Zǝkǝriya 3
1 Andin u manga Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi aldida turuwatⱪan bax kaⱨin Yǝxuani, xuningdǝk Yǝxuaning ong tǝripidǝ uning bilǝn düxmǝnlixixkǝ turƣan Xǝytanni kɵrsǝtti.
Derpaa lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foran HERRENS Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føre Klage imod ham.
2 Pǝrwǝrdigar Xǝytanƣa: «Pǝrwǝrdigar seni ǝyiblisun, i Xaytan! Bǝrⱨǝⱪ, Yerusalemni talliwalƣan Pǝrwǝrdigar seni ǝyiblisun! Bu [kixi] ottin tartiwelinƣan bir ququla otun ǝmǝsmu?» — dedi.
Men HERREN sagde til Satan: »HERREN true dig, Satan, HERREN true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?«
3 Yǝxua bolsa paskina kiyimlǝrni kiygǝn ⱨalda Pǝrixtining aldida turatti.
Josua havde snavsede Klæder paa og stod foran Engelen;
4 U Uning aldida turuwatⱪanlarƣa: «Bu paskina kiyimni uningdin salduriwetinglar» — dedi wǝ uningƣa: «Ⱪara, Mǝn ⱪǝbiⱨlikingni sǝndin elip kǝttim, sanga ⱨeytliⱪ kiyim kiygüzdüm» — dedi.
men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: »Tag de snavsede Klæder af ham!« Og til ham sagde han: »Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have Højtidsklæder paa.«
5 Mǝn: «Ular bexiƣa pakiz bir sǝllini orisun!» — dedim. Xuning bilǝn ular pakiz bir sǝllini uning bexiƣa orap, uningƣa kiyim kiydürdi; Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi bir yanda turatti.
Og han sagde: »Sæt et rent Hovedbind paa hans Hoved!« Og de satte et rent Hovedbind paa hans Hoved og gav ham rene Klæder paa. Saa traadte HERRENS Engel frem,
6 Wǝ Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Yǝxuaƣa mundaⱪ jekilidi: —
og HERRENS Engel vidnede for Josua og sagde:
7 «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Əgǝr yollirimda mangsang, tapiliƣinimni qing tutsang, Mening ɵyümni baxⱪurisǝn, ⱨoylilirimƣa ⱪaraydiƣan bolisǝn; sanga yenimda turuwatⱪanlarning arisida turux ⱨoⱪuⱪini berimǝn.
Saa siger Hærskarers HERRE: Hvis du vandrer paa mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du baade Raade i mit Hus og vogte mine Forgaarde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, som staar her.
8 — I bax kaⱨin Yǝxua, sǝn wǝ sening aldingda olturƣan ⱨǝmraⱨliring anglanglar (qünki ular bexarǝtlik adǝmlǝr): — Mana, Mǝn «Xah» dǝp atalƣan ⱪulumni mǝydanƣa qiⱪirimǝn.
Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak komme.
9 Mana, Mǝn Yǝxuaning aldiƣa ⱪoyƣan taxⱪa ⱪara! — Bu bir taxning üstidǝ yǝttǝ kɵz bar; mana, Mǝn uning nǝⱪixlirini Ɵzüm oyimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — wǝ Mǝn bu zeminning ⱪǝbiⱨlikini bir kün iqidila elip taxlaymǝn.
Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua — paa den ene Sten er syv Øjne — se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hærskarers HERRE, og paa een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld.
10 Xu küni, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, — ⱨǝrbiringlar ɵz yeⱪininglarni üzüm teli wǝ ǝnjür dǝrihi astiƣa olturuxⱪa tǝklip ⱪilisilǝr».
Paa hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, skal I byde hverandre til Gæst under Vinstok og Figentræ.
