Rimliⱪlarƣa 8
1 Hulasilisaⱪ, Mǝsiⱨ Əysada bolƣanlar gunaⱨning jazasiƣa mǝⱨkum bolmaydu.
Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.
2 Qünki Mǝsiⱨ Əysada bolƣan ⱨayatliⱪni bǝhx etidiƣan Roⱨning ⱪanuniyiti adǝmni gunaⱨⱪa wǝ ɵlümgǝ elip baridiƣan ⱪanuniyǝttin silǝrni halas ⱪildi.
Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
3 Qünki [gunaⱨliⱪ] ǝt elip kelidiƣan ajizliⱪ tüpǝylidin Tǝwrat ⱪanuni ⱪilalmiƣanni Hudaning Ɵzi [ⱪildi]; U Ɵz Oƣlini gunaⱨkar ǝtlik ⱪiyapǝttǝ gunaⱨni bir tǝrǝp ⱪilixⱪa ǝwǝtip, ǝttiki mǝwjut gunaⱨni [ɵlümgǝ] mǝⱨkum ⱪiliwǝtti;
Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet,
4 buning bilǝn [muⱪǝddǝs] ⱪanunning ⱨǝⱪⱪaniy tǝlipi ǝtkǝ ǝgǝxmǝydiƣan, bǝlki Roⱨⱪa ǝgixip mangidiƣan bizlǝrdǝ ǝmǝlgǝ axurulidu.
for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Ånden.
5 Qünki ǝtkǝ boysunidiƣanlar ǝtkǝ has ixlarning oyida yüridu; Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa boysunidiƣanlar bolsa, xu Roⱨⱪa ait ixlarning oyida yüridu.
Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.
6 Əttiki oy-niyǝtlǝr adǝmni ɵlümgǝ elip baridu; Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa ait oy-niyǝtlǝr ⱨayatliⱪ wǝ hatirjǝm-amanliⱪtur;
Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,
7 qünki ǝttiki oy-niyǝtlǝr Hudaƣa düxmǝnliktur; qünki ǝt Hudaning ⱪanuniƣa boysunmaydu ⱨǝm ⱨǝtta uningƣa boysunuxi mumkin ǝmǝs;
efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
8 ǝttǝ bolƣanlar Hudani hursǝn ⱪilalmaydu.
Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
9 Əmma silǝrgǝ kǝlsǝk, pǝⱪǝt Hudaning Roⱨi dǝrwǝⱪǝ iqinglarda yaxawatⱪan bolsa, silǝr ǝttǝ ǝmǝs, bǝlki Roⱨta yaxaysilǝr. Əmma Mǝsiⱨning Roⱨiƣa igǝ bolmiƣan adǝm bolsa, u Mǝsiⱨkǝ mǝnsuplardin ǝmǝs.
I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.
10 Lekin Mǝsiⱨ ⱪǝlbinglarda bolsa, teninglar gunaⱨ tüpǝylidin ɵlümning ilkidǝ bolsimu, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ tüpǝylidin roⱨinglar ⱨayattur.
Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund at Synd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.
11 Ⱨalbuki, ɵlgǝn Əysani ɵlümdin Tirildürgüqining Ɵzidiki Roⱨ silǝrdǝ yaxisa, Mǝsiⱨni ɵlümdin tirildürgüqi ⱪǝlbinglarda yaxawatⱪan Roⱨi arⱪiliⱪ ɵlidiƣan teninglarnimu ⱨayati küqkǝ igǝ ⱪilidu.
Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også eders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.
12 Xuning üqün, ⱪerindaxlar, biz ǝtkǝ ⱪǝrzdar ǝmǝs, yǝni uningƣa ǝgixip yaxaxⱪa ⱪǝrzdar ǝmǝsmiz.
Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skulde leve efter Kødet;
13 Qünki ǝtkǝ ǝgixip yaxisanglar, ⱨalak bolisilǝr; lekin Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa tayinip ǝttiki ⱪilmixlarni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilsanglar, yaxaysilǝr.
thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
14 Qünki kimlǝrki Hudaning Roⱨining yetǝkqilikidǝ yaxisa, xularning ⱨǝmmisi Hudaning pǝrzǝntliridur.
Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.
15 Qünki silǝr ⱪobul ⱪilƣan roⱨ ⱪulluⱪⱪa ait ǝmǝs, xundaⱪla silǝrni ⱪayta ⱪorⱪunqⱪa salƣuqi birhil roⱨ ǝmǝs, bǝlki silǝr oƣulluⱪⱪa elip baridiƣan Roⱨni ⱪobul ⱪilƣansilǝr; U arⱪiliⱪ «Abba, ata!» dǝp nida ⱪilimiz.
I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!
16 Roⱨ bizning ɵz roⱨimiz bilǝn billǝ bizning Hudaning baliliri ikǝnlikimizgǝ guwaⱨliⱪ beridu.
Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.
17 Hudaning baliliri ikǝnmiz, ǝmdi mirashorlarmu bolimiz — Hudaning mirashorliri ⱨǝmdǝ Mǝsiⱨ bilǝn tǝng mirashor bolimiz — pǝⱪǝtla uning bilǝn tǝng azab-oⱪubǝt tartsaⱪla, uning bilǝn xan-xǝrǝptin tǝng bǝⱨrimǝn bolimiz.
Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.
18 Qünki mǝn ⱨazirⱪi azab-oⱪubǝtlǝrning kǝlgüsidǝ bizdǝ axkarilinidiƣan xan-xǝrǝplǝrgǝ ⱨeq selixturƣuqiliⱪi yoⱪ dǝp ⱨesablaymǝn.
Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.
19 Qünki pütkül kainat Hudaning oƣullirining ayan ⱪilinixini intizarliⱪ bilǝn kütmǝktǝ.
Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.
20 Qünki yaritilƣan kainat [Hudaning] [lǝniti astida ⱪelip], bimǝnilikkǝ qɵktürüldi. Bu, kainatning ɵz ihtiyari bilǝn ǝmǝs, bǝlki uni qɵktürgüqining iradisi bilǝn boldi wǝ xundaⱪ ümidi bilǝn boldiki, kainat ɵzimu qirixtin bolƣan ⱪulluⱪtin ⱪutⱪuzulup, Hudaning pǝrzǝntlirigǝ beƣixlinidiƣan xan-xǝrǝpkǝ tǝwǝ bolƣan ⱨɵrlükkǝ erixtürülüxtin ibarǝt idi.
Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
22 Qünki pütkül kainatning ⱨazirƣiqǝ nalǝ-pǝryad kɵtürüp, tuƣut tolƣiⱪining azabini birliktǝ tartiwatⱪanliⱪini bilimiz.
Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
23 Yalƣuz kainat ǝmǝs, ⱨǝtta bizmu, yǝni [muⱪǝddǝs] Roⱨning tunji qiⱪarƣan mewisidin bǝⱨrimǝn bolƣan bizlǝrmu dilimizda nalǝ-pǝryad kɵtürmǝktimiz ⱨǝmdǝ [Hudaning] oƣulliri süpitidǝ ⱪobul ⱪiliniximizni, yǝni tenimizning nijatning ⱨɵrlükigǝ qiⱪirilixini intizarliⱪ bilǝn kütmǝktimiz.
Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.
24 Biz ümidkǝ baƣlanƣaqⱪa tⱪuzulƣanikǝnmiz. Lekin ümid ⱪilinƣan nǝrsǝ kɵrülgǝn bolsa, u yǝnǝ ümid bolamdu? Kimmu kɵz aldidiki nǝrsini ümid ⱪilsun?
Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?
25 Biraⱪ, tehi kɵrmiginimizgǝ ümid baƣliƣanikǝnmiz, uni sǝwrqanliⱪ bilǝn kütüximiz kerǝktur.
Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
26 Xuningdǝk, insaniy ajizliⱪimizda [Muⱪǝddǝs] Roⱨ kelip bizgǝ yardǝm ⱪilidu; qünki ⱪandaⱪ dua ⱪiliximiz kerǝklikini bilmǝymiz. Lekin Roⱨning Ɵzi ipadiligüsiz nalǝ-pǝryad bilǝn biz üqün [Hudaning aldida] turup dua-tilawǝt ⱪilmaⱪta.
Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
27 Insanlarning ⱪǝlbini inqikilǝp kɵzitip Ⱪariƣuqi bolsa, [Muⱪǝddǝs] Roⱨning oy-niyǝtlirining nemǝ ikǝnlikini bilidu; qünki U Hudaning iradisi boyiqǝ muⱪǝddǝs bǝndiliri üqün [Hudaning aldida] dua ⱪilip ɵtünmǝktǝ.
Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.
28 Xundaⱪla xuni bilimizki, pütkül ixlar Hudani sɵyidiƣanlarning, yǝni uning mǝⱪsǝt-muddiasi boyiqǝ qaⱪirilƣanlarning bǝht-bǝrikitigǝ birliktǝ hizmǝt ⱪilmaⱪta.
Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
29 Qünki Huda aldin kɵngligǝ pükkǝnkixilǝrni, ularning kǝlgüsidǝ Ɵz Oƣlining obraziƣa ohxax bolidiƣinini, Oƣlining nurƣun ⱪerindaxliri arisidiki tunji oƣli bolidiƣinini aldin bǝlgiligǝn.
Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.
30 Aldin bekitkǝn kixilǝrni U qaⱪirdi, qaⱪirƣan kixilǝrni U ⱨǝⱪⱪaniy ⱪildi; ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilƣanlarƣa U xan-xǝrǝp ata ⱪildi.
Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.
31 Undaⱪta, bu ixlarƣa yǝnǝ nemǝ dǝyli? Huda biz tǝrǝptǝ turƣanikǝn, kimmu bizgǝ ⱪarxi qiⱪalisun?!
Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
32 Ɵz Oƣlinimu ayimay, Uni ⱨǝmmimiz üqün pida yoliƣa tapxurƣan [Huda], Uningƣa ⱪoxup ⱨǝmmini bizgǝ xǝrtsiz ata ⱪilmay ⱪalarmu?
Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alle Ting?
33 Kimmu Hudaning talliƣanliri üstidin xikayǝt ⱪilalisun?! Huda ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilƣan yǝrdǝ,
Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
34 kimmu gunaⱨⱪa mǝⱨkum ⱪilalisun? Ɵlgǝn, xundaⱪla tirilgǝn wǝ Hudaning ong yenida turuwatⱪan, ⱨǝmdǝ biz üqün [Hudaning aldida] turup dua-tilawǝt ⱪiliwatⱪan Mǝsiⱨ xundaⱪ ⱪilarmu?!
Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som også går i Forbøn for os.
35 Kim bizni Mǝsiⱨning meⱨir-muⱨǝbbitidin ayriwetǝlisun? Japa-muxǝⱪⱪǝtmu, dǝrd-ǝlǝmmu, ziyankǝxlikmu, aqarqiliⱪmu, yalingaqliⱪmu, heyim-hǝtǝrmu yaki ⱪiliqmu?
Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?
36 [Muⱪǝddǝs yazmilarda] eytilƣinidǝk: — «Seni dǝp kün boyi ⱪirilmaⱪtimiz, Boƣuzlinixni kütüp turƣan ⱪoylardǝk ⱨesablanmaⱪtimiz».
som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefår."
37 Biraⱪ bizni Sɵygüqigǝ tayinip bularning ⱨǝmmisidǝ ƣaliplarning ƣalipi bolmaⱪtimiz;
Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
38 Xuningƣa ⱪǝt’iy ⱪayil ⱪilindimki, mǝyli ɵlüm bolsun ⱨayatliⱪ bolsun, pǝrixtilǝr bolsun jin-xǝytan ⱨɵkümranlar bolsun, ⱨazirⱪi ixlar yaki kǝlgüsidiki ixlar bolsun, ⱨǝrⱪandaⱪ roⱨiy küqlǝr bolsun,
Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter
39 pǝlǝk bolsun ⱨang bolsun, xundaⱪla pütkül kainatta yaritilƣan ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa bir xǝy’i bolsun, bizni Rǝbbimiz Mǝsiⱨ Əysada bolƣan Hudaning meⱨir-muⱨǝbbitidin ⱨeqⱪaqan ayriwǝtküqi bolalmaydu.
eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
