Luke 18
1 Yesu wukamba minlonguki miandi nongo yayi mu diambu di kuba sudikisa ti bafueti sambilanga mu zithangu zioso mu kambu vonga.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 —Kuba zuzi dimosi diba mu divula dimosi, zuzi beni kaba monanga Nzambi tsisi ko ayi kaba kinzikanga ko kadi mutu wumosi.
og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
3 Mu divula beni muba diaka difuola dimosi. Difuola beni diba kuizanga kuidi niandi ayi diba kunkambanga: “Bika wundungisa va ntuala mbeni ama”.
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 Thangu yiwombo zuzi beni kasia zola ko. Vayi niandi wukamba mu ntimꞌandi ti: “ka diambu ko ndimonanga Nzambi tsisi ayi ndikinzikanga batu ko,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 vayi difuola diandi dilembu thatisa buna ndieka kunnungisa muingi kabika buela kuiza ku thatisanga.”
saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
6 Buna Pfumu wela tuba diaka: —Lunwa bumboti mambu matuba zuzi diodi di mbimbi.
Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Buna lumbanza ti Nzambi kalendi nungisa ko batu bandi bobo kasobula ayi bobo baku nsambilanga builu ayi muini? Beno lumbanzila ti niandi wela zingila mu kuba sadisa e?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
8 Bukiedika ndikulukamba, mu nsualu kela kuba nungisa. Vayi muana mutubu kela kuiza, buna wela kuiza bata kuandi batu badi minu va ntoto e?
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
9 Wubuela tuba diaka nongo yayi mu diambu di batu bobobakukimonanga ti badi batu basonga vayi banlenzanga bankaka.
Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 —Babakala buadi bayenda ku nzo Nzambi mu diambu di sambila. Mfalisi wumosi ayi mfutisi wu ziphaku wumosi.
„Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 Mfalisi wutelama va lutengo ayi wusambila lusambulu lualu: “A Nzambi, ndikuvutudila matondo bu khambulu dedakana bangabatu bankaka, bobo banzionanga bima bingana, bobo bakambulu basonga, bobo bavanganga kitsuza voti bobo badi kuandi banga mfutisi wu ziphaku wowo.
Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
12 Minu mu kadika sabala bilumbu biodi ndieta kukifuisila nzala mu diambu di lusambulu ayi ndieta vana kuku ki kumi mu bima bioso biobi bidi yama.”
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
13 Mfutisi wu ziphaku thama kayenda telimina ayi kasia zolavumbula meso mandi ku diyilu ko. Vayi thulu andi yawu kaba bundanga bu katuba: “A Nzambi, bika wumbona kiadi bila ndidi nkua masumu!”
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14 Bukiedika ndikulukamba, mfutisi wu ziphaku wowo sumbu kavutuka ku nzo andi, wumonika wusonga va meso ma Nzambi vayi bika mutu wowo wunkaka bila woso wukukikululanga wela nanguku ayi woso wukukinangikanga wela kululu.
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
15 Bannatisa bana bafioti muingi kaba simba vayi minlonguki bu mimonabobo mitubidila batu bobo babanata.
Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16 Yesu wuba tumisa ayi wuba kamba: —Bika bana bafioti biza kuidi minu ayi kadi kuba kandika bila kipfumu ki Nzambi kivuiwulu kuidi batu badi banga bobo.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 Bukiedika ndikulukamba ti woso wunkambu tambula Kipfumu ki Nzambi banga muana wu fioti kalendi mu kota ko.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
18 Buna pfumu yimosi yinyuvula: —A nlongi wumboti, diambu mbi mvanga muingi ndibaka luzingu lukalumani e? (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
19 Buna Yesu wumvutudila: —Bila mbi wukuthedila wumboti? Kuisi ko mutu wumboti botula kaka, Nzambi.
Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 Keti zebi zithumunu: Kadi vanga kitsuza, kadi vonda, kadi yiba, kadi telama kimbangi ki luvunu, kinzika siaku ayi ngudi aku.
Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
21 Buna niandi wuvutula: —Ndinkebanga mambu moso momo tona bumuana buama.
Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
22 Yesu bu kawa bobo, buna wunkamba: —Diambu dimosi dinkamba kuidi ngeyo: Yenda sumbisa bima bioso biobi bidi yaku ayi kabudila minsukami bioso wumbaka buna wela bakakiuka ku diyilu. Buna bosi wiza ayi wundandakana.
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
23 Bu kawa bobo, kiadi kingolo kimbuila bila kimvuama kiwombo kiba yandi.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
24 Yesu bu kamona ti mutu beni weka kiadi-kiadi buna wutuba: —Didi diambu di phasi kuidi batu badi kimvuama mu kota mu kipfumu ki Nzambi.
Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Bila kadi kuandi phasi kuidi kamela mu viokila va divudu di tsoma vayi phasi kuidi nkua kimvuama mu kota mu kipfumu ki Nzambi.
thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
26 Buna batu bobo bawa bobo, batuba: —Buna nani wulenda vuka e?
Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
27 Yesu wuba vutudila: —Mambu momo batu beti lembakana, Nzambi lenda ku mavanga.
Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
28 Buna Piela wunyuvula: —Tata, tumana yekula bibioso ayi tulandakana.
Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
29 Yesu wuba vutudila: —Bukiedika ndikulukamba, kuisi ko mutu wusia bika mu diambu di Kipfumu ki Nzambi, nzo andi, bambuta bandi bakhomba bandi, nketo andi voti bana bandi,
Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 Yesu wunata kumi ayi mimvuala miodi ayi wuba kamba: —Tala, tueka kuenda ku Yelusalemi ayi mambu moso masonika mimbikudi mu diambu di Muana Mutu meka sunduka.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
32 Bila bela kunyekula mu mioko mi bapakanu, bela kunsekinina, bela kumfinga, bela kunlobudila madita;
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
33 ayi bela kunzuba bikoti, bela kumvonda. Bosi wela fuluka mu lumbu kintatu.
og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
34 Minlonguki misia sudika kadi diambu dimosi ko mu mambu moso mana bila tsundu yi mambu momo yiba yisuama kuidi bawu; ayi misia bakula ko mambu mbi Yesu kaba yolukilanga.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Yesu bu kafikama ayi Yeliko, phofo yimosi yivuanda mu yenda nzila, wuba lombanga zimbongo.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 Bu kawa biyoko bi nkangu wu batu wuba vioka, buna wuyuvula kani mbi biobi.
Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 Buna bamvutudila ti Yesu muisi Nazaleti wulembu vioki.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 Buna wuyamikina mu ndinga yingolo ti: —Yesu, Muana Davidi, wumboni kiadi!
Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
39 Btu bobo baba ku ntuala nkangu bantemina muingi kabika biyoko vayiniandiwuluta buela yamikina: —A muana Davidi, wumboni kiadi!
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
40 Yesu bu katelama, buna wuvana lutumu ti bannatina niandi. Bu kafikama, Yesu wunyuvula:
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 —A diambu mbi tidi ndivangila e? Wumvutudila: —A pfumu, ntidi buela mona.
„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
42 Buna Yesu wunkamba: —Mona kuaku bila minu kiaku kibelusidi.
Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
43 Vana vawu niandi wumona ayi wunlandakana. Wunkembisa Nzambi. Batu boso bu bamona bobo bakembisa Nzambi.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
