Acts 22

1 —Zikhomba ayi batata, wanu mambu madi yama ma kulukamba mu kukitabila!

„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!”

2 Bu bawa wunyoluka mu ki Ebelewo, baboso beka dio sui.

Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:

3 Wutatamana kuba kamba: —Minu ndidi Nyuda, minu ndibutukila ku Talise; divula didi mu zunga ki Silisi. Mu divula diadi di Yelusalemi ndiyundukila; Ngamalieli niandi wundonga mina mi Bakulu beto. Bufula buwombo buba yama mu diambu di Nzambi banga bobo beno luididi buabu.

„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.

4 Ndiyamisa ayi ndivondisa batu bobo balandakana nzila yayi yi Pfumu. Ndikanga babakala ayi baketo, ndiba kotisa mu nloko.

Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,

5 Pfumu yi zinganga Nzambi ayi lukutukunu lu minyadi balenda kuawu telama kimbangi enati mambu ndintuba madi ma kiedika voti ma luvunu. Bila kuidi bawu ndiyenda baka minkanda mu diambu di vana kuidi bakhomba zi Damasi. Buna ndiyenda ku Damasi mu diambu di kanga batu bobo baba kuna banlandakana nzila yi Pfumu ayi kuba nata mu zisieni ku Yelusalemi muingi batambula thumbudulu.

som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.

6 Bu ndiba mu nzila ayi buna ndieka fikama ku Damasi, buna midi mieka nduka, ndizimbukila kiezila kimosi kingolo kiba ku diyilu kinzungidila.

Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.

7 Nditumbu bua va tsi, ndiwa mbembo yimosi yikhamba: “A Sawuli! A Sawuli, bila mbi wulembo ndiamisinanga e?”

Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?

8 Buna ndiyuvula: “A Pfumu, ngeyo widi nani e?” Niandi wuphutudila: “Minu Yesu, muisi Nazaleti diodi weti yamisa”.

Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.

9 Batu bobo baba yama bamona kiezila beni vayi basia wa ko mbembo.

Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.

10 Bosi ndiyuvula: “A Pfumu, mbi mfueti vanga buabu e?” Pfumu wukhamba: “Telama, yenda ku Damasi, kuna maba kamba mambu momo fueti vanga.”

Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.

11 Kiezila beni kiphonda meso ayi batu bobo baba yama batsimba mu koko ayi bandata nate ku Damasi.

Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.

12 Kuna kuba mutu wumosi dizina diandi Ananiasi, niandi wuba mutu wuba kinzikanga Nzambi boso buididi Mina mi Moyize ayi wuba telumunungu kimbangi kimboti kuidi Bayuda boso baba ku Damasi;

Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,

13 wuyiza kumbata ayi wukhamba: “Khombꞌama Sawuli, buela moni kuaku!” Muna thangu beni kuandi, meso mama mazibuka ayi ndimmona.

kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.

14 Bosi wukhamba: “Nzambi yi bakulu beto niandi wusobula muingi wuzabaluzolo luandi, muingi wumona mutu wusonga ayi wuwa mbembo andi.

Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.

15 Ngeyo fueti ba mbangi andi kuidi batu boso muingi wuba kamba mambu moso momo wumueni ayi momo wuwilu.

Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.

16 Vayi buabu mbi wukidi vingila e? Telama, yenda botama ayi sambila dizina di Pfumu muingi wuvedoso mu masumu maku.”

Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!

17 Bu ndivutuka ku Yelusalemi ayi bundiba sambila mu nzo Nzambi, ndimona tsongolo;

Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse

18 Pfumu wukhamba: “Yenda kuaku! Botuka nsualu mu Yelusalemi bilabatu balendi kikinina ko kimbangi kiaku mu diambu diama.”

og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.

19 Minu ndivutula: “A pfumu, bazebi kuawu ti minu ndiba kotisanga batumu nloko ayi minu ndiba betisanga bikoti batu boso bobo baba kuwilukilanga mu zinzo zi zikhutukunu.

Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,

20 Bosi mbangi aku Etieni boso baba kumvonda, buna minu ndiba vana. Minu ndikikinina mambu momo mavangama ayi ndisunga minledi mi batu bobo bamvonda.”

og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.

21 Vayi Pfumu wumvutudila: —Yenda, thama ndieka kufidisa; kuidi makanda ma Bapakanu!

Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.”

22 Buna banwa nate katuba diambu diodi. Bayamikina mu mbembo yingolo: —Mutu wu phila yoyi fueni botolo va ntoto. Kasi fuana zinga ko!

Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.”

23 Sumbu bayamikina diaka ngolo, baloza minledi miawu ayi mbungi-mbungi ku yilu.

Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,

24 Buna Pfumu masodi wuvana lutumunu mu diambu bakotisa Polo ku khati ka ki masodi ayi bambeta bikoti muingi katuba bila kioki batu baba yamikinina ngolo mu diambu diandi.

befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.

25 Mu thangu baba kunkanga minsinga, Polo wuyuvula nkulutu masodiwuba va ndambu yika ba: —A buevi, minsua midi mu betisa muisi Loma mu kambu teka samba e?

Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?”

26 Komanda ki masodi bu kawa bobo, wuyenda kuidi pfumuꞌandi ayi wunkamba: —A mambu mbi momo wumvanga e? Keti mutu wawu muisi Loma!

Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.”

27 Pfumu masodi bu kayiza vana vaba Polo, wunyuvula: —Bika wukhamba, bukiedika widi muisi Loma e? Niandi wumvutudila: —Nyinga, bobo kuandi!

Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?” Han sagde: „Ja.”

28 Pfumu masodi wubuela tuba: —Zimbongo ziwombo ndifuta muingi minu ndibaka ki muisi Loma. Polo wumvutudila: —Vayi minu, ki muisi Loma kiama kibutukila!

Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.” Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.”

29 Buna batu bobo bedi kambeta, banyekula muna thangu beni. Bosi Pfumu masodi wumona boma bu kazaba ti mutu wuka kangisa mu zisieni widi muisi Loma.

Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.

30 Mu lumbu kilanda, Pfumu masodi, wuzola zaba bila kioki Bayudabafundila Polo. Wutuma ti banianguna Polo, wukutikisa zinganga Nzambi ayi batu bankalanga mu lukutukunu lu minyadi. Bosi wubonga Polo ayi wuntedimisa va khatitsikꞌawu.

Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.