Zǝkǝriya 8
1 Wǝ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saalunde:
2 «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mening Zionƣa baƣliƣan otluⱪ muⱨǝbbitim ⱪaynap taxti; Mening uningƣa baƣliƣan otluⱪ muⱨǝbbitim tüpǝylidin [uning düxmǝnlirigǝ] ƣǝzipim ⱪaynap taxti.
Saa siger den Herre Zebaoth: Jeg er nidkær for Zion med en stor Nidkærhed, og med en stor Harme er jeg nidkær for den.
3 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Mǝn Zionƣa ⱪaytip kǝldim, Yerusalemning otturisida makanliximǝn; Yerusalem «Ⱨǝⱪiⱪǝt xǝⱨiri» dǝp atilidu, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning teƣi «Muⱪǝddǝs Taƣ» dǝp atilidu.
Saa siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg.
4 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Ⱪeri boway-momaylar yǝnǝ Yerusalemning koqilirida olturidiƣan bolidu; künliri uzun bolup, ⱨǝrbiri ⱨasisini ⱪolida tutup olturidu;
Saa siger den Herre Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld.
5 xǝⱨǝrning koqiliri oynawatⱪan oƣul-ⱪiz balilar bilǝn liⱪ tolidu.
Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader.
6 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Bu ix xu künlǝrdǝ bu hǝlⱪning ⱪaldisining kɵzigǝ ajayib karamǝt kɵrünidiƣini bilǝn, u Mening kɵzümgǝ karamǝt kɵrünǝmdu?» — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
Saa siger, den Herre Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den Herre Zebaoth?
7 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana, Mǝn Ɵz hǝlⱪimni xǝrⱪiy zeminlardin, ƣǝrbiy zeminlardin ⱪutⱪuzimǝn;
Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang.
8 Mǝn ularni elip kelimǝn, ular Yerusalemda makanlixidu; ular Mening hǝlⱪim, Mǝn ⱨǝⱪiⱪǝt wǝ ⱨǝⱪⱪaniyliⱪta ularning Hudasi bolimǝn».
Og, jeg villade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.
9 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning ɵyining uli selinƣan künidǝ ⱨazir bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning aƣzidin muxu künlǝrdǝ bayan ⱪiliniwatⱪan munu sɵzlǝrni ixitiwatisilǝr, muⱪǝddǝs ibadǝthanining ⱪuruluxiƣa ⱪolunglar küqlük ⱪilinsun!
Saa siger den Herre Zebaoth: Eders Hænder vorde stærke! I, som høre i disse Dage disse Ord af de Profeters Mund, som vare der paa den Dag, da Grundvolden til den Herre Zebaoths Hus til Templet blev lagt, saa at det byggedes!
10 Qünki xu künlǝrdin ilgiri insan üqün ix ⱨǝⱪⱪi yoⱪ, at-ulaƣ üqünmu ix ⱨǝⱪⱪi yoⱪ idi; jǝbir-zulum tüpǝylidin qiⱪⱪuqi yaki kirgüqi üqün aman-esǝnlik yoⱪ idi; qünki Mǝn ⱨǝrbir adǝmni ɵz yeⱪiniƣa düxmǝnlǝxtürdüm;
Thi før hine Dage var der ingen Løn for Menneskene og ingen Løn for Dyrene; og for den, som drog ud, og for den, som drog ind, var ikke Fred for Fjenden; og jeg lod alle Mennesker løs, hver imod sin Næste.
11 biraⱪ Mǝn bu hǝlⱪning ⱪaldisiƣa burunⱪi künlǝrdikidǝk bolmaymǝn, dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar;
Men hu vil jeg ikke være som i de forrige Dage for det overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.
12 qünki uruⱪ ⱨosulluⱪ bolidu, üzüm teli mewilǝydu, tupraⱪ ündürmilirini beridu, asmanlar xǝbnǝmlirini beridu; xuning bilǝn mǝn bu hǝlⱪning ⱪaldisiƣa muxularning ⱨǝmmisini igǝ ⱪildurimǝn.
Thi Fredens Plantning, Vintræet, skal give sin Frugt og Jorden give sin Grøde og Himlene give deres Dug; og jeg vil lade de overblevne af dette Folk arve alle disse Ting.
13 Xundaⱪ ǝmǝlgǝ axuruliduki, silǝr ǝllǝr arisida lǝnǝt bolup ⱪalƣininglarning ǝksiqǝ, i Yǝⱨuda jǝmǝti wǝ Israil jǝmǝti, Mǝn silǝrni ⱪutⱪuzimǝn, silǝr [ularƣa] bǝht-bǝrikǝt bolisilǝr; ⱪorⱪmanglar, ⱪolliringlar küqlük ⱪilinsun!
Og det skal ske, ligesom I af Judas Hus og af Israels Hus vare en Forbandelse iblandt Hedningerne, saaledes vil jeg nu frelse eder, og I skulle vorde en Velsignelse; frygter ikke, eders Hænder vorde stærke!
14 Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝrning ata-bowiliringlar Mening ƣǝzipimni ⱪozƣiƣanda Mening silǝrgǝ yamanliⱪ yǝtküzüx oyida bolƣinim wǝ xu [jaza] yolidin yanmiƣinimdǝk — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar —
Thi saa siger den Herre Zebaoth: Ligesom jeg tænkte at gøre eder ondt, der eders Fædre fortørnede mig, siger den Herre Zebaoth, og jeg angrede det ikke:
15 Mǝn ⱨazir, muxu künlǝrdǝ yǝnǝ Yerusalem wǝ Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ yahxiliⱪ yǝtküzüx oyida boldum; ⱪorⱪmanglar.
Saaledes har jeg derimod tænkt i disse Dage at gøre vel imod Jerusalem og Judas Hus; frygter ikke!
16 Muxu ixlarƣa ǝmǝl ⱪilinglar: — Ⱨǝrbiringlar ɵz yeⱪininglarƣa ⱨǝⱪiⱪǝtni sɵzlǝnglar; dǝrwaziliringlarda ⱨǝⱪiⱪǝtkǝ, aman-tinqliⱪⱪa uyƣun ⱨɵkümlǝrni yürgüzünglar;
Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!
17 ⱨeqkim kɵnglidǝ ɵz yeⱪiniƣa yamanliⱪ oylimisun; ⱨeqⱪandaⱪ yalƣan ⱪǝsǝmgǝ xerik bolmanglar; qünki Mǝn dǝl bularning ⱨǝmmisigǝ nǝprǝtlinimǝn, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Og optænker ikke ondt, den ene imod den anden, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting, dem hader jeg, siger Herren.
18 Wǝ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
Og den Herre Zebaoths Ord kom til mig saaledes:
19 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Tɵtinqi aydiki roza, bǝxinqi aydiki roza, yǝttinqi aydiki roza wǝ oninqi aydiki roza Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ huxalliⱪ wǝ xad-huramliⱪ, bǝhtlik ibadǝt sorunliri bolidu; xunga ⱨǝⱪiⱪǝt wǝ hatirjǝmlik-tinqliⱪni sɵyünglar.
Saa siger den Herre Zebaoth: Fasten i den fjerde Maaned og Fasten i den femte og Fasten i den syvende og Fasten i den tiende skal blive Judas Hus til Fryd og til Glæde og til gode Højtider; men elsker Sandheden og Freden!
20 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Nurƣun ⱪowmlar wǝ kɵp xǝⱨǝrlǝrning aⱨalisi yǝnǝ muxu yǝrgǝ kelidu;
Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere;
21 bir xǝⱨǝrdǝ turuwatⱪanlar baxⱪa bir xǝⱨǝrgǝ berip ularƣa: «Pǝrwǝrdigardin iltipat tilǝxkǝ, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdǝxkǝ tez barayli; mǝnmu barimǝn!» — dǝydiƣan bolidu.
og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; — „ogsaa jeg vil gaa‟.
22 Kɵp ⱪowmlar wǝ küqlük ǝllǝr Pǝrwǝrdigardin iltipat tilǝxkǝ, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdǝxkǝ Yerusalemƣa kelidu.
Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for Herrens Ansigt.
23 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Xu künlǝrdǝ ⱨǝrhil tilda sɵzlǝydiƣan ǝllǝrdin on nǝpǝr adǝm qiⱪip Yǝⱨudiy bir adǝmning tonining etikini tutuwelip uningƣa: «Biz sǝn bilǝn barayli; qünki Hudani sǝn bilǝn billidur, dǝp angliduⱪ» — dǝydu.
Saa siger den Herre Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i, en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.
