Rimliⱪlarƣa 15
1 Əmdi etiⱪadimiz küqlük bolƣan bizlǝr ɵzimizni ⱪanaǝtlǝndürüxnila oylimay, bǝlki etiⱪadi ajizlarningmu ajizliⱪlirini kɵtüriximiz kerǝk.
Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag.
2 Ⱨǝrbirimiz ɵz yeⱪinimizning etiⱪadini ⱪurup qiⱪixi üqün, uning bǝht-bǝrikitini kɵzlǝp, uni hursǝn ⱪilixⱪa intilǝyli.
Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse.
3 Qünki ⱨǝtta Mǝsiⱨmu Ɵzini ⱪanduruxni oylimiƣanidi. Bu toƣrisida muⱪǝddǝs yazmilarda mundaⱪ pütülgǝn: «Sǝn [Hudani] ⱨaⱪarǝt ⱪilƣanlarning ⱨaⱪarǝtliri Mening üstümgǝ qüxti».
Thi ogsaa Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: „Deres Forhaanelser, som haane dig, ere faldne paa mig.‟
4 Qünki burunda [wǝⱨiy bilǝn] pütülgǝn yazmilardiki ⱨǝrⱪaysi sɵzlǝr bizgǝ ɵgitix üqün yezilƣan bolup, mǝⱪsiti muⱪǝddǝs kitablardin kǝlgǝn sǝwr-taⱪǝt wǝ ilⱨambǝhx arⱪiliⱪ bizdǝ azru-ümidning boluxi üqündur.
Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.
5 Əmdi sǝwr-taⱪǝt wǝ ilⱨambǝhxning Igisi Huda silǝrni Mǝsiⱨ Əysani ülgǝ ⱪilip, ɵzara bir oy-niyǝtkǝ kǝltürgǝy;
Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
6 buning bilǝn silǝr Hudani, yǝni Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning Atisini bir jan bir dil bilǝn bir eƣizdin uluƣliƣaysilǝr.
for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
7 Xunga, Mǝsiⱨ silǝrni ⱪobul ⱪilip, Hudaƣa xan-xǝrǝp kǝltürginidǝk, silǝrmu bir-biringlarni ⱪobul ⱪilinglar.
Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
8 Qünki silǝrgǝ xuni eytimǝnki, Əysa Mǝsiⱨ Hudaning ata-bowilarƣa bǝrgǝn wǝdilirini ispatlax üqün, xu arⱪiliⱪ ǝllǝrmu Hudaning rǝⱨim-xǝpⱪitini kɵrüp uni uluƣlixi üqün, hǝtnǝ ⱪilinƣanlarƣa Hudaning ⱨǝⱪiⱪitini yǝtküzgüqi hizmǝtkar süpitidǝ tǝyinlǝndi. Bu huddi [muⱪǝddǝs yazmilarda]: — «Xunga Sanga ǝllǝr arisida mǝdⱨiyǝ oⱪuymǝn, Wǝ Sening namingni küylǝymǝn» — dǝp yezilƣanidi.
Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskaarne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;
men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: „Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn.‟
10 Wǝ U yǝnǝ: — «Əy ǝllǝr, [Huda]ning hǝlⱪi bilǝn billǝ xad-huram bolunglar!» — dǝydu.
Og atter siges der: „Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!‟
11 Wǝ yǝnǝ U: — «Əy barliⱪ ǝllǝr, Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝnglar, Əy pütkül ⱪowmlǝr, Uni uluƣlanglar!» — dǝydu.
Og atter: „Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.‟
12 Yǝnǝ, Yǝxaya [pǝyƣǝmbǝrmu] mundaⱪ dǝydu: — «Yǝssǝning yiltizi bolƣan kixi mǝydanƣa qiⱪidu, Əllǝrgǝ ⱨakimliⱪ ⱪilidiƣan zat ornidin turidu; Əllǝr dǝrwǝⱪǝ Uningƣa ümid baƣlaydu».
Og atter siger Esajas: „Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.‟
13 Əmdi ümidning Igisi Huda Ɵzigǝ ixiniwatⱪanliⱪinglardin ⱪǝlbinglarni toluⱪ xad-huramliⱪ wǝ tinq-hatirjǝmlikkǝ toldurƣay, xuning bilǝn Muⱪǝddǝs Roⱨning küq-ⱪudriti bilǝn ümidkǝ tolup taxⱪaysilǝr.
Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —
14 I ⱪerindaxlirim, kɵnglünglarning meⱨribanliⱪ bilǝn tolƣanliⱪiƣa, mol bilimlǝr bilǝn toluⱪ bezǝlgǝnlikigǝ, xundaⱪla bir-biringlarƣa ɵzara jekilǝp berǝlǝydiƣanliⱪinglarƣimu ⱪayilmǝn.
Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.
15 Xundaⱪ bolsimu, Huda manga ata ⱪilƣan xapaǝt tüpǝylidin mǝn silǝrgǝ bir ⱪisim tǝrǝplǝrdin nǝqqǝ ixlarni ǝslitip ⱪoyuxⱪa sǝl jür’ǝtlik bolup uxbu hǝtni yazmaⱪtimǝn.
Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at paaminde eder paa Grund af den Naade, som er given mig fra Gud
16 Xu xapaǝt bilǝn mǝn Hudaning hux hǝwirini yǝtküzüp kaⱨindǝk Uning ibaditini ⱨǝmmǝ yǝrdǝ wujudⱪa kǝltürüx hizmitidǝ [Yǝⱨudiy ǝmǝs] ǝllǝrgǝ Mǝsiⱨ Əysaning hizmǝtkari bolup tǝyinlǝndim. Bu hizmitimning mǝⱪsiti ǝllǝrning Hudaƣa sunidiƣan ibaditi Muⱪǝddǝs Roⱨ arⱪiliⱪ pak-muⱪǝddǝs ⱪilinip, Hudani hursǝn ⱪilidiƣan ⱪurbanliⱪtǝk Uning ⱪobul ⱪilixiƣa layiⱪ boluxi üqündur.
til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.
17 Xuning üqün Mǝsiⱨ Əysada bolƣanliⱪimdin Hudaning manga tapxurƣanliridin pǝhirlinimǝn.
Saaledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
18 Qünki ǝllǝrning Hudaƣa itaǝt ⱪilixi üqün Mǝsiⱨning manga ⱪildurƣanliridin baxⱪa ⱨeqnemini tilƣa elixⱪa ⱨǝddim ǝmǝs. Sɵz wǝ ǝmǝllǝr arⱪiliⱪ, alamǝtlik mɵjizilǝr wǝ karamǝtlǝr arⱪiliⱪ, Muⱪǝddǝs Roⱨning küq-ⱪudriti bilǝn Yerusalemdin baxlap Illirikon ɵlkisgiqǝ aylinip ⱨǝmmǝ yǝrdǝ Mǝsiⱨning hux hǝwirini toluⱪ jakarlidim.
Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling,
ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Aands Kraft, saa at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium;
20 Xundaⱪ ⱪilip baxⱪilar salƣan ulning üstigǝ bina salmasliⱪ üqün, ǝzǝldin Mǝsiⱨning nami anglanmiƣan yǝrlǝrdǝ bu hux hǝwǝrni jakarlaxⱪa intilip kǝldim.
dog saaledes, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg ikke skal bygge paa en andens Grundvold,
21 Bu toƣrisida [muⱪǝddǝs yazmilarda] eytilƣinidǝk: — «Uningdin hǝwǝrsiz bolƣanlar Uni kɵridu, Anglimiƣanlar anglap qüxinidu».
men, som der er skrevet: „De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstaa.‟
22 Mana, xu [hizmǝtlirim] sǝwǝbidin yeninglarƣa berixni kɵp ⱪetim oyliƣan bolsammu, lekin tosulƣularƣa uqrap baralmidim.
Derfor er jeg ogsaa de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder.
23 Lekin ⱨazir muxu ǝtraplarda [hux hǝwǝr yǝtküzülmigǝn] yǝrlǝr manga ⱪalmiƣanliⱪtin, ⱨǝmdǝ kɵp yillardin beri silǝrni yoⱪlap berix arzuyum bolƣanliⱪtin, Ispaniyǝgǝ beriximda silǝrnimu yoⱪlap ɵtmǝkqimǝn. Sǝpirimdǝ aldi bilǝn silǝr bilǝn kɵrüxüp, bir mǝzgil ⱨǝmraⱨliⱪinglardin toluⱪ huxallinip, andin silǝrning yardiminglarda sǝpirimni dawamlaxturuxumni ümid ⱪilimǝn.
Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange Aar har haft Længsel efter at komme til eder,
vil jeg, naar jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at se eder paa Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
25 Biraⱪ ⱨazir bolsa Yerusalemƣa berip, u yǝrdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝrning hizmitidǝ boluxⱪa ketiwatimǝn.
Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
26 Qünki Makedoniyǝ wǝ Ahaya ɵlkiliridiki jamaǝtlǝr Yerusalemdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝr arisidiki yoⱪsullarƣa ianǝ toplap yardǝm berixni layiⱪ kɵrdi.
Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
27 Bu ixni ular bǝrⱨǝⱪ layiⱪ kɵrdi; ǝmǝliyǝttǝ bolsa ular Yerusalemdikilǝrgǝ ⱪǝrzdardur. Qünki ǝllǝr [Yǝⱨudiy ⱪerindaxlarning] roⱨiy bǝhtliridin bǝⱨrimǝn bolƣan bolsa, maddiy jǝⱨǝttin ularƣa yardǝm berixkǝ toƣra kelidu.
De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines aandelige Goder, da ere de ogsaa skyldige at tjene dem med de timelige.
28 Mǝn bu ixni püttürgǝndin keyin, yǝni [Yerusalemdiki] ⱪerindaxlarning [jamaǝtlǝrning etiⱪadining] bu mewisini ⱪobul ⱪilixini jǝzmǝnlǝxtürgǝndin keyin, silǝrni yoⱪlap ɵtüp Ispaniyǝgǝ barimǝn.
Naar jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
29 Yeninglarƣa barƣinimda, Mǝsiⱨning toluⱪ bǝht-bǝrikitini silǝrgǝ elip baridiƣanliⱪimni bilimǝn.
Men jeg ved, at naar jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde.
30 Ⱪerindaxlar, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ wǝ [Muⱪǝddǝs] Roⱨning meⱨir-muⱨǝbbiti bilǝn silǝrdin ɵtünimǝnki, mǝn üqün Hudaƣa dua ⱪilip mǝn bilǝn birliktǝ kürǝx ⱪilƣaysilǝr —
Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Aandens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud,
31 mening Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidiki etiⱪad ⱪilmiƣanlarning yaman niyǝtliridin saⱪlinixim, xuningdǝk Yerusalemda in’amni yǝtküzüx hizmitimning xu yǝrdiki muⱪǝddǝs bǝndilǝrning ⱪobul ⱪilixiƣa erixixi üqün
for at jeg maa udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem maa blive de hellige kærkomment,
32 ⱨǝmdǝ ahirda Huda buyrusa, peⱪirning xad-huramliⱪ bilǝn yeninglarƣa berip, silǝr bilǝn ortaⱪ istiraⱨǝt ⱪiliximiz üqünmu dua ⱪilƣaysilǝr.
for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder.
33 Amanliⱪ-hatirjǝmlik Igisi bolƣan Huda ⱨǝmminglar bilǝn billǝ bolƣay! Amin!
Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
