Malika 10
1 UYesu akavuuka iluta ku kighavo ikya Yudea, kukilila imwambo ija kikogha kya Yolidani. Amapugha gha vaanhu ghakava ghiluta kange kwa mwene, pe akavavulanisyagha ndavule lwale lwiho lwake.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Pepano aVafalisayi vamonga vakaluta kukumughela, vakamposia vakati, “Asi, lukwitikisivua mu ndaghilo siitu umughoosi kukuntavula un'dala ghwake?”
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3 UYesu akavaposia akati, “UMoose alyavalaghilike kiki?”
Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4 Vakamwamula vakati, “UMoose alyitikisie kulemba ikalata ija kutavula un'dala na kukumuleka
Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
5 UYesu akavavuula akati, “UMoose alyavalembiile ululaghilo uluo, ulwakuva namupulika mu sino muvulanisivua.
Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 Kuhuma uNguluve ipela iisi, “Alyapelile umughoosi nu n'dala.'
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 Mu uluo umuunhu ikumuleka uviise nu ng'ina, neke ivisagha nu n'dala ghwake,
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
8 vavili ava viiva m'bili ghumo.' Apuo naviiva vavili kange, looli viiva m'bili ghumo.
og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Lino, kino uNguluve alungile, umuunhu nangalekanisyaghe.”
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
10 Ye vingiile kange mu nyumba, avavulanisivua vaake vakamposia imhola ija lisio ilio.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 UYesu akavamula akati, “'Umuunhu ghweni juno itavula un'dala na kutoola ujunge, iiva m'bwafu amhokile un'dala ghwake untasi.
Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Ghwope un'dala angamuleke umughoosi na kutolua kwa junge, ghwope iiva m'bwafu.”
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
13 Avaanhu vakamuletela uYesu avaana avadebe avabasie kuuti avafuunye, neke avavulanisivua vaake vakavadalikila avaanhu vala.
Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 UYesu ye aluvwene uluo, akakalala, akavavuula avavuulanisivua vaake akati, “Muvaleke avaana avadebe visaghe kulyune. namungavasighaghe' ulwakuva uvutwa vwa Nguluve vwa vaanhu vano vali ndavule avaana ava.
Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
15 Kyang'haani nikuvavuula niiti, umuunhu ghweni juno naikumwitika uNguluve ndavule umwana un'debe, naalingila mu vutwa vwa Nguluve.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16 Pe akava ikuvaghumbatila avaana vala, akaviika amavoko ghaake pa veene kukuvafuunya.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
17 UYesu ye ivuuka iluta, umuunhu jumonga akiisa luvilo, akafughama pa mwene Yesu, akamposia akati, “Ghwe M'bulanisi ghwe nnofu, nivombe kiki neke niive nu vwumi uvwa kuvusila kusila?” (aiōnios g166)
Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
18 UYesu akamwamula akati, “Kki kukunhambula kuuti nili nnofu? Nakwale unnofu, looli ju Nguluve mwene.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Usimanyile indaghilo isa Nguluve:' Nungabudaghe, nungavwafukaghe, nungahijaghe, nungolekaghe isa vudesi, nungasyangaghe, umwoghopaghe, umwoghopaghe uvaaso nu mamaajo.”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
20 Umuunhu jula akamwamula akati'”M'bulanisi, isio sooni nisigadiliile kuhuma uvwana vwango.”
Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
21 UYesu akamulola, akamughana, akam'buula akati, “Ghwaghilue ikiinu kimo. Ulute ughusie fyoni fino uli nafyo, neke indalama sino upatile uvapeele avakotofu. Apuo pe ghuuva ni kyuma kukyanya. Pepan ghwisaghe umbingililaghe.”
Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Umuunhu jula ye apuliike isio, akiluka ku maaso, akavuuka asukuniile, ulwakuva akasaghagha ulwa kutavula ikyuma kyake kino kyale kinga.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 UYesu akalola imbale sooni, akavavuula avavulanisivua vaake akati, “LUtalamu kyongo avanya kyuma kukwingila mu vutwa vwa Nguluve!”
Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24 Avavulanisivua vakadegha amasioghaake. UYesu akavavuula kange akati, “Vanango, lutalamu kyongo kukwingilila ku vutwa vwa Nguluve!
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25 Kihuugu ingamila pikila pa kalyoli ka honelo, Kkila ummofu kukwingila mu vutwa vwa Nguluve”
Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Avavulanisivua vaake vakadegha kyogo, vakiposania vakati, “Pe veeni lino juno anoghiile kupokua?
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
27 UYesu akavalola akati, “Ku vaannhu lutalamu, neke kwa Nguluve sooni sivombeka.”
Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28 Upeteli akam'buula akati, “loola, usue tufilekile fyoni, tutukuvingilila uve.”
Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
29 UYesu akati, Kyang'haani nikuvavuula, umuunhu juno ajilekile inyumba, nambe avanine, nambe avalumbu, nambe ung'ina, nambe uviise, nambe avaana, nambe amaghunda vwimila une ni Mhola iNofu,
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Neke vinga vano va kwanda valaaava va vusililo, ava vusililo valaava vakwanda.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
32 UYesu na vavulanisivua vaake valyale mu sila vifiluta ku Yelusalemu. UYesu akava ikuvalongolela. Avavulanisua vaake vakadegha, nava vaanhu vano vakavigisaniagha vakoghopa. Pepano UYesu akavatoola kange vala kjigho na vavili, akaluta navoope palubale, akatengula pikuvavuula sino kyaivombelua.
Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
33 Akati, “Lolagha! Taluta ku Yelusalemu, ukuo une ne Mwa ghwa Muunhu niluta Kukwohehelua ku vavaha va vatekesi na vavulanisi va ndaghilo. Aveene kyavikuhigha kuuti nibududue. kange kyavikumbiika mu mavoko gha vano na Vayahudii,
"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 voope vikunyovelegha, vikufunyilagha amati, vikung'hopagha ni mijeledi na kukumbunda. neke ikighono ikya vutatu nisyuka.
og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35 Pepano avakina Sebedaayi uYakovo nu Yohani, vakaluta kwa yesu vakati, “m'bulanisi, tusuuma utuvombele luno tulodonda.”
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
36 UYesu akavaposia akati, “Mulonda nivavombele kiki?
Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
37 Vakamwamula vakati, “Ghuliiva ghutema mu vuvaha vwako, tusuuma na jusue tuvisaghe nuuvu, jumo ilake ulubale lwako ilwa kundio, ujunge ulwa kung'highi.”
Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38 UYesu akavavuula akati, “Namukagwile luno musuuma. Ndepoonu mutavwile ulwa vufue luno nikwofughua une?”
Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
39 Vakamwamula vakati, “Eena, tunoghiliile.” UYesu akavavuula akati, “Isila ija lupumuko jino nikilila une.
Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 Neke kukuvapeela kuuva nuune mu vuvaha vwago, jumo kundio jughe kung'highi kulyune, navutavulilua vwango. Looli uNhaata ghwango ghwe juno alavapeela vano avaling'hanikisie ng'haani.”
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
41 Avavulanisivua avange kijigho ye vapuliike iso, vatatengula kukunkalalila uYakovo nu Yohani.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
42 Pepano u Yesu akavakemeela vooni, akavavuula akati, “Mukagwile kuuti avatwa va iisi vitema avaanhu vaave ni ngufu. kange vihufia ingufu isa vutavulilua vwave ku vavanda neke vavakundaghe mu sooni.
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Neke kulyumue nafye lungavisaghe. looli umuunhu juno ilonda kuuva m'baha ujuo avisaghe m'bombi ghwinu.
Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 Naju muunhu juno ilonda kuuva mulongosi, avisaghe nkami ghwa vooni.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Na juune ne Mwana ghwa Muunhu nanilisile kuvombelua, looli nilisile kukuvavombela avange na kuhumia uvwumi vwango kuuti nivavange vinga.”
thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46 Pepano uYesu na vavulanisivua vaake vakafika mu likaaja ilya Yeliko Pambele ye vihuma palikimo ni lipugha lya vaanhu mu likaaja ilio, vakamwagha um'bofu ujuo akasumagha ifiinu. Ikighono iko, alikalile palubale pa sila.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 Ye apuliike kuuti ghwe Yesu uMunasaleti ikila mu sila jila, akatengula pikemeela fiijo akati, “Ghwe Yesu Mwana ghwa David, usungukile!”
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
48 Avaanhu vinga vakava vikun'dalikila na kukum'buula kuuti ajike, neke umwene akaghina kukemeela fiijo akati, “Ghwe mwana ghwa Dvidi, usungukile!”
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
49 UYesu akiima akati, “Munkemeela um'bofu jula vakati, “Ghukangasasyaghe, ima, ikukukemeela.”
Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
50 Pepano akataagha umwenda ghwake, akiimang'haning'haani iluta kwa Yesu.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 UYesu akamposia akati, “Ghulonda nikuvombele kiki? Um'bofu jula akati, “M'bulanisi, nililonda nilolaghe.”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
52 UYesu akam'buula akati, “Lutagha, usokile vwimila ulwitiko lwako.” Unsiki ghunghuo um'bofu jula akalolagha, kama'bingilila uYesu mu sila.
Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
