Rimliⱪlarƣa 6
1 Undaⱪta, nemǝ degülük? Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti tehimu axsun dǝp gunaⱨ iqidǝ yaxawerǝmduⱪ?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
2 Yaⱪ, ⱨǝrgiz! Gunaⱨⱪa nisbǝtǝn ɵlgǝn bizlǝr ⱪandaⱪmu uning iqidǝ yaxawerimiz?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 Yaki silǝr bilmǝmsilǝr? Ⱨǝrⱪaysimiz Mǝsiⱨ Əysaƣa kirixkǝ qɵmüldürülgǝn bolsaⱪ, Uning ɵlümi iqigǝ qɵmüldürülduⱪ?
Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 Biz qɵmüldürüx arⱪiliⱪ Uning ɵlümi iqigǝ kirip, Uning bilǝn billǝ kɵmülduⱪ; buning mǝⱪsiti, Mǝsiⱨ Atining xan-xǝripi arⱪiliⱪ ɵlümdin tirilginidǝk, bizningmu yengi ⱨayatta mengiximiz üqündur.
Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 Qünki [Mǝsiⱨning] ɵlümigǝ ohxax bir ɵlümdǝ Uning bilǝn birgǝ baƣlanƣanikǝnmiz, ǝmdi biz qoⱪum Uning tirilixigǝ ohxax bir tirilixtimu Uning bilǝn birgǝ bolimiz.
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
6 Xuni bilimizki, gunaⱨning makani bolƣan tenimiz kardin qiⱪirilip, gunaⱨning ⱪulluⱪida yǝnǝ bolmasliⱪimiz üqün, «kona adǝm»imiz Mǝsiⱨ bilǝn billǝ krestlinip ɵlgǝn
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 (qünki ɵlgǝn kixi gunaⱨtin halas bolƣan bolidu).
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Mǝsiⱨ bilǝn billǝ ɵlgǝn bolsaⱪ, uning bilǝn tǝng yaxaydiƣanliⱪimizƣimu ixinimiz.
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
9 Qünki Mǝsiⱨning ɵlümdin tirilgǝndin keyin ⱪayta ɵlmǝydiƣanliⱪi, ɵlümning ǝmdi Uning üstidin yǝnǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilalmaydiƣanliⱪi bizgǝ mǝlum.
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 Qünki Uning ɵlümi, U gunaⱨni bir tǝrǝp ⱪilix üqün pǝⱪǝt bir ⱪetimliⱪ ɵldi; Uning ⱨazir yaxawatⱪan ⱨayati bolsa, U Hudaƣa yüzlinip yaxawatⱪan ⱨayattur.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 Xuningƣa ohxax, silǝrmu ɵzünglarni gunaⱨⱪa nisbǝtǝn ɵlgǝn, ǝmma Mǝsiⱨ Əysada bolup Hudaƣa yüzlinip tirik dǝp ⱨesablanglar.
Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Xunga gunaⱨning ɵlidiƣan teninglarda ⱨɵkümranliⱪ ⱪilixiƣa yol ⱪoymanglar, uning rǝzil arzu-ⱨǝwǝslirigǝ boysunmanglar,
Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
13 xuningdǝk teninglarning ⱨeq ǝzasini ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizliⱪⱪa ⱪoral ⱪilip gunaⱨⱪa tutup bǝrmǝnglar. Əksiqǝ, ɵlümdin tirildürülgǝnlǝrdǝk, ɵzünglarni Hudaƣa atanglar ⱨǝmdǝ teninglardiki ǝzalarni ⱨǝⱪⱪaniyǝtning ⱪorali ⱪilip Hudaƣa atanglar.
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
14 Gunaⱨ silǝrning üstünglarƣa ⱨeq ⱨɵkümranliⱪ ⱪilmaydu; qünki silǝr Tǝwrat ⱪanunining astida ǝmǝs, bǝlki Hudaning meⱨir-xǝpⱪiti astida yaxawatisilǝr.
Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
15 Undaⱪta, ⱪandaⱪ ⱪilix kerǝk? Ⱪanunning astida ǝmǝs, meⱨir-xǝpⱪǝt astida bolƣanliⱪimiz üqün gunaⱨ sadir ⱪiliwǝrsǝk bolamdu? Yaⱪ, ⱨǝrgiz!
Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
16 Ɵzliringlarni itaǝtmǝn ⱪullardǝk birigǝ tutup bǝrsǝnglar, xu kixining ⱪuli bolƣanliⱪinglarni bilmǝmsilǝr — yaki ɵlümgǝ elip baridiƣan gunaⱨning ⱪulliri, yaki Huda aldida ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa elip baridiƣan itaǝtmǝnlikning ⱪulliri boluxunglar muⱪǝrrǝr?
Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Hudaƣa tǝxǝkkür! Burun gunaⱨning ⱪuli bolƣansilǝr, biraⱪ [Mǝsiⱨning] tǝlimigǝ baxlinip, bu tǝlim kɵrsǝtkǝn nǝmunigǝ qin dilinglardin itaǝt ⱪildinglar.
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 Silǝr gunaⱨning küqidin ⱪutuldurulup, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ⱪulliri boldunglar.
Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 Ətliringlar ajiz bolƣaqⱪa, silǝrgǝ insanqǝ sɵzlǝwatimǝn: — ilgiri silǝr tǝn ǝzayinglarni napak ixlarƣa wǝ ǝhlaⱪsizliⱪⱪa ⱪullardǝk tutup berixinglar bilǝn tehimu ǝhlaⱪsizliⱪlarni ⱪilƣandǝk, ǝmdi ⱨazir tǝn-ǝzaliringlarni pak-muⱪǝddǝslikkǝ baxlaydiƣan ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa ⱪullardǝk tutup beringlar.
Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
20 Silǝr gunaⱨning ⱪulliri bolƣan waⱪtinglarda, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ilkidǝ ǝmǝs idinglar.
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 Ⱨazir nomus dǝp ⱪariƣan burunⱪi ixlardin xu qaƣda silǝr zadi ⱪandaⱪ mewǝ kɵrdünglar? U ixlarning aⱪiweti ɵlümdür.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
22 Biraⱪ, ⱨazir silǝr gunaⱨtin ǝrkin ⱪilinip, Hudaning ⱪulliri bolƣan ikǝnsilǝr, silǝrdǝ ɵzünglarni pak-muⱪǝddǝslikkǝ elip baridiƣan mewǝ bar, uning nǝtijisi mǝnggülük ⱨayattur. (aiōnios g166)
Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
