wela tuba mambu ma nduenga, mamo mantotukila mu ntimꞌama mela vana tsudukulu.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Ndiela balula dikutu diama mu diambu di wa zingana, mu ngitala, ndiela sudikisila nongoꞌama.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Bila mbi mfueti monina tsisi bilumbu bi mbimbi bu bizidi, mu thangu mambimbi ma bobo beti vuna batu manzungididi e?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Bantulanga diana diawu mu bima biawu ayi beti kukiniemisa mu kimvuama kiawu kiwombo.
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 Mutu kalendi baka bu kuidila ko, luzingu lu mutu wunkaka, voti futa thalu yi khudulu andi kuidi Nzambi.
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 Thalu yi khudulu yi luzingu yibeki luvalu lunneni, kuisi ko kadi mfutu wulenda dedakana,
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 mu diambu kazinga mu zithangu zioso ayi kabika bola.
og aldrig faa Graven at se;
10 Bila babo beti mona ti bankua nduenga balembo fua; bivungisi ayi bivulu balembo fua mamvawu, ayi balembo biki bima biawu kuidi batu bankaka.
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 Biziami biawu biela banga zinzo ziawu mu zithangu zioso; bibuangu biawu biobi beta vuanda mu tsungi ka tsungi. Beti vana mazina mawu mu mintoto miawu bu bafuidi.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Vayi mutu, ka diambu ko beki kimvuama kazinganga buwombo ko. Dedikini banga bibulu bieti fua.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 Mawu mama mambu meti buila batu bobo beti tula diana mu bawu veka ayi bobo beti kuba landakana, bobo beti kikina mambu beti tuba.
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Banga nkangu wu mamemi, bakubuku mu diambu di tsi bafua; lufua luela kuba dia. Mutu widi ntima wululama wela kuba yadila va nsuka buphila buawu buela bola ku tsi bafua, thama ayi zinzo ziawu zi kipfumu. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 Vayi Nzambi wela kula luzingu luama mu lulendo lu tsi bafua, bukiedika wela kuthambula mu diambu diandi veka. (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Kadi mona tsisi mutu bu kalembo baki kimvuama kiezila ki nzo andi bu kilembo buelama.
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 Bila kalendi nata kadi kima ko mu thangu kela fua. Kiezila kiandi kilendi kuluka yandi ko.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Bu kabedi moyo wukimona mutu wu lusakumunu ayi batu beti kuzitisa bu weti mona lusakumunu bu kabedi monanga mamboti.
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 Wela kuenda bata tsungi yi madise mandi; bobo balendi buela mona kiezila ko ki luzingu.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Mutu widi kimvuama ayi kambulu diela widi banga bulu kieti fua.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
