Wǝⱨiy 22
1 Andin [pǝrixtǝ] manga hrustaldǝk parⱪiraⱪ ⱨayatliⱪ süyi eⱪiwatⱪan dǝryani kɵrsǝtti. Dǝrya Hudaning wǝ Ⱪozining tǝhtidin qiⱪⱪan bolup,
Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone.
2 xǝⱨǝrning ƣol yolining otturisida eⱪiwatⱪanidi. Dǝryaning bu tǝripidǝ wǝ u tǝripidimu on ikki hil mewǝ beridiƣan, ⱨǝr ayda mewilǝydiƣan ⱨayatliⱪ dǝrihi bar idi; dǝrǝhning yopurmaⱪliri ǝllǝrning xipasi üqün idi.
Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
3 Lǝnǝt degǝn ǝmdi bolmaydu; Hudaning wǝ Ⱪozining tǝhti xǝⱨǝrning iqidǝ bolup, Uning ⱪul-hizmǝtkarliri Uning hizmǝt-ibaditidǝ bolidu.
Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,
4 Ular Uning jamalini kɵridu; Uning nami ularning pexanilirigǝ pütüklük bolidu.
og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres Pander.
5 U yǝrdǝ ǝsla keqǝ bolmaydu, nǝ qiraƣ nuriƣa, nǝ ⱪuyax nuriƣa moⱨtaj bolmaydu. Qünki Pǝrwǝrdigar Huda ularning üstidǝ yoridu, ular ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ⱨɵküm süridu. (aiōn g165)
Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
6 Pǝrixtǝ manga: — Bu sɵzlǝr ⱨǝⱪiⱪiy wǝ ixǝnqliktur; pǝyƣǝmbǝrlǝrning roⱨlirining Rǝb Hudasi yeⱪin kǝlgüsidǝ yüz berixi muⱪǝrrǝr bolƣan ixlarni Ɵz ⱪul-hizmǝtkarliriƣa kɵrsitix üqün, pǝrixtisini ǝwǝtti, — dedi.
Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og Herren, Profeternes Ånders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.
7 («Mana, pat yeⱪinda kelimǝn! Bu kitabtiki bexarǝtning sɵzlirini tutⱪuqi kixi bǝhtliktur!»)
Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord.
8 Bularni angliƣuqi wǝ kɵrgüqi mǝn Yuⱨannamǝn. Bu ixlarni angliƣinimda wǝ kɵrginimdǝ, bularni manga kɵrsǝtkǝn pǝrixtigǝ sǝjdǝ ⱪilƣili ayiƣi aldiƣa yiⱪildim.
Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting.
9 Lekin u manga: — Ⱨǝrgiz undaⱪ ⱪilma! Mǝnmu Hudaning sǝn wǝ ⱪerindaxliring bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝr bilǝn ohxax ⱪul-hizmǝtkarimǝn. Hudaƣila ibadǝt ⱪil! — dedi.
Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!
10 U manga yǝnǝ: — Bu kitabtiki bexarǝtning sɵzlirini peqǝtlimǝ; qünki bularning waⱪti yeⱪin kǝldi.
Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær.
11 Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqi kixi ⱪǝbiⱨlikni ⱪiliwǝrsun; pǝskǝx kixi bolsa pǝskǝxliktǝ turiwǝrsun; ⱨǝⱪⱪaniy kixi bolsa ⱨǝⱪⱪaniyliⱪini yürgüziwǝrsun; pak-muⱪǝddǝs kixi bolsa pak-muⱪǝddǝsliktǝ turiwǝrsun, — dedi.
Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.
12 «Mana, pat yeⱪinda kelimǝn! Ⱨǝrkimning ǝmǝliyitigǝ ⱪarap beridiƣinimni Ɵzüm bilǝn billǝ elip kelimǝn.
Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er.
13 Mǝn «Alfa» wǝ «Omega», Birinqi wǝ Ahirⱪi, Muⱪǝddimǝ wǝ Hatimǝ Ɵzümdurmǝn».
Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden.
14 Ⱨayatliⱪ dǝrihining mewisidin nesip bolux wǝ dǝrwaziliridin xǝⱨǝrgǝ kirixkǝ muyǝssǝr bolux üqün tonlirini yuƣanlar bǝhtliktur!
Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden.
15 Xǝⱨǝrning sirtidikilǝr — itlar, seⱨirgǝrlǝr, buzuⱪluⱪ ⱪilƣuqilar, ⱪatillar, butpǝrǝslǝr, yalƣanqiliⱪⱪa huxtar bolƣanlar wǝ ǝmǝl ⱪilƣuqilardur.
Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn.
16 «Mǝnki Əysa jamaǝtlǝrni dǝp silǝrgǝ bu ixlarning guwaⱨliⱪini yǝtküzüx üqün pǝrixtǝmni ǝwǝttim. Dawutning Yiltizi ⱨǝm Nǝsli, Parlaⱪ Tang Yultuzidurmǝn!»
Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende Morgenstjerne.
17 Roⱨ wǝ toyi bolidiƣan ⱪiz: «Kǝl!» dǝydu. Angliƣuqi: «Kǝl!» desun. Ussiƣuqi ⱨǝrkim kǝlsun, haliƣan ⱨǝrkim ⱨayatliⱪ süyidin ⱨǝⱪsiz iqsun.
Og Ånden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!
18 Mǝnki bu kitabtiki bexarǝtning sɵzlirini angliƣanlarƣa guwaⱨliⱪ berip agaⱨlandurimǝnki: kimdikim bu sɵzlǝrgǝ birnemini ⱪoxsa, Huda uningƣa bu kitabta yezilƣan balayi’apǝtlǝrni ⱪoxidu.
Jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lægger noget til disse Ting, da skal Gud lægge på ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog.
19 Kimdikim bu bexarǝtlik kitabning sɵzliridin birǝr sɵzni elip taxlisa, Hudamu uningdin bu kitabta yezilƣan ⱨayatliⱪ dǝrihidin wǝ muⱪǝddǝs xǝⱨǝrdin bolidiƣan nesiwisini elip taxlaydu.
Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Træ og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.
20 — Mana, bularƣa agaⱨ-guwaⱨ Bǝrgüqi bolsa mundaⱪ dǝydu: — «Xundaⱪ, pat yeⱪinda kelimǝn!» — «Amin! Kǝl, ya Rǝb Əysa!»
Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus!
21 Rǝb Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝr bilǝn billǝ bolƣay, amin!
Den Herres Jesu Nåde være med alle!
